Nanna Damsgaard-Larsen er en af de tre nominerede til Blixenprisen for årets indsats for litteraturformidling. Hun er kendt for sit store engagement og for at skabe skæve, sjove og anderledes litteraturarrangementer i samarbejde med mange eksterne aktører. Vi har spurgt Nanna om bl.a., hvor hun får sin inspiration fra og hvad der kendetegner en god litteraturformidler. #DuFårMigTilAtLæse
Nanna Damsgaard-Larsen har en bachelor i æstetik og kultur og en kandidat i moderne kultur og kulturformidling. Hun har de seneste år fået digte publiceret i 'Hvedekorn' og andre litterære magasiner og er ofte ude at læse op på biblioteker, festivaler osv. Hun har arbejdet som litteraturformidler på Herlev Bibliotek siden marts 2016.
Motiveringen for nomineringen af Nanna lyder således:
"Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen fra Herlev Bibliotek har i løbet af 2016 gentænkt bibliotekernes litteraturformidling. Med en smittende entusiasme og fanden i voldsk tilgang til litteraturen spreder hun læseglæde og bringer litteraturen ud, hvor folk er. Hvad enten det gælder arrangementer eller sociale medier er Nanna Damsgaard-Larsens formidling kendetegnet ved at være æstetisk, skæv, sjov og inspirerende, som da hun samlede 250 mennesker til et Peter Laugesen arrangement på Herlev hospital i samarbejde med byens strikkeklub, jazzklub, gymnasium og billedskole."
- Hvad betyder nomineringen i forhold til at skabe respekt og anerkendelse omkring litteraturformidling på bibliotekerne?
"Uanset om jeg var blevet nomineret eller ej, er prisen med til at skabe anerkendelse omkring bibliotekernes store opgave at formidle den litteratur, vi har stående, og det er jeg naturligvis rigtig glad for. At der kommer en pris til litteraturformidlere er med til at pege på, hvor vigtigt det er, at der er en mellemmand mellem bibliotek og låner – eller måske skulle jeg sige borger – for vores job er også at præsentere biblioteket for dem, der ikke er lånere endnu. Jeg er jo helt oppe og køre over, at der findes en pris til et job som mit! Jeg oplever stigende respekt for mit arbejde, de steder jeg kommer, og denne pris understreger vigtigheden af mit og mine fellow litteraturformidlingskollegaers arbejde på landets biblioteker – jeg håber, folk bliver nysgerrige, når de hører om den, og får lyst til at komme hen hilse på deres lokale biblioteks litteraturformidlere."
- Hvor får du inspiration til dine forskellige arrangementer fra?
"Jeg læser meget om hvad museer, festivaler og andre kulturinstitutioner gør, og kommer også selv til mange af deres events, og jeg læser litterære tidsskrifter som f.eks. 'Standart' for at få spændende vinkler på forskellige emner i litteraturen. Men jeg kigger også helt andre steder hen, ind i de populære TV-programmer, der kan få flere millioner til at sidde og kigge – jeg prøver at finde frem til det, der vækker seernes interesse, og se om jeg på en eller anden måde kan bruge det som springbræt til at formidle litteratur. Jeg får også stor inspiration af det, vi har i lokalområdet, både mennesker, bygninger og historier fra Herlev – litteraturen er jo alle steder, og der er litteratur om alt, så hvis jeg kan få en ide, der tager udgangspunkt i noget, jeg ved, folk kan lide og interesserer sig for, så skal der nok være noget litteratur, der passer til – det er ligeså tit, at stedet, temaet eller personen kommer før litteraturen som omvendt."
- Er nogle litterære genrer lettere at formidle end andre genrer?
"Som udgangspunkt er det lettest for mig at formidle de genrer, jeg selv kender bedst. Min styrke er at kunne formidle med stor begejstring hver gang om noget, jeg selv sætter pris på. Det er jeg ikke bange for at sige – min formidling er kurateret af mig, og det er en vigtig pointe, at jeg personligt vælger ud og vælger fra for at præsentere mine lånere for litteratur af høj kvalitet, især også den uaktuelle, som de måske ikke selv falder over."
- Hvornår er man en god litteraturformidler og hvad betyder samarbejdet med andre aktører for formidlingen?
"Uij det betyder rigtig meget. Om det så er samarbejde med en forfatter, en uddannelsesinstitution, et hospital, et museum eller en fotoklub. Jeg ser mig selv som en blæksprutte, der binder alle de her mennesker sammen, der sørger for at de MØDER hinanden og LYTTER til hinanden og til litteraturen. Nogen gange skal man helt ind i folks private stuer eller få lavet en aftale med en skole om, at eleverne får fravær, hvis de ikke møder op. Mange biblioteker oplever, at man står og har gjort en hel masse ud af et arrangement, og så kommer der ikke andre end de samme fem kernelånere. Det er så drønvigtigt at sikre sig, at der er nogle mennesker, så du ikke formidler for døve øre. En god litteraturformidler formår at skabe disse rum, hvor mennesker kommer ind i og møder litteraturen i den ene eller den anden form og kommer ud igen og er blevet nysgerrige. Samarbejde skal ikke kun sikre fyldte sæder, men også sætte folk i relation til det, du gerne vil formidle. Hvis eleverne får fravær, for ikke at komme til mit litteraturarrangement, så er det også mit ansvar at klæde dem på til det og samarbejde med lærerne om at lave undervisningsmateriale og ikke mindst prøve at skabe en hype omkring det, de skal opleve nede hos mig på forhånd. Samarbejde giver tyngde til et projekt, det får det til at vokse, og biblioteket kan netop stå som centrum for den slags samarbejde – vi er en institution i midten af en by, med forgreninger ud i alle aspekter af et lokalmiljø, med mulighed for at nå rigtig mange mennesker, uh nu får jeg gåsehud!"
- Hvordan fremmer man bedst læseglæde?
"Ved at vise sin egen! Hvis nogen er vildt nørdede omkring f.eks. vin, har jeg lyst til at lytte til dem, og jeg får lyst til at smage den vin, de taler om; smage efter om jeg kan smage de der noter af den hvide vingummi fra matadormix, de påstår, der findes. Sådan er det også med læseglæde, den smitter jo, og derfor gør jeg rigtig meget ud af at dele min egen men også invitere nogen udefra, som mine lånere stoler på og måske ser lidt op til, og lade dem give deres læseglæde videre som det mest naturlige. Nogen gange skal det være Louise fra Den Store Bagedyst, andre gange Kirsten Thorup eller de to seje unge mennesker fra rejseprojektet Vores Europa – med dem har jeg delt læseglæde til mange forskellige målgrupper i løbet af mit virke som litteraturformidler. Min dansklærer Lilian præsenterede litteraturen for mig som folkeskoleelev med stor begejstring, alvor og humor og gjorde det med at læse attraktivt – de fleste læseglade mennesker har sådan en Lilian, de kan referere til. Jeg tror på den personlige anbefaling, at have en person eller en karakter, som kan åbne op for læseglæden hos en konkret målgruppe eller en enkelt person."
- Hvad er din bedste læseoplevelse?
"Der er heldigvis mange. Denne weekend har jeg læst hele Judith Hermanns forfatterskab og det har været helt forrygende, jeg har siddet i min sofa og følt mig genkendt, og det viser sig, at hun kommer til Verdenslitteratur på Møn til september, så der har jeg sat kryds i kalenderen – gode læseoplevelser kan på den måde forlænges, og hvilken fantastisk mulighed at møde en forfatter, man lige har opdaget! Jeg siger altid, at mine yndlingsbøger er Tove Ditlevsens Gift og Christina Hesselholdts 'Du, mit du'. Og Dorrit Willumsens forfatterskab er jeg også på røven over. Nogle konkrete læseoplevelser står også knivskarpt i min hukommelse, som da jeg lige havde afleveret speciale, havde tudet over den pludseligt opståede tomhed i tre dage og sad på mine forældres terrasse en dødvarm august og læste Ida Holmegaards Emma Emma – der smeltede jeg næsten sammen med bogen, jeg havde det ligesom jeget i den havde det, både følelses- og temperaturmæssigt. Lige præcis dét bruger jeg også, når jeg formidler; jeg prøver om jeg kan skabe en stemning, der matcher den litteratur, vi skal til at tale om."
- Hvad er den bedste oplevelse du har haft i rollen som litteraturformidler?
"Der er specielt to, jeg må nævne! Op til jul havde jeg et klassisk arrangement, hvor jeg præsenterede årets bedste bøger efter min mening. Jeg læste blandt andet op af Rasmus Nikolajsens Tilbage til unaturen, fra det geniale digt om en masse forskellige solnedgange. Samtlige 50 fremmødte rystede på hovedet, da jeg spurgte, hvem der havde fået noget ud af digtet. ”Jeg har aldrig forstået digte”, var den tilbagevendende kommentar fra især én dame på forreste række. Jeg læste et par linjer op igen og spurgte hende, om hun så noget for sit indre blik, når jeg læste dem, og om det mindede hende om noget, og det gjorde det selvfølgelig. Da jeg fortalte hende, at med alle de billeder og følelser, hun fik i hovedet, når vi talte om digtet, så havde hun altså forstået det, hele forsamlingen holdt vejret, og hun blev så rørt og glad og det samme gjorde jeg."
"Efter jeg havde holdt et stort event på Herlev Hospital, hvor 250 mennesker havde oplevet Peter Laugesen læse digte op sammen med 3 musikere, mødte jeg en håndfuld gymnasieelever på biblioteket nogle uger efter. De grinede og sagde ”yo ham Peter Laugesen skifter aldrig tøj!”. De havde inden oplæsningen set en film om Laugesen i en dansktime, hvor han tilsyneladende havde den samme skjorte på, som han havde på hospitalet. Det synes jeg var så dejligt! På samme måde boblede mit hjerte på selve aftenen på hospitalet, både af de mange lyttende mennesker, men også af den gruppe gymnasieelever, der spruttede af grin, da Laugesen med lukkede øjne læste op fra det syrede værk Anarkotika, det var nemlig intet mindre end morsomt! Jeg er tilhænger af, at poesi kan forstås meget umiddelbart, så man kommer til at grine eller stene over en skjorte, det er begge de to historier her eksempler på."
"I forbindelse med eventet på Herlev Hospital strikkede bibliotekets strikkeklub en kæmpe version af Laugesens digtsamling 'Barnetro' fra 1985. De sad på biblioteket og strikkede på det her store lyserøde tæppe, og som de sagde: Når du har siddet med så smukt et værk i hænderne, bliver du jo nysgerrig efter, hvad det er for en bog, der er bag. Således endte strikkeklubben med at læse Peter Laugesen, og vi talte sammen om relationerne mellem digtenes indhold og forsidens farver – som i øvrigt er malet af Poul Gernes, ligesom Herlev Hospital."
"De bedste oplevelser er med andre ord dem, hvor jeg kan være med til at nedbryde folks forestillinger om, at litteratur og måske især poesi er nogle lukkede rum, som man kan føle, man ikke er god nok til at være med i – eller som man har fået at vide for hundrede år siden i skolen, at man ikke forstod. Når den grænse først er brudt, venter der så mange gode oplevelser forude, og så står jeg selvfølgelig klar igen. I samme åndedrag var det også en stor dag, da Louise, lokal finalist fra Den Store Bagedyst, bagte madeleinekager, baba au rhum og lagkager, mens jeg læste Proust, Blixen og Helle Helle højt for et publikum i alderen 7-80 år og kunne se, hvordan stakken af kage-litteratur forsvandt i takt med lagkagestykkerne. Lykke!"
- Skal man som litteraturformidler selv være en dedikeret læser?
"Selvfølgelig! Det er måske det allervigtigste redskab – min egen læsning. Både af skønlitteratur men også af anmeldelser, interviews og facebookopdateringer fra det litterære miljø."
- Hvordan er formidlerens rolle i forhold til de øvrige litterære kredsløb.
"Langt henad vejen ser jeg forfattere, forlag, aviser og andre fra ’kredsløbet’ som mine kollegaer. Jeg synes, vi er fælles om den opgave at få litteratur ud til folk, men min rolle er anderledes end deres, fordi jeg ikke skal have folk til at købe noget, og jeg har ikke travlt. Jeg står jo med et produkt som jeg kan tilbyde gratis, hvilken lykke! Jeg vil igen også pege på min lokale forpligtelse, fordi jeg har et mindre publikum, som jeg kan koncentrere mig om, i forhold til de andre aktører, der i princippet skal ramme hele landet. Jeg har muligheden for at se læserne i øjnene, for jeg taler med dem hver dag på biblioteket, uden formidlere kom forfatterne heller ikke ud og mødte læserne. Min allervigtigste rolle som formidler er som skrevet også at hjælpe med at kuratere i bøgerne, og modsat de andre i kredsløbet, skal jeg ikke forholde mig til det allernyeste – jeg kan tillade mig at formidle på tværs af tid, emner og forlag og have 2 timers samtale med Kirsten Thorup om hendes digtsamlinger fra slutningen af 60’erne, selvom hun er aktuel med en stor roman, som vi kun bruger som springbræt for at dykke ned i hendes poesi, eller jeg kan læse op af Delphine de Vigan, Proust og Kirsten Hammann ved samme arrangement, fordi de alle har en betydningsfuld scene om at spise kage. Min fornemste opgave er at give folk oplevelser med litteratur, de ikke havde forventet, overraske dem og ikke mindst gøre dem nysgerrige og give dem LYST til at læse videre."
Se videoen: Nanna Damsgaard-Larsen om litteraturformidling
Foto: Privatfoto
Kommentarer