Klumme: Triviallitteratur til de fattige!
af forfatter Trisse Gejl
Aktører fra stort set hele bogbranchens fødekæde lige fra forfattere, forlæggere, boghandlere og journalister til kombattanter som folketingspolitikere og Konkurrencestyrelsen var til stede, da det danske bogmarkeds fremtid blev diskuteret på en konference i Dansk Designcenter i oktober. Kun forbrugerne var som organisation ikke repræsenteret. Den rolle påtog indkøbschef for Dansk Supermarked, Poul Guldborg, sig så med det relevante spørgsmål: Hvad har de delvist frie priser, der blev indført for et par år siden, egentlig betydet for forbrugerne???
Frie priser og smalle bøger
Svaret svæver i luften og spørgsmålet var guf for Sven Westh fra Konkurrencestyrelsen. For nu skal vi have helt frie bogpriser, skal vi, så skal det nok batte hos forbrugerne. Vi kan jo ikke have det her konkurrenceforvridende noget med at en vare kommer på markedet med en fast pris og ikke kan få lov at konkurrere frit. ”Der er mange mennesker i Danmark, der slet ikke har råd til at købe bøger”, sagde Konkurrencestyrelsens mand, ”det skal helt frie priser nu råde bod på.” Yderst sympatisk synspunkt, enhver umiddelbart ville tilslutte sig. Men hvordan hænger det sammen med, at konkurrencemanden samtidig siger, at på et frit marked stiger de smalle bøger måske nok i pris (smalle bøger er alt fra danske børnebøger, specifikke lærebøger, store romaner og digtsamlinger til nørdede fagbøger) men bestsellere bliver billigere! Hvilke bøger skal de fattige – som før ikke havde råd til at købe bøger – mon så købe? Hvad er det for et bogmarked, vi vil have?
Bogen diskrimineres
Sandheden er, at rent kommercielle kræfter ikke nødvendigvis er godt for forbrugeren. For hvis de smalle digtsamlinger eller nye danske børnebøger fx. bliver mindre rentable, kan man så ikke frygte, at de slet ikke bliver udgivet mere? Måske kunne man lade en liberalisering af bogmarkedet følges med en gennemtænkt støtte til litteratur vi er kede af forsvinder. Som de gør i Sverige, som ”vi plejer at sammenligne os med”. At bogen er en vare er sandt nok. Men den er måske også i flere tilfælde noget man kan have interesse i at værne om og sikre hinsides markedets kommercielle kræfter. Ligesom stort set alle andre produkter på kulturmarkedet støttes i kulturarvens navn.
Så nu hvor den konkurrenceforvridende bold er i luften, vil jeg da gerne gribe den og klage til Konkurrencestyrelsen over den ekstreme konkurrenceforvridende diskrimination varen bogen er udsat for på det danske kulturmarked!
Dansk teater modtager betydelig produktionsstøtte såvel som kundestøtte i form af billigere billetter. Tit udgør direkte og indirekte støtte mere end halvdelen af billettens pris, mens de 50 kr. går lige ned i statens momsfor, når du køber en bog til 200 kr. – det er jo den omvendte verden!
Giv bøger og forfattere en chance
Dansk film modtager betydelig produktionsstøtte både for at sikre en kvalitets-produktion til det danske marked og for at fremme filmeksporten. Støtten til produktion har været med til at sikre et stort udbud af danske kvalitetsfilm og har også direkte og indirekte sikret lavere billetpriser.
Der er altså tale om både indirekte støtte (moms-fritagelse) som direkte støtte til produktionsledet såvel som salgsledet, dvs. også til køberen af kulturproduktet.
Listen vil nemt kunne gøres længere. Betydelige dele af musiklivet er også støttet både med hensyn til produktion (ensembler) og salg af billetter. Her over for står bogen som kulturprodukt. Bogen er i Danmark, som det eneste sted i verden, pålagt 25% moms (Ukraine og Bulgarien har som de nærmeste 20% bogmoms – skal det nu være lande ”vi plejer at sammenligne os med”?). Som følge af denne særlige kulturskat har den danske stat en årlig indtægt på bogen på over hundrede millioner kr., der langt overskrider den støtte, der gives tilbage som forfatterlegater og biblioteksafgift tilsammen!
Jeg mener absolut ikke, at man skal reducere de kulturelle støtteordninger, især teatret har det hårdt for tiden, men ville det ikke være rimeligt med en kulturpolitik som giver bogen en ligeberettiget placering på kulturmarkedet? Altså nu hvor man ønsker, at den skal konkurrere på lige fod. Giv dog bogen, bogkøberne og dermed forfatterne en chance. Forfattere har da slet ikke råd til at købe bøger. Heldigvis kan vi da bytte med hinanden. Det kan køberne selvfølgelig også. Men hvem skal så skrive bøgerne?
Skribent
04 nov.03
Klumme: Triviallitteratur til de fattige!
af forfatter Trisse Gejl
Aktører fra stort set hele bogbranchens fødekæde lige fra forfattere, forlæggere, boghandlere og journalister til kombattanter som folketingspolitikere og Konkurrencestyrelsen var til stede, da det danske bogmarkeds fremtid blev diskuteret på en konference i Dansk Designcenter i oktober. Kun forbrugerne var som organisation ikke repræsenteret. Den rolle påtog indkøbschef for Dansk Supermarked, Poul Guldborg, sig så med det relevante spørgsmål: Hvad har de delvist frie priser, der blev indført for et par år siden, egentlig betydet for forbrugerne???
Frie priser og smalle bøger
Svaret svæver i luften og spørgsmålet var guf for Sven Westh fra Konkurrencestyrelsen. For nu skal vi have helt frie bogpriser, skal vi, så skal det nok batte hos forbrugerne. Vi kan jo ikke have det her konkurrenceforvridende noget med at en vare kommer på markedet med en fast pris og ikke kan få lov at konkurrere frit. ”Der er mange mennesker i Danmark, der slet ikke har råd til at købe bøger”, sagde Konkurrencestyrelsens mand, ”det skal helt frie priser nu råde bod på.” Yderst sympatisk synspunkt, enhver umiddelbart ville tilslutte sig. Men hvordan hænger det sammen med, at konkurrencemanden samtidig siger, at på et frit marked stiger de smalle bøger måske nok i pris (smalle bøger er alt fra danske børnebøger, specifikke lærebøger, store romaner og digtsamlinger til nørdede fagbøger) men bestsellere bliver billigere! Hvilke bøger skal de fattige – som før ikke havde råd til at købe bøger – mon så købe? Hvad er det for et bogmarked, vi vil have?
Bogen diskrimineres
Sandheden er, at rent kommercielle kræfter ikke nødvendigvis er godt for forbrugeren. For hvis de smalle digtsamlinger eller nye danske børnebøger fx. bliver mindre rentable, kan man så ikke frygte, at de slet ikke bliver udgivet mere? Måske kunne man lade en liberalisering af bogmarkedet følges med en gennemtænkt støtte til litteratur vi er kede af forsvinder. Som de gør i Sverige, som ”vi plejer at sammenligne os med”. At bogen er en vare er sandt nok. Men den er måske også i flere tilfælde noget man kan have interesse i at værne om og sikre hinsides markedets kommercielle kræfter. Ligesom stort set alle andre produkter på kulturmarkedet støttes i kulturarvens navn.
Så nu hvor den konkurrenceforvridende bold er i luften, vil jeg da gerne gribe den og klage til Konkurrencestyrelsen over den ekstreme konkurrenceforvridende diskrimination varen bogen er udsat for på det danske kulturmarked!
Dansk teater modtager betydelig produktionsstøtte såvel som kundestøtte i form af billigere billetter. Tit udgør direkte og indirekte støtte mere end halvdelen af billettens pris, mens de 50 kr. går lige ned i statens momsfor, når du køber en bog til 200 kr. – det er jo den omvendte verden!
Giv bøger og forfattere en chance
Dansk film modtager betydelig produktionsstøtte både for at sikre en kvalitets-produktion til det danske marked og for at fremme filmeksporten. Støtten til produktion har været med til at sikre et stort udbud af danske kvalitetsfilm og har også direkte og indirekte sikret lavere billetpriser.
Der er altså tale om både indirekte støtte (moms-fritagelse) som direkte støtte til produktionsledet såvel som salgsledet, dvs. også til køberen af kulturproduktet.
Listen vil nemt kunne gøres længere. Betydelige dele af musiklivet er også støttet både med hensyn til produktion (ensembler) og salg af billetter. Her over for står bogen som kulturprodukt. Bogen er i Danmark, som det eneste sted i verden, pålagt 25% moms (Ukraine og Bulgarien har som de nærmeste 20% bogmoms – skal det nu være lande ”vi plejer at sammenligne os med”?). Som følge af denne særlige kulturskat har den danske stat en årlig indtægt på bogen på over hundrede millioner kr., der langt overskrider den støtte, der gives tilbage som forfatterlegater og biblioteksafgift tilsammen!
Jeg mener absolut ikke, at man skal reducere de kulturelle støtteordninger, især teatret har det hårdt for tiden, men ville det ikke være rimeligt med en kulturpolitik som giver bogen en ligeberettiget placering på kulturmarkedet? Altså nu hvor man ønsker, at den skal konkurrere på lige fod. Giv dog bogen, bogkøberne og dermed forfatterne en chance. Forfattere har da slet ikke råd til at købe bøger. Heldigvis kan vi da bytte med hinanden. Det kan køberne selvfølgelig også. Men hvem skal så skrive bøgerne?
af forfatter Trisse Gejl
Aktører fra stort set hele bogbranchens fødekæde lige fra forfattere, forlæggere, boghandlere og journalister til kombattanter som folketingspolitikere og Konkurrencestyrelsen var til stede, da det danske bogmarkeds fremtid blev diskuteret på en konference i Dansk Designcenter i oktober. Kun forbrugerne var som organisation ikke repræsenteret. Den rolle påtog indkøbschef for Dansk Supermarked, Poul Guldborg, sig så med det relevante spørgsmål: Hvad har de delvist frie priser, der blev indført for et par år siden, egentlig betydet for forbrugerne???
Frie priser og smalle bøger
Svaret svæver i luften og spørgsmålet var guf for Sven Westh fra Konkurrencestyrelsen. For nu skal vi have helt frie bogpriser, skal vi, så skal det nok batte hos forbrugerne. Vi kan jo ikke have det her konkurrenceforvridende noget med at en vare kommer på markedet med en fast pris og ikke kan få lov at konkurrere frit. ”Der er mange mennesker i Danmark, der slet ikke har råd til at købe bøger”, sagde Konkurrencestyrelsens mand, ”det skal helt frie priser nu råde bod på.” Yderst sympatisk synspunkt, enhver umiddelbart ville tilslutte sig. Men hvordan hænger det sammen med, at konkurrencemanden samtidig siger, at på et frit marked stiger de smalle bøger måske nok i pris (smalle bøger er alt fra danske børnebøger, specifikke lærebøger, store romaner og digtsamlinger til nørdede fagbøger) men bestsellere bliver billigere! Hvilke bøger skal de fattige – som før ikke havde råd til at købe bøger – mon så købe? Hvad er det for et bogmarked, vi vil have?
Bogen diskrimineres
Sandheden er, at rent kommercielle kræfter ikke nødvendigvis er godt for forbrugeren. For hvis de smalle digtsamlinger eller nye danske børnebøger fx. bliver mindre rentable, kan man så ikke frygte, at de slet ikke bliver udgivet mere? Måske kunne man lade en liberalisering af bogmarkedet følges med en gennemtænkt støtte til litteratur vi er kede af forsvinder. Som de gør i Sverige, som ”vi plejer at sammenligne os med”. At bogen er en vare er sandt nok. Men den er måske også i flere tilfælde noget man kan have interesse i at værne om og sikre hinsides markedets kommercielle kræfter. Ligesom stort set alle andre produkter på kulturmarkedet støttes i kulturarvens navn.
Så nu hvor den konkurrenceforvridende bold er i luften, vil jeg da gerne gribe den og klage til Konkurrencestyrelsen over den ekstreme konkurrenceforvridende diskrimination varen bogen er udsat for på det danske kulturmarked!
Dansk teater modtager betydelig produktionsstøtte såvel som kundestøtte i form af billigere billetter. Tit udgør direkte og indirekte støtte mere end halvdelen af billettens pris, mens de 50 kr. går lige ned i statens momsfor, når du køber en bog til 200 kr. – det er jo den omvendte verden!
Giv bøger og forfattere en chance
Dansk film modtager betydelig produktionsstøtte både for at sikre en kvalitets-produktion til det danske marked og for at fremme filmeksporten. Støtten til produktion har været med til at sikre et stort udbud af danske kvalitetsfilm og har også direkte og indirekte sikret lavere billetpriser.
Der er altså tale om både indirekte støtte (moms-fritagelse) som direkte støtte til produktionsledet såvel som salgsledet, dvs. også til køberen af kulturproduktet.
Listen vil nemt kunne gøres længere. Betydelige dele af musiklivet er også støttet både med hensyn til produktion (ensembler) og salg af billetter. Her over for står bogen som kulturprodukt. Bogen er i Danmark, som det eneste sted i verden, pålagt 25% moms (Ukraine og Bulgarien har som de nærmeste 20% bogmoms – skal det nu være lande ”vi plejer at sammenligne os med”?). Som følge af denne særlige kulturskat har den danske stat en årlig indtægt på bogen på over hundrede millioner kr., der langt overskrider den støtte, der gives tilbage som forfatterlegater og biblioteksafgift tilsammen!
Jeg mener absolut ikke, at man skal reducere de kulturelle støtteordninger, især teatret har det hårdt for tiden, men ville det ikke være rimeligt med en kulturpolitik som giver bogen en ligeberettiget placering på kulturmarkedet? Altså nu hvor man ønsker, at den skal konkurrere på lige fod. Giv dog bogen, bogkøberne og dermed forfatterne en chance. Forfattere har da slet ikke råd til at købe bøger. Heldigvis kan vi da bytte med hinanden. Det kan køberne selvfølgelig også. Men hvem skal så skrive bøgerne?
Kommentarer