Månedens kendte: Hva' ka' jeg li' at læse?
skrevet af Søren Ryge Petersen
Hva' ka' jeg li' at læse? Først og sidst og ind imellem: Avisen! Jeg er passioneret avislæser (Politiken), men aldrig om morgenen, fordi vi bor på landet og får den med posten midt på dagen, og hvis jeg fik den om morgenen, ville jeg ikke læse den alligevel, fordi jeg slet ikke har lyst til at læse om morgenen. Da kigger jeg bare ud af vinduet, drikker kaffe, ryger pibe, falder i staver, fodrer gæs og høns og duer. Men sidst på dagen, når det nødvendige er overstået, da ta'r jeg avisen, går ovenpå til husets fredeligste hjørne, lægger mig med et suk af veltilfredshed og læser. Falder som regel i søvn inden kronikken. Desuden var fredag den 24.9. en ganske speciel dag, for min søn havde lånt Gerald Seymours 'Dæknavn Helena' på biblioteket, 500 sider gedigen spænding, og jeg lånte den af ham og vidste, at fredag aften var fri. Begyndte at læse efter aftensmaden og fortsatte i ét stræk til kl. 3 om natten. Sov i 6 timer og fortsatte. Var færdig med Helena kl. 2 lørdag eftermiddag. For de er min store svaghed: Seymour, Forsyth, Mankell og le Carré. De store spændingsforfattere, som kan andet og mere end at konstruere spænding, fordi de også kan skrive om mennesker. De kræver bare én ting: Tid! Deres bøger skal læses i ét stræk, så jeg gemmer dem altid, til ét stræk er inden for rækkevidde. Desuden læste jeg forresten 'Kongens Fald' forleden, fordi Politikens læsere har kåret den til århundredets roman. Det er altid fint at genlæse klassikerne. I øvrigt er mine læsevaner meget spredte. Ikke så meget om sommeren, fordi jeg altid er ude, indtil det bliver mørkt. Og alt muligt, stort og småt, nyt og gammelt, fordi jeg lader mig inspirere af alt muligt - anmeldelser, omtaler, fjernsynet etc. Genlæste f.eks. i sidste uge nogle af novellerne i Peter Seebergs 'Rejsen til Ribe', fordi Marianne Juhl har skrevet en bog om ham. Og har Jens Branners bog om sin far liggende klar, fordi min kone har købt den. Ved ikke helt, om jeg vil læse Grøndahls nyeste roman, selv om jeg har slugt de andre. Anmelderne var hårde ved ham. Er derimod ret sikker på, at Krasilnikoff kommer på bordet inden længe, og det samme med Jan Stages erindringer. Meget afhænger af tid og sted. Hvis jeg f.eks. skal ud at rejse, så bliver der altid læst meget. Hvis jeg er hjemme og har travlt med TV og skriverier, bliver det betydeligt mindre. Hvilket ikke gør noget, fordi bøgerne har den store fordel, at de ikke ældes, ikke forsvinder - ligger og venter på én. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden bøger.
BogWeb - 1. oktober 1999
Skribent
01 okt.99
Månedens kendte: Hva' ka' jeg li' at læse?
skrevet af Søren Ryge Petersen
Hva' ka' jeg li' at læse? Først og sidst og ind imellem: Avisen! Jeg er passioneret avislæser (Politiken), men aldrig om morgenen, fordi vi bor på landet og får den med posten midt på dagen, og hvis jeg fik den om morgenen, ville jeg ikke læse den alligevel, fordi jeg slet ikke har lyst til at læse om morgenen. Da kigger jeg bare ud af vinduet, drikker kaffe, ryger pibe, falder i staver, fodrer gæs og høns og duer. Men sidst på dagen, når det nødvendige er overstået, da ta'r jeg avisen, går ovenpå til husets fredeligste hjørne, lægger mig med et suk af veltilfredshed og læser. Falder som regel i søvn inden kronikken. Desuden var fredag den 24.9. en ganske speciel dag, for min søn havde lånt Gerald Seymours 'Dæknavn Helena' på biblioteket, 500 sider gedigen spænding, og jeg lånte den af ham og vidste, at fredag aften var fri. Begyndte at læse efter aftensmaden og fortsatte i ét stræk til kl. 3 om natten. Sov i 6 timer og fortsatte. Var færdig med Helena kl. 2 lørdag eftermiddag. For de er min store svaghed: Seymour, Forsyth, Mankell og le Carré. De store spændingsforfattere, som kan andet og mere end at konstruere spænding, fordi de også kan skrive om mennesker. De kræver bare én ting: Tid! Deres bøger skal læses i ét stræk, så jeg gemmer dem altid, til ét stræk er inden for rækkevidde. Desuden læste jeg forresten 'Kongens Fald' forleden, fordi Politikens læsere har kåret den til århundredets roman. Det er altid fint at genlæse klassikerne. I øvrigt er mine læsevaner meget spredte. Ikke så meget om sommeren, fordi jeg altid er ude, indtil det bliver mørkt. Og alt muligt, stort og småt, nyt og gammelt, fordi jeg lader mig inspirere af alt muligt - anmeldelser, omtaler, fjernsynet etc. Genlæste f.eks. i sidste uge nogle af novellerne i Peter Seebergs 'Rejsen til Ribe', fordi Marianne Juhl har skrevet en bog om ham. Og har Jens Branners bog om sin far liggende klar, fordi min kone har købt den. Ved ikke helt, om jeg vil læse Grøndahls nyeste roman, selv om jeg har slugt de andre. Anmelderne var hårde ved ham. Er derimod ret sikker på, at Krasilnikoff kommer på bordet inden længe, og det samme med Jan Stages erindringer. Meget afhænger af tid og sted. Hvis jeg f.eks. skal ud at rejse, så bliver der altid læst meget. Hvis jeg er hjemme og har travlt med TV og skriverier, bliver det betydeligt mindre. Hvilket ikke gør noget, fordi bøgerne har den store fordel, at de ikke ældes, ikke forsvinder - ligger og venter på én. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden bøger.
BogWeb - 1. oktober 1999
Hva' ka' jeg li' at læse? Først og sidst og ind imellem: Avisen! Jeg er passioneret avislæser (Politiken), men aldrig om morgenen, fordi vi bor på landet og får den med posten midt på dagen, og hvis jeg fik den om morgenen, ville jeg ikke læse den alligevel, fordi jeg slet ikke har lyst til at læse om morgenen. Da kigger jeg bare ud af vinduet, drikker kaffe, ryger pibe, falder i staver, fodrer gæs og høns og duer. Men sidst på dagen, når det nødvendige er overstået, da ta'r jeg avisen, går ovenpå til husets fredeligste hjørne, lægger mig med et suk af veltilfredshed og læser. Falder som regel i søvn inden kronikken. Desuden var fredag den 24.9. en ganske speciel dag, for min søn havde lånt Gerald Seymours 'Dæknavn Helena' på biblioteket, 500 sider gedigen spænding, og jeg lånte den af ham og vidste, at fredag aften var fri. Begyndte at læse efter aftensmaden og fortsatte i ét stræk til kl. 3 om natten. Sov i 6 timer og fortsatte. Var færdig med Helena kl. 2 lørdag eftermiddag. For de er min store svaghed: Seymour, Forsyth, Mankell og le Carré. De store spændingsforfattere, som kan andet og mere end at konstruere spænding, fordi de også kan skrive om mennesker. De kræver bare én ting: Tid! Deres bøger skal læses i ét stræk, så jeg gemmer dem altid, til ét stræk er inden for rækkevidde. Desuden læste jeg forresten 'Kongens Fald' forleden, fordi Politikens læsere har kåret den til århundredets roman. Det er altid fint at genlæse klassikerne. I øvrigt er mine læsevaner meget spredte. Ikke så meget om sommeren, fordi jeg altid er ude, indtil det bliver mørkt. Og alt muligt, stort og småt, nyt og gammelt, fordi jeg lader mig inspirere af alt muligt - anmeldelser, omtaler, fjernsynet etc. Genlæste f.eks. i sidste uge nogle af novellerne i Peter Seebergs 'Rejsen til Ribe', fordi Marianne Juhl har skrevet en bog om ham. Og har Jens Branners bog om sin far liggende klar, fordi min kone har købt den. Ved ikke helt, om jeg vil læse Grøndahls nyeste roman, selv om jeg har slugt de andre. Anmelderne var hårde ved ham. Er derimod ret sikker på, at Krasilnikoff kommer på bordet inden længe, og det samme med Jan Stages erindringer. Meget afhænger af tid og sted. Hvis jeg f.eks. skal ud at rejse, så bliver der altid læst meget. Hvis jeg er hjemme og har travlt med TV og skriverier, bliver det betydeligt mindre. Hvilket ikke gør noget, fordi bøgerne har den store fordel, at de ikke ældes, ikke forsvinder - ligger og venter på én. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden bøger.
BogWeb - 1. oktober 1999
Kommentarer