Læs Løs Lab - Læsernes Litteratur Festival
3.- 9.marts på biblioteker i Nordsjælland og Storkøbenhavn, og lørdag d. 8.marts på Gentofte Hovedbibliotek - se hele programmet
20 biblioteker i Nordsjælland og Storkøbenhavn er gået sammen om at inspirere læserne med en litteraturfestival for både børn og voksne:
Passion, inspiration, hygge, gys, romantik, sex, intriger, hævn, spænding, indlevelse, drama, indsigt og oplevelse – hvor får man lige det?
For eksempel i litteratur, i bøgernes verden - i det rum hvor du står, ligger eller sidder med en fængende bog i hænderne. Om det så er i toget, i flyet, i lænestolen eller i sengen. Og du kan ikke slippe den!
Der sælges bøger som aldrig før; ja, det er gået hen og blevet trendy at læse. Og flere og flere læsere vil gerne mødes indbyrdes og/eller med forfatteren for at give deres meninger til kende.Selvom bogen læses i et forholdsvis asocialt rum mellem læser og bog, er resultatet i den grad med til at skabe sociale bevægelser. Såvel virtuelle som fysiske læsekredse er populære som aldrig før. Og mødet mellem læsere og forfattere er i dag ikke kun én-vejs-kommunikation, men i høj grad præget af dialog. Læserne er ikke en anonym masse, de har meninger og vil gerne udveklse disse. Ligesom på internettet er brugerne, læserne, aktive. I dag kalder vi det også brugerinddragelse og brugergenereret indhold, ikke kun som del af fx. læsekredse, men også på det individuelle plan.
Derfor er Læs Løs Lab, Læsernes Litteraturfestival, nu en realitet.
I hele perioden vil der være arrangementer og aktiviteter som skriveværksteder, bytte-bog dag, tør-du-ta-springet – mød 3, der valgte at blive forfatter, litteraturquiz, svenske krimier med brunch, bogdating, Jane Austen Afternoon Tea, Pubquiz, 5 Læsekredse møder Morten Sabroe, læserne anbefaler – og der sker meget mere rundt omkring på de pågældende biblioteker.
For yderligere info: Susanne Kier, projektleder, mail: