"Lige siden jeg som barn legede Robinson Crusoe, har jeg været fascineret af tanken om at bygge noget op fra grunden i et øde landskab, alene med mig selv"

Ida Jessen er nomineret til Læsernes Bogpris for 'Kaptajnen og Ann Barbara', der er en mageløs og stilsikker historisk roman om hedens opdyrkning. 

Kaptajnen og Ann Barbara er en storslået roman, skrevet med indsigt og indlevelse i en stram prosa, der understreger de gådefulde karakterer og tidens brutalitet. Hvor kom de fra, og hvad drev dem? Romanen er inspireret af virkelige personer og begivenheder fra opdyrkningen af heden midt i 1700-tallet.

Den 54-årige tyske kaptajn Ludwig von Kahlen slår sig ned det mest trøstesløse sted sydvest for Viborg, bygger et hus og går i krig med den umulige opgave at opdyrke heden. Kaptajnen er stærk, stolt og stædig. En dag flytter også den unge kvinde Ann Barbara ind, og en lille taterpige bliver efterladt af sin far. Den onde landsdommer og herremand Schinkel gør alt for at chikanere projektet. Dramaerne ruller, og spændingen stiger.

Ida Jessen har med sin mageløse og stilsikre roman virkelig fortjent nomineringen til Læsernes Bogpris.

- Og Ida Jessen, hvad betyder det egentlig for dig at være nomineret til netop denne pris?

”Det er en dejlig pris at være nomineret til. Bibliotekernes arbejde for læsning og udbredelse af skønlitteratur med de mange læsegrupper betyder utroligt meget for litteraturens trivsel i Danmark. At vi lever i en tid, hvor litteraturen i den grad er med til at skabe fællesskaber, er i høj grad bibliotekernes fortjeneste. Jeg er stolt og glad over at være nomineret af så fornemt et panel.”

- Hvad fik dig i første omgang til at skrive bogen?

”Jeg har i mange år været interesseret i Ludwig von Kahlen, der var den allerførste pioner inden for hedeopdyrkningen i 1750’erne. Jeg læste nogle ganske få linjer om, at han udvalgte sig det allermagreste stykke jord, fordi han ville bevise, at det kunne lade sig gøre at gøre jorden frugtbar. De linjer var lige så sparsomme som den øde hede. De kaldte på at blive fyldt af fortælling. Jeg havde lyst til at skrive en stor historisk roman om et betydningsfuldt, men alligevel ubeskrevet stof. Det er vigtigt at tænke over, hvad der er grundlaget under vores kultur, vores civilisation. Og helt privat: Lige siden jeg som barn legede Robinson Crusoe, har jeg været fascineret af tanken om at bygge noget op fra grunden i et øde landskab, alene med sig selv. Men kaptajnen bliver ikke ved med at være alene. Heldigvis.”

- Når du nu bladrer din roman igennem, hvad synes du så, at en ny læser kan glæde sig mest til?

”Udgangspunktet var, at jeg ville skrive en stor fortælling, og jeg vil sige, at det er det, jeg synes, læserne kan glæde sig mest til: en fortælling, en stor episk roman om kærlighed, råstyrke, godhed, ondskab, og om naturens magt.”