Af cand. mag. i dansk/historie Nanna Rørdam Knudsen
Marian Keyes er en af de mange forfattere, der er slået igennem med romaner om utilpassede singlepiger i storbyen.
Sushi for begyndere
Det store gennembrud for Keyes var romanen Sushi for begyndere. Bogen handler kort fortalt om Lisa, der arbejder på et magasin i London. Hun tror, hun skal forfremmes til New York, men ak og ve: Hun bliver i stedet sendt til Dublin, hvor hun skal starte et nyt magasin op. Som medarbejder får hun blandt andre Aisling, der i sin fritid går i byen med sin mandeædende veninde Joy og sin usikre ven Ted, der drømmer om at blive stand up komiker. I baggrunden lurer også barndomsveninden, den smukke Clodagh, der lever det liv, som Aisling drømmer om: Hun er gift med en lækker mand, har det perfekte hjem og er mor til to børn.
Fortællingen centrerer sig om Lisa og Aisling og deres forhold til omverdenen. Lisa er den typiske storbypige, et karrieremenneske, der sætter menneskelige følelser i anden række: hendes selvtillid er tårnhøj, og al nydelse er forbundet med kontrol. For hende eksisterer der kun form, intet indhold. Aislings privatliv bliver ved med at komme i vejen for hendes ønske om kontrol. Alting glider hende af hænde, uden at hun helt selv er klar over hvorfor. Kaos indtræffer for alvor, da hun bedsteveninden Cl
odagh viser sig som den egoist, hun er. Clodagh har det liv, andre drømmer om, men hun mangler fuldstændig evnen til at sætte sig ind i andre menneskers følelser – og hvad mere er: intet interesserer hende mindre.
Da romanen udkom, var den en torn i øjet på mange feminister. De mente, at den skildrede kvinder, som nogen, der kun tørstede efter at møde prinsen på den hvide hest. Keyes’ egen kommentar var, at hvis man skildrede kvinder som nogen, der ikke var interesserede i at få et godt forhold til mænd, ville man tage fejl.
Jeg synes også, det ville være rimeligt at tilføje, at Marian Keyes aldrig, som det er tilfældet med mange andre forfattere i genren (ingen nævnt, ingen glemt), forfalder til at præsentere ”den rigtige mand” som løsningen på ethvert problem. I Sushi for begyndere er moralen netop, at man må finde sig selv, før manden dukker op. Aisling må ændre sine fra barndommen indgroede vaner, Lisa må tage sit livsindhold op til revision og Clodagh med det perfekte udseende – hun bliver offer for sin egen forestilling om det perfekte liv.
Rachels ferie
I Sushi for begyndere bruger Keyes af sin erfaring inden for bladverdenen. I Rachels ferie bruger forfatteren af sine mere dystre erfaringer som misbruger.
Rachel er en klassisk figur, der er blevet fordærvet af storbylivet, i dette tilfælde New York. Det er dog ikke kun storbyens skyld – hendes veninde og bofælle klarer sig fint, selv om de begge er fra samme landlige sted. Rachels baggrund bærer også en del af skylden.
Det interessante ved romanen er, at Rachel er en rigtig misbruger, hun nøjes ikke med at drikke for meget vodka en gang om ugen i festligt lag. Hun er stofmisbruger, selv om hun selv synes, at hun bare fester ligesom så mange andre. Læseren kan hele tiden gennemskue hende, men det er først sent i bogen, at omfanget af hendes misbrug går helt op for en. Keyes giver i bogen måske nok køb på en del af humoren til gengæld for at beskrive Rachels liv – det er ikke alt, der kan gøres morsomt. M
en der er skam morsomme scener.
Chick Lit med morale
Det er det store spørgsmål, om man finder det anstrengende, at Keyes har en klar morale i sine bøger: Man skal finde sig selv, før man finder kærligheden. Selv synes jeg, det er en befrielse at Keyes aldrig forfalder til det, jeg vil opponere mest mod i Chick Lit-genren, nemlig at glamourisere diverse usunde vaner, om det så er ædeflip, overdreven shoppetrang, vodka eller sultekure.
Nogle forfattere kan gøre det morsomt, men hos mange er det bare tåkrummende pinligt. Hos Keyes dukker de mørke sider af livet frem som andet og mere end et humoristisk indslag. Om chick lit med morale er en selvmodsigelse eller om det lykkes for Marian Keyes må være op til den enkelte læser at bedømme.
Kommentarer