Litteraturens forkæmpere – en historie om de små forlag

Små idealistiske forlag holder liv i dansk litteratur.

Finanskrisen raser, og de store forlag opkøber hinanden i kampen for overlevelse. Der er ikke længere råd til at satse på den smalle litteratur, for bøgerne skal sælges, så forlagene kan skabe profit og sikre overlevelse. Der satses på det sikre, det velkendte, på krimierne med det store publikum og de etablerede navne. Men hvad med den smalle litteratur, digtene og den eksperimenterende litteratur? Ja, den har det faktisk fint!

Årsagen er, at der i disse år skyder mange små forlag frem, som giver stemme til den smalle litteratur; forlag som Anblik, Hurricane, * [asterisk] og 28/6 er alle eksempler på små, relativt nye forlag, der entydigt satser på den skæve og utraditionelle litteratur. Kendetegnende for dem er, at de har en entydig idealistisk profil, imens de store forlag er nødt til at have en mere sammensat udgivelsesprofil, hvor det brede blandes med det smalle. Det lille forlag Anblik sætter idealerne højere end eventuelle hensyn til en bred læserskare, og udgiver bøger af tidligere rektor for Forfatterskolen Hans Otto Jørgensen og forfatteren Preben Major Sørensen, der begge markerer sig ved at være nyskabende og udfordrende for læseren.

Involvering og medbestemmelse
Forlaget Ravnerock, der drives af en andelsforening, er også lille og idealistisk, og har formået at bide sig fast i markedet – forlaget har eksisteret siden 1988. Ravnerock adskiller sig fra ovennævnte forlag ved, at man giver stemme til de uskolede, men talentfulde, amatører. Dog bliver alle manuskripter vurderet af en jury bestående af to eksperter og et antal testlæsere, før en udgivelse kommer på tale. På den måde sikres bøgerne en vis standard.

Forlagsredaktør Bjarne Kim Pedersen står for tre fjerdedele af alt arbejdet, og det er takket være et deltidsjob som pædagog og hans hårde slid, at Ravnerock stadig eksisterer i dag. Samtidig gør Ravnerock brug af medfinansiering, således at forfatteren selv betaler for produktionsudgifterne. Prisen ligger mellem 6000,- og 12.000,- alt efter størrelsen på oplaget, men fordelen, eller udbyttet om man vil, er at overskuddet deles ligeligt mellem forlagets andelshavere og forfatteren.

En anden fordel er graden af forfatterens medbestemmelse og involvering. Forfatteren tages med på råd om alle dele af udgivelsen, men må samtidig selv stå for det trivielle benarbejde med at lave indholdsfortegnelse, noter, illustrationer og andet, som normalt henhører under et bogforlags arbejde. Der er lavet en manual, som i detaljer informerer om, hvorledes forfatteren selv skal forberede teksten til trykning, dvs. selv sørge for korrekturlæsning, korrekt orddeling etc. Ravnerock er på denne måde et slags litterært konsulentbureau, der assisterer den enkelte forfatter i udgivelsen af sin bog. Udgivelserne dækker både digte og romaner samt børne- og ungdomsbøger.

Eksperimenterende litteratur
Kenneth Skipper, der netop har fået sin debut som poet med digtsamlingen ”Lærken den gulgrå”, fortæller til Litteratursiden, at han selv indgik en aftale med billedkunstneren Astrid Mink omkring samlingens forside. Skipper har tidligere udgivet romanen ”Nær afgrunden” på forlaget Attika, og det er i den anledning, han har stiftet bekendtskab med Astrid Mink.

Forsiden til ”Lærken den gulgrå” eksisterer uafhængigt af digtene. ”Bogens forside kan hænges op på væggen som et selvstændigt kunstværk. Bogen er vist den første af sin art, der både er en digtsamling og et billede,” fortæller Kenneth Skipper. På den måde er digtsamlingen eksperimenterende, den er ”den første af sin art”.

Det er ikke mange af de store forlag, der tør satse på det eksperimenterende og dét, som aldrig før er set. Hos Ravnerock er man derimod villig til at give stemme til det ukendte. Det er faktisk en integreret del af forlagets formålserklæring at sprede nyere litteratur.

En rugekasse af usleben skønhed
Bjarne Kim Pedersen ser det som sin ædle opgave at være med til at opdyrke nye vækstlag i dansk litteratur – også selv om det senere hen betyder et farvel til en succesrig forfatter, der vælger at skifte til et større forlag. ”Vi er lidt som en rugekasse,” forklarer han, og fortsætter: ”Forlagets grundidé er netop at lave en udgivelsesplatform for smal litteratur! Nu er vi efterhånden en ældre forening, og vi tror på, at der altid er behov for sådan en platform.”

Kenneth Skippers digte må siges at tilhøre den smalle litteratur. Digtsamlingens overordnede karakter er rå og uslebet, og amatørens upræcise, let rystede aftryk ses på flere af digtene. ”Det her er skoledigte. Det er første gang, jeg arbejder med lyrik, så digtsamlingen er meget forskelligartet. Jeg havde dog lyst til at lave den sådan, altså meget broget; jeg fik lov til at gå linen ud hos Bjarne! Det hænger sammen med forlagets filosofi,” siger Skipper.

En digtsamling med samme grad af kvalitetsmæssige udsving ville sandsynligvis aldrig blive udgivet på et større forlag som Gyldendal. Behovet for at udgive litteratur som ”Lærken den gulgrå” er der dog, som Bjarne Kim Pedersen argumenterer for. Kenneth Skippers digte indeholder en lang række perler. Den har debutens uslebne skønhed med passager som: ”Og så elsker jeg / citronmåner. / med sukkende glasur / der krakelerer og opløses / mod min eftertænksomme / gane” (Lærken den gulgrå, p. 22) Den slags potent litteratur skal have ørenlyd; samtidig bliver det en modvægt til konventionaliseringen af den litterære scene. – Der sikres en sund spredning i udvalget af litteratur, som dermed undgår at løbe ind i konformitetens dødvande.

Masseproduktion eller idealisme
Kenneth Skipper peger på netværket blandt lokale forfattere som den primære årsag til, at han skiftede fra Attika til Ravnerock. Ravnerock holder ligesom Skipper til på Fyn, og ad den vej har han mødt en masse digtere fra det fynske undergrundsmiljø.

Preben Major Sørensen har mere idealistiske grunde til sit valg af forlag. Efter at have været i stald hos det nu kriseramte Borgen (”Ildmesteren”, 1965) og Gyldendal (bl.a. ”Af en engels erindringer”, 1976, og ”Øksens tid”, 2002), skiftede han til det lille nordjyske forlag Anblik. Her har han indtil videre fået udgivet 3 bøger på bare 3 år, ”Nattergalens henrettelse”, 2009, kortprosa i ”På vippen”, 2008, og ”De dødes vej; fortegninger”, 2007.

Men hvorfor forlader man landets største forlag, som de fleste forfattere stræber efter? ”Jeg forlod Gyldendal, som er et stort forlag, der udgiver alt mellem himmel og jord og er blevet til en kæmpemæssig bogfabrik, fordi jeg kunne mærke at interessen for mine bøger ikke var overvældende - forståeligt nok, da der ikke er de store penge i det jeg skriver, hverken for forlægger eller forfatter,” forklarer Preben Major Sørensen om grunden til, at han skiftede fra det store forlag til det lille. Ifølge ham sættes idealerne højere hos det lille forlag, og det enkelte værk ydes respekt uanset dets indtjeningspotentiale.

Kvalitetslitteratur i en tid med kulturelt fordærv
I Major Sørensens øjne er Gyldendal som sagt en bogfabrik, der massefremstiller litteratur. Dette skal finde sin forklaring i det omgivende samfund: ”Da massecivilisationen omsider har gjort det af med det meste af kulturlivet (et universelt fænomen) og en mægtig fordummelse er i vente eller forlængst har fundet sted, var det nærliggende at tage imod invitationen fra et mindre men eksklusivt forlag - Anblik - hvor der kæles for "det svære" og man ikke snobber nedad. Nogle unge mennesker forsøger at redde stumperne af et hensygnende kulturliv. Det finder jeg beundringsværdigt. Havde det ikke været for dette kvantitativt lille men kvalitativt store forlag, Anblik, var jeg forlængst - i min alder - gået på pension.”

Lars Pedersen er forlagsredaktør for Anblik, der har eksisteret siden 2005. Hos Anblik har man som erklæret mål at udgive nyskabende kvalitetslitteratur, men dog ikke, som hos Ravnerock, at fungere som rugekasse for en uslebet talentmasse, hvor uselvisk og nødvendig denne målsætning end måtte være. Tidligere rektor for Forfatterskolen Hans Otto Jørgensen samt flere dimitterede elever fra skolen som Chresten Forsom og Kasper Nørgaard Thomsen får deres værker udgivet her.

Lars Pedersen giver Preben Major Sørensen medhold i, at den gode litteratur har det svært for tiden: ”Vi satser på kvalitetslitteratur, og gerne på kvalitetslitteratur, der kan have det svært på de større forlag, men som fortjener at udkomme, både for værket og dansk litteraturs skyld. Vi udgiver den litteratur, vi gør, fordi det er den litteratur, vi brænder for.”

Hos Anblik er det lysten, der driver værket, men også en bydende nødvendighed. ”Vi udgiver den litteratur vi gør, fordi den nyskabende kvalitetslitteratur bliver mere og mere fortrængt fra de større forlag og boghandlerne, hvorfor det er endnu vigtigere, at der er nogen, der tager den seriøst og giver den en chance, hvis vi vil holde live i en mangfoldig dansk litteraturtradition. Vi udgiver den, fordi vi ikke kan lade være, og fordi den skal udgives.”

Litterær diversitet
Hos Anblik er det kvaliteten, der er bestemmende for udgivelsen, ikke genren. ”I 2009 har vi bl.a. udgivet en essaysamling om forfatterskaber, en personlig/politisk digtsamling, en samling groteske prosastykker, et genre- og formatnedbrydende lyrisk bogobjekt og en graphic novel,” fortæller Lars Pedersen. Det varierede udvalg og den høje kvalitet er imidlertid ingen garanti for høj indtjening: ”Vi har ingen penge. Anblik lever af støtte og tilskud,” siger forlagsredaktøren.

Alligevel er der mange fordele ved at være små. ”En af de væsentligste er mere nærvær over for vores forfattere plus muligheden for at skræddersy redaktions- og produktionsforløb mere til de enkelte forfattere og udgivelser. Som mindre nonprofitabelt forlag er det desuden nemmere for os at holde en skarp aftegnet udgivelsesprofil, da vi udgiver færre bøger og kun udgiver, når vi mener vi har et passende manuskript, hvor større forlag kan være tvunget til at udgive blot for at udgive.”

Bjarne Kim Pedersen fra Ravnerock ser også flere fordele ved at være den lille: ”Vi er ikke så afhængige af de økonomiske nøgletal. Og ikke mindst: den enkelte forfatter har en stor indflydelse på det færdige produkt.” Hos de små forlag kæles der som sagt for forfatteren; de involveres i bogens tilblivelse og tages med på råd om de fleste detaljer om vigtige forhold som bogens forside, opsætning og skrifttype.

De små forlag er kommet for at blive
Tilværelsen for de mindre forlag er ikke altid lige nem med lave salgstal og et begrænset budget til markedsføring – men de små forlag sikrer et varieret udvalg i dansk litteratur. Redaktørerne sørger for en nødvendig tilførsel af nyt stof til dansk litteratur både i form af Ravnerocks uslebne amatørskønhed som hos Kenneth Skipper og Anbliks professionelt bearbejdede litteratur af højeste karat som hos Preben Major Sørensen. Redaktørerne på de små forlag er idealistiske og hårdføre; de laver et enormt stykke arbejde for den smalle litteratur, der vil blive værdsat af fremtidens læsere. Uden de små forsvinder en vital del af fødekæden i dansk litteratur.