Din bedste danske læseoplevelse i perioden 2000-2009 – og hvorfor?
- hvis det skal gælde hele tiåret, er der desværre ingen af mine nulevende kolleger, som kan komme på tale. Så bliver det dét Kierkegaard jeg nåede at læse: "Enten-Eller" og "Begrebet Angst". Eller genlæse, for at være helt præcis. Der er meget pukkelrygget over Kierkegaard, der er meget forskruet livsangst og patetisk sludren - men så er der jo også en humor og en utrolig præcis formulering af de centrale temaer hos senere eksistentialister.
Og så er han en af de få betydende filosoffer, der kan skrive uden at lægge unødige hindringer i vejen for læseren - heller ikke selvom der er tale om ret så komplicerede filosofiske refleksioner.
Arthur Schopenhauer er en anden og det glæder mig meget, at så mange filosofiske hovednavne nu kan læses på dansk, f.eks. også Hegel og Kant. Selvom man jo nok ikke skal rose dém for ligefrem at være velskrivende på en Kierkegaardsk facon.
Bedste udenlandske læseoplevelse i samme periode?
- det må være Gustave Flauberts "Følelsernes opdragelse", som jeg er blevet bedt om at skrive forord til; det er skønt at læse dette langstrakte, narrative forløb som den klassiske roman jo er. Og Flaubert er jo en blanding af en kyniker, en humorist... og en menneskekender. Det er en stor fornøjelse at læse bogen og det er en stor skam at jeg har sagt ja til at skrive et forord til bogen, for jeg vil aldrig kunne yde den retfærdighed nok.
Det ville i øvrigt også gælde, hvis det drejede sig om Madame Bovary eller fortællingerne, som heldigvis er udkommet på dansk for nylig og derfor er tilgængelige. Det er svært at yde dem retfærdighed. Sartre prøvede, men så måtte han også op på tusindvis af sider og adskillige bind.
Hvilken dansk bogudgivelse/forfatterkollega synes du fortjener lidt ekstra eller mere opmærksomhed?
- det må blive min gode kollega Kristian Himmelstrup, som i efteråret udgav sin tredje roman "Angelinas røv", som han sendte mig før den officielt udkom. Jeg synes, det er en morsom og velskrevet lille røverhistorie, som tager så meget pis på thrillergenren og som også leverer effektiv satire på USA under Bushæraen og på universitetsliv verden over.
Men anmelderne gjorde ikke meget væsen ud af denne lille humoresque - et par af dem var decideret ondskabsfulde, hvilket jeg simpelt hen ikke fatter fordi jeg morede mig så glimrende. En af anmelderne mente sågar, at hvis man sammenligner Himmelstrup med Franz Kafka, så falder han til jorden. I ramme alvor!
Kommentarer