Din bedste danske læseoplevelse i perioden 2000-2009 – og hvorfor?
"Thorsten Madsens Ego" af Mathilde Walter Clark står endnu som en rystende god oplevelse. Jeg læste den i Montenegro i sommeren 2005 og fandt i den en guldgrube af ord og tanker og humor.
Jeg skriver på titelbladet: ”Skal læses igen og igen.” Og hvorfor? Fordi denne romans timing og tempo er perfekt, fordi metaforerne er sindssygt vilde, ultrakorte og præcise, og fordi grundideen er fuldt ud lige så surrealistisk, begavet og absurd, som var det et teaterstykke af Fernando Arrabal, Samuel Beckett eller Harold Pinter.
Bedste udenlandske læseoplevelse i samme periode?
Havde det ikke været for Per Olov Enquists læggen ord og tanker direkte i Struenses hoved, hvilket i mine øjne skaber en uklædelig distance til den virkelighed, som en ellers fremragende research tilsigter, så ville jeg have peget på "Livlægens besøg" for sprog og netop research.
Nu bliver det den helt igennem af Thomas Harder pragtfuldt oversatte "En forstadsbuddha" af Hanif Kureishi. På bagsiden står der: vor tids Forbandede Ungdom, og det lokkede mig. Og det er utroligt tæt på at være sandt.
Hvilken dansk bogudgivelse/forfatterkollega synes du fortjener lidt ekstra eller mere opmærksomhed?
Det er svært at komme udenom Ulla Taylor, der i dette årti tullede sig ind med to små voksenromaner; "Dametur" og "Kvinder kan ikke grille", som trods tilsyneladende ’små’ historier formår at vride læseren ind i et spind af velplacerede sandheder, krystalægte personer, humor til den dybe del af mellemgulvet, finurlige indfald til baghovedet og et hammerpræcist sprog.
Og husk så lige at holde øje med Mads Nygaard. Hans "Kravl" er mindst lige så godt et bogværk som halvdelen af dette årtis nominerede nobelprismodtagere.
Kommentarer