Forventningsfuldt mødte jeg op for at overvære samtalen med Lars Kjædegaard på bogmessens første dag. Det blev til en spændende samtale om krig, vold, kærlighed, kvinder, mænd, gamle traditioner contra industrisamfundets fremkomst og Kjædegaards hjemby, Helsingør.
Jakob Levinsen startede med at præsentere Lars Kjædegaard og hans forfatterskab, som primært består af gedigne thrillere og spændingsromaner med krimiindhold, der altid foregår i Helsingør. Denne gang har han dog kastet sig over genren ”den historiske roman”.
I ”Noget fremmed” er scenen også Helsingør, selvom om bogens første kapitel tager udgangspunkt i slaget ved Dybbøl i 1864, hvor danskerne fik prygl af Preusserne – et nederlag som satte dybe spor i den nationale bevidsthed.
Om krigsscenerne fortæller Lars Kjædegaard, at hans skrivestil normalt er meget dialogpræget, men dette kapitel krævede en radikal stilændring. De voldsomme og blodige krigsscener fik Jakob Levinsen til at lede tankerne hen på Steven Spielbergs dokumentarisk-inspirerede krigsscener fra filmen ”Saving Private Ryan”, som primært det mandlige publikum kunne nikke genkendende til.
Da Jakob Levinsen spurgte Kjædegård, hvad bogen overordnet handler om, svarede Kjædegaard med en dyb hæs stemme:
”Krig. Alt i romanen handler om krig – blodig krig mellem lande, men også blandt mennesker. To af romanens hovedpersoner Rasmus og Samuel har henholdsvis været i krig og i kærlighed - begge dele ender i vanskeligheder.
Alle personerne i romanen er påvirket af den store krig, og selvom det kun erførste kapitel der beskriver krigen, kan efterdønningerne mærkes langt hen i romanen."
Lars Kjædegaard fortæller yderligere, at for ham er romanen kun en historisk roman i den forstand, at den foregår i en anden tid. Han har ikke forsøgt at beskrive historiske personer, som nogle af hans kollegaer ofte gør.
Det er som regel altid interessant og spændende at høre en forfatter fortælle om sin bog, arbejdsmetoder og overvejelser, og det var det bestemt også i dette tilfælde. Derfor gik den halve time, samtalen varede, desværre alt for hurtig.
Artikel
Lars Kjædegaard i samtale med Jakob Levinsen om romanen 'Noget fremmed'
Forventningsfuldt mødte jeg op for at overvære samtalen med Lars Kjædegaard på bogmessens første dag. Det blev til en spændende samtale om krig, vold, kærlighed, kvinder, mænd, gamle traditioner contra industrisamfundets fremkomst og Kjædegaards hjemby, Helsingør.
Jakob Levinsen startede med at præsentere Lars Kjædegaard og hans forfatterskab, som primært består af gedigne thrillere og spændingsromaner med krimiindhold, der altid foregår i Helsingør. Denne gang har han dog kastet sig over genren ”den historiske roman”.
I ”Noget fremmed” er scenen også Helsingør, selvom om bogens første kapitel tager udgangspunkt i slaget ved Dybbøl i 1864, hvor danskerne fik prygl af Preusserne – et nederlag som satte dybe spor i den nationale bevidsthed.
Om krigsscenerne fortæller Lars Kjædegaard, at hans skrivestil normalt er meget dialogpræget, men dette kapitel krævede en radikal stilændring. De voldsomme og blodige krigsscener fik Jakob Levinsen til at lede tankerne hen på Steven Spielbergs dokumentarisk-inspirerede krigsscener fra filmen ”Saving Private Ryan”, som primært det mandlige publikum kunne nikke genkendende til.
Da Jakob Levinsen spurgte Kjædegård, hvad bogen overordnet handler om, svarede Kjædegaard med en dyb hæs stemme:
”Krig. Alt i romanen handler om krig – blodig krig mellem lande, men også blandt mennesker. To af romanens hovedpersoner Rasmus og Samuel har henholdsvis været i krig og i kærlighed - begge dele ender i vanskeligheder.
Alle personerne i romanen er påvirket af den store krig, og selvom det kun erførste kapitel der beskriver krigen, kan efterdønningerne mærkes langt hen i romanen."
Lars Kjædegaard fortæller yderligere, at for ham er romanen kun en historisk roman i den forstand, at den foregår i en anden tid. Han har ikke forsøgt at beskrive historiske personer, som nogle af hans kollegaer ofte gør.
Det er som regel altid interessant og spændende at høre en forfatter fortælle om sin bog, arbejdsmetoder og overvejelser, og det var det bestemt også i dette tilfælde. Derfor gik den halve time, samtalen varede, desværre alt for hurtig.
Kommentarer