Månedens kendte: Karim Pedersen
skrevet af Karim Pedersen
Født den 26.6.1978. Forfatter til 35 danske bøger om edb, senest “HTML 4.0 håndbogen", “Kommunikation over Internet" og “Digitale agenter" hos Teknisk Forlag. Foredragsholder, webudvikler og chefredaktør på IT-nyhedstjenesten ComON
Bogen og andre døde træer:“Det Digitale Liv". Som menneske i det 21. århundrede - som IT-forfatter og redaktør på en Internet-nyhedstjeneste - forsøger jeg at leve et passende digitalt liv. Men hvor henter jeg opskriften fra? Selvfølgelig fra bogen, der er så meget mere end døde træer, tekst levendegjort på papir. Alt er kun bits og bytes, lærer vi af den amerikanske professor Nicholas Negroponte i hans epokegørende bog, der netop hedder “Det Digitale Liv".Men realitetens fortsatte march ind i computeren har for længst trådt bogen flad, revet bogstaverne ud af papiret og ind på skærmen. Hvordan kan det så være, at mine hylder stadig bugner med papirbøger, når jeg så insisterende prøver at leve et liv som fremtidsmenneske i en Internet-verden? Kan det være, fordi der er noget magisk ved bogen, som hverken lader sig digitalisere i flæng eller suge ind i maskinen?Er bogen mere end summen af sine ord? Mister teksten sin kvalitet, når den læses på en computerskærm? Svaret kender jeg ikke, men mit bord, mit arbejdsværelse, ja hele mit liv bærer vidnesbyrd om, at det trykte ord stadig har en vigtig rolle at spille. Hvordan skal jeg leve mit liv, hvordan skrive, programmere og investere - det spørger jeg mine bøger om, og de svarer mig; små og store råd, altid ved hånden når jeg behøver dem.Som menneske med rod i den digitale verden læser jeg selvfølgelig William Gibson og håber og frygter, at hans visioner en dag bliver realitet. “Neuromantiker" var bogen, der satte ord på det rum, som ikke er; “cyberspace", kaldte Gibson det og skrev om mange forunderlige ting med en intensitet, en sans for ord, så man føler sig suget ind i den regnvåde megastorbys larmende gademylder.Hver bog af Gibson har jeg slugt, samt de mange andre forfattere, som har sat sig den svære opgave at spå om informationsteknologiens fremtid. Mellem linierne, et sted, ligger opskriften på det digitale liv. Med læsningen af de moderne cyber-romaner følger også erkendelsen af, at mange af de problemer og dilemmaer, som møder os, slet ikke er så nye endda. I gamle bøger af H.G. Wells har jeg fundet mange svar på spørgsmål, som stiller sig igen i dag.En bog som Mary Shelleys “Frankenstein" kan med fordel læses af alle dem, der beskæftiger sig med fænomenet kunstig intelligens. At ånde liv i computeren er ikke kun at forbinde bits og bytes til neurale netværk og sætte maskinen til at tænke som et menneske - med rollen som skaber følger også ansvaret og pligten til at sørge for vores elektroniske afkom. Som den ulykkelige skabning i romanen kan det nye væsen, den tænkende maskine, vende sig mod os, måske i trods, måske i misundelse over at mennesker er så meget mere end den nogensinde vil blive. Skal en kunstig intelligens ikke have borgerrettigheder som enhver anden?Den bog, som har gjort størst indtryk på mig, må være George Orwells klassiske fremtidsroman “1984", skrevet i 1948. Et totalitært regime med teknologien som våben mod sine egne borgere - hvert vink, hvert suk, hvert åndedræt registreret af en “Big Brother". Bogens virkelighed er lige så skræmmende, som den er umulig - hvis hvert menneske overvåges af utallige kameraer og mikrofoner, hvem sidder i den anden ende og ser og lytter - og hvem overvåger dem?Og dog. Computerteknologien kan gøre Orwells vision til realitet. I England har politiet opsat overvågningskameraer på offentlige pladser, der automatisk genkender kendte kriminelle og registrerer deres færden. “Big Brother" er blevet “Big Machine", og så behøver den ikke engang være stor - ikke større end en bog.Mere munter læsning bliver det også til. Tolkiens “Ringenes Herre" troner på sin plads som sin genres ubestridte konge, et eventyrrige uden sidestykke. I øjeblikket er det såmænd Shakespeares dramatiske værker, der trods deres 400 år på papiret stadig kan fængsle et digitalt menneske.Bogen behøver ikke frygte computeren - men hvad ville computere være uden bøger, der fortæller os hvordan vi skal bruge dem?
BogWeb - 1. august 2000
Skribent
01 aug.00
Månedens kendte: Karim Pedersen
skrevet af Karim Pedersen
Født den 26.6.1978. Forfatter til 35 danske bøger om edb, senest “HTML 4.0 håndbogen", “Kommunikation over Internet" og “Digitale agenter" hos Teknisk Forlag. Foredragsholder, webudvikler og chefredaktør på IT-nyhedstjenesten ComON
Bogen og andre døde træer:“Det Digitale Liv". Som menneske i det 21. århundrede - som IT-forfatter og redaktør på en Internet-nyhedstjeneste - forsøger jeg at leve et passende digitalt liv. Men hvor henter jeg opskriften fra? Selvfølgelig fra bogen, der er så meget mere end døde træer, tekst levendegjort på papir. Alt er kun bits og bytes, lærer vi af den amerikanske professor Nicholas Negroponte i hans epokegørende bog, der netop hedder “Det Digitale Liv".Men realitetens fortsatte march ind i computeren har for længst trådt bogen flad, revet bogstaverne ud af papiret og ind på skærmen. Hvordan kan det så være, at mine hylder stadig bugner med papirbøger, når jeg så insisterende prøver at leve et liv som fremtidsmenneske i en Internet-verden? Kan det være, fordi der er noget magisk ved bogen, som hverken lader sig digitalisere i flæng eller suge ind i maskinen?Er bogen mere end summen af sine ord? Mister teksten sin kvalitet, når den læses på en computerskærm? Svaret kender jeg ikke, men mit bord, mit arbejdsværelse, ja hele mit liv bærer vidnesbyrd om, at det trykte ord stadig har en vigtig rolle at spille. Hvordan skal jeg leve mit liv, hvordan skrive, programmere og investere - det spørger jeg mine bøger om, og de svarer mig; små og store råd, altid ved hånden når jeg behøver dem.Som menneske med rod i den digitale verden læser jeg selvfølgelig William Gibson og håber og frygter, at hans visioner en dag bliver realitet. “Neuromantiker" var bogen, der satte ord på det rum, som ikke er; “cyberspace", kaldte Gibson det og skrev om mange forunderlige ting med en intensitet, en sans for ord, så man føler sig suget ind i den regnvåde megastorbys larmende gademylder.Hver bog af Gibson har jeg slugt, samt de mange andre forfattere, som har sat sig den svære opgave at spå om informationsteknologiens fremtid. Mellem linierne, et sted, ligger opskriften på det digitale liv. Med læsningen af de moderne cyber-romaner følger også erkendelsen af, at mange af de problemer og dilemmaer, som møder os, slet ikke er så nye endda. I gamle bøger af H.G. Wells har jeg fundet mange svar på spørgsmål, som stiller sig igen i dag.En bog som Mary Shelleys “Frankenstein" kan med fordel læses af alle dem, der beskæftiger sig med fænomenet kunstig intelligens. At ånde liv i computeren er ikke kun at forbinde bits og bytes til neurale netværk og sætte maskinen til at tænke som et menneske - med rollen som skaber følger også ansvaret og pligten til at sørge for vores elektroniske afkom. Som den ulykkelige skabning i romanen kan det nye væsen, den tænkende maskine, vende sig mod os, måske i trods, måske i misundelse over at mennesker er så meget mere end den nogensinde vil blive. Skal en kunstig intelligens ikke have borgerrettigheder som enhver anden?Den bog, som har gjort størst indtryk på mig, må være George Orwells klassiske fremtidsroman “1984", skrevet i 1948. Et totalitært regime med teknologien som våben mod sine egne borgere - hvert vink, hvert suk, hvert åndedræt registreret af en “Big Brother". Bogens virkelighed er lige så skræmmende, som den er umulig - hvis hvert menneske overvåges af utallige kameraer og mikrofoner, hvem sidder i den anden ende og ser og lytter - og hvem overvåger dem?Og dog. Computerteknologien kan gøre Orwells vision til realitet. I England har politiet opsat overvågningskameraer på offentlige pladser, der automatisk genkender kendte kriminelle og registrerer deres færden. “Big Brother" er blevet “Big Machine", og så behøver den ikke engang være stor - ikke større end en bog.Mere munter læsning bliver det også til. Tolkiens “Ringenes Herre" troner på sin plads som sin genres ubestridte konge, et eventyrrige uden sidestykke. I øjeblikket er det såmænd Shakespeares dramatiske værker, der trods deres 400 år på papiret stadig kan fængsle et digitalt menneske.Bogen behøver ikke frygte computeren - men hvad ville computere være uden bøger, der fortæller os hvordan vi skal bruge dem?
BogWeb - 1. august 2000
Født den 26.6.1978. Forfatter til 35 danske bøger om edb, senest “HTML 4.0 håndbogen", “Kommunikation over Internet" og “Digitale agenter" hos Teknisk Forlag. Foredragsholder, webudvikler og chefredaktør på IT-nyhedstjenesten ComON
Bogen og andre døde træer:“Det Digitale Liv". Som menneske i det 21. århundrede - som IT-forfatter og redaktør på en Internet-nyhedstjeneste - forsøger jeg at leve et passende digitalt liv. Men hvor henter jeg opskriften fra? Selvfølgelig fra bogen, der er så meget mere end døde træer, tekst levendegjort på papir. Alt er kun bits og bytes, lærer vi af den amerikanske professor Nicholas Negroponte i hans epokegørende bog, der netop hedder “Det Digitale Liv".Men realitetens fortsatte march ind i computeren har for længst trådt bogen flad, revet bogstaverne ud af papiret og ind på skærmen. Hvordan kan det så være, at mine hylder stadig bugner med papirbøger, når jeg så insisterende prøver at leve et liv som fremtidsmenneske i en Internet-verden? Kan det være, fordi der er noget magisk ved bogen, som hverken lader sig digitalisere i flæng eller suge ind i maskinen?Er bogen mere end summen af sine ord? Mister teksten sin kvalitet, når den læses på en computerskærm? Svaret kender jeg ikke, men mit bord, mit arbejdsværelse, ja hele mit liv bærer vidnesbyrd om, at det trykte ord stadig har en vigtig rolle at spille. Hvordan skal jeg leve mit liv, hvordan skrive, programmere og investere - det spørger jeg mine bøger om, og de svarer mig; små og store råd, altid ved hånden når jeg behøver dem.Som menneske med rod i den digitale verden læser jeg selvfølgelig William Gibson og håber og frygter, at hans visioner en dag bliver realitet. “Neuromantiker" var bogen, der satte ord på det rum, som ikke er; “cyberspace", kaldte Gibson det og skrev om mange forunderlige ting med en intensitet, en sans for ord, så man føler sig suget ind i den regnvåde megastorbys larmende gademylder.Hver bog af Gibson har jeg slugt, samt de mange andre forfattere, som har sat sig den svære opgave at spå om informationsteknologiens fremtid. Mellem linierne, et sted, ligger opskriften på det digitale liv. Med læsningen af de moderne cyber-romaner følger også erkendelsen af, at mange af de problemer og dilemmaer, som møder os, slet ikke er så nye endda. I gamle bøger af H.G. Wells har jeg fundet mange svar på spørgsmål, som stiller sig igen i dag.En bog som Mary Shelleys “Frankenstein" kan med fordel læses af alle dem, der beskæftiger sig med fænomenet kunstig intelligens. At ånde liv i computeren er ikke kun at forbinde bits og bytes til neurale netværk og sætte maskinen til at tænke som et menneske - med rollen som skaber følger også ansvaret og pligten til at sørge for vores elektroniske afkom. Som den ulykkelige skabning i romanen kan det nye væsen, den tænkende maskine, vende sig mod os, måske i trods, måske i misundelse over at mennesker er så meget mere end den nogensinde vil blive. Skal en kunstig intelligens ikke have borgerrettigheder som enhver anden?Den bog, som har gjort størst indtryk på mig, må være George Orwells klassiske fremtidsroman “1984", skrevet i 1948. Et totalitært regime med teknologien som våben mod sine egne borgere - hvert vink, hvert suk, hvert åndedræt registreret af en “Big Brother". Bogens virkelighed er lige så skræmmende, som den er umulig - hvis hvert menneske overvåges af utallige kameraer og mikrofoner, hvem sidder i den anden ende og ser og lytter - og hvem overvåger dem?Og dog. Computerteknologien kan gøre Orwells vision til realitet. I England har politiet opsat overvågningskameraer på offentlige pladser, der automatisk genkender kendte kriminelle og registrerer deres færden. “Big Brother" er blevet “Big Machine", og så behøver den ikke engang være stor - ikke større end en bog.Mere munter læsning bliver det også til. Tolkiens “Ringenes Herre" troner på sin plads som sin genres ubestridte konge, et eventyrrige uden sidestykke. I øjeblikket er det såmænd Shakespeares dramatiske værker, der trods deres 400 år på papiret stadig kan fængsle et digitalt menneske.Bogen behøver ikke frygte computeren - men hvad ville computere være uden bøger, der fortæller os hvordan vi skal bruge dem?
BogWeb - 1. august 2000
Kommentarer