Klumme: Litterær talmagi eller bekendelsen om en skrækkelig uvane
skrevet af Susanne Linton. Journalist.
Syv er et af de magiske tal, og denne klumme, kære læser, vil komme til at dreje sig om syvtallet, fordi mine litterære indgange af ejendommelige grunde for tiden netop er forbundet med dette tal.
Jeg læser i øjeblikket "Syv gode vaner" af Stephen R. Covey. Rygterne fortæller, at bogen er fast inventar på Bill Clintons natbord. Nogle vil straks tage det som en særdeles god grund til at afvise disse sider. Men jeg må sige, at jeg, på trods af det amerikanske islæt, er blevet fanget af teksten, der skal bistå én til at opnå større livskvalitet.
"Personlig udvikling er et resultat af hårdt arbejde, og ingen hurtige tekniske fif kan erstatte det" siger Covey. For kan man måske høste uden at så. Nej, vel.
For os der ind imellem kan frygte, at al kommerciel kommunikation mennesker imellem altid er et resultat af "den kloge narrer den mindre kloge" er Coveys ord opmuntrende.
Kun ægte interesse for dine medmennesker giver varige resultater i samspillet med din omverden. Men når Covey beskriver, hvordan alle familiens medlemmer har målsætninger for den enkelte (selv de yngste) hængt op på væggen, og hvordan han ved hjælp af metoderne får sin syvårige søn til at passe plænen, så kan man godt blive lidt træt.
Meget kan siges og er allerede sagt om Clinton, men at han kan kommunikere er der vist ingen, der vil bestride.
En måde at kommunikere på, og som for tiden oplever en renæssance, er at fortælle historier. Og hermed når jeg frem til min næste anbefaling:
Da jeg i efteråret 1988 var på højskole på Samsø fortalte min lærer i litteratur om et spændende nyt værk, hvor syv personer efter en stor katastrofe fortæller hinanden historier for at udfylde tomrummet. De syv meget forskellige forfattere, der spinder trådene sammen, er Hans Alfredson, Inger Christensen, Maria Giacobbe, Svend Åge Madsen, Henrik Nordbrandt, Ulla Ryum og Peter Seeberg.
Jeg har siden haft lyst til at finde frem til værket, og efter 12 år er det omsider lykkedes for mig. Jeg er kommet i læseklub med nogle bibliotekarer, der straks vidste hvad jeg hentydede til. Værket med de syv gange syv historier er samlet under titlen "September fortællinger"- og indeholder syv fortællinger om "skæbnen", syv om "mordet", syv om "mødet", syv om "at fare vild", syv om "spiritus", syv om at "holde sin mund" (lyder som lidt af en modsætning, ikk'), og syv om "ingenting". Jeg er kun nået de knap syv sider ind i rammefortællingen, som Vagn Lundbye er mester for, men det tegner godt.
Jeg har mindst én skrækkelig uvane - nemlig den at have gang i sikkert syv bøger samtidigt.
Der er forresten også syv sagaer om eventyrlandet Narnia, skrevet af C.S Lewis. Jeg slugte dem efter min farmors opfordring som lille og sammen med Skatteøen, hører disse bøger absolut til barndommens yndlingslæsning
Jeg vil gerne anbefale disse smukke og indtagne historier med det magiske univers. Ligesom bogen om de syv vaner handler
disse om at foretage valg - aktive valg - om at være med til at vælge sin skæbne. Mere vil jeg ikke fortælle - så nu er det op til dig, kære læser. Min mund er herefter lukket med syv segl...
Relaterede links:
Syv gode vaner
Skatteøen
Troldmandens nevø
BogWeb - 1. februar 2001
Skribent
01 feb.01
Klumme: Litterær talmagi eller bekendelsen om en skrækkelig uvane
skrevet af Susanne Linton. Journalist.
Syv er et af de magiske tal, og denne klumme, kære læser, vil komme til at dreje sig om syvtallet, fordi mine litterære indgange af ejendommelige grunde for tiden netop er forbundet med dette tal.
Jeg læser i øjeblikket "Syv gode vaner" af Stephen R. Covey. Rygterne fortæller, at bogen er fast inventar på Bill Clintons natbord. Nogle vil straks tage det som en særdeles god grund til at afvise disse sider. Men jeg må sige, at jeg, på trods af det amerikanske islæt, er blevet fanget af teksten, der skal bistå én til at opnå større livskvalitet.
"Personlig udvikling er et resultat af hårdt arbejde, og ingen hurtige tekniske fif kan erstatte det" siger Covey. For kan man måske høste uden at så. Nej, vel.
For os der ind imellem kan frygte, at al kommerciel kommunikation mennesker imellem altid er et resultat af "den kloge narrer den mindre kloge" er Coveys ord opmuntrende.
Kun ægte interesse for dine medmennesker giver varige resultater i samspillet med din omverden. Men når Covey beskriver, hvordan alle familiens medlemmer har målsætninger for den enkelte (selv de yngste) hængt op på væggen, og hvordan han ved hjælp af metoderne får sin syvårige søn til at passe plænen, så kan man godt blive lidt træt.
Meget kan siges og er allerede sagt om Clinton, men at han kan kommunikere er der vist ingen, der vil bestride.
En måde at kommunikere på, og som for tiden oplever en renæssance, er at fortælle historier. Og hermed når jeg frem til min næste anbefaling:
Da jeg i efteråret 1988 var på højskole på Samsø fortalte min lærer i litteratur om et spændende nyt værk, hvor syv personer efter en stor katastrofe fortæller hinanden historier for at udfylde tomrummet. De syv meget forskellige forfattere, der spinder trådene sammen, er Hans Alfredson, Inger Christensen, Maria Giacobbe, Svend Åge Madsen, Henrik Nordbrandt, Ulla Ryum og Peter Seeberg.
Jeg har siden haft lyst til at finde frem til værket, og efter 12 år er det omsider lykkedes for mig. Jeg er kommet i læseklub med nogle bibliotekarer, der straks vidste hvad jeg hentydede til. Værket med de syv gange syv historier er samlet under titlen "September fortællinger"- og indeholder syv fortællinger om "skæbnen", syv om "mordet", syv om "mødet", syv om "at fare vild", syv om "spiritus", syv om at "holde sin mund" (lyder som lidt af en modsætning, ikk'), og syv om "ingenting". Jeg er kun nået de knap syv sider ind i rammefortællingen, som Vagn Lundbye er mester for, men det tegner godt.
Jeg har mindst én skrækkelig uvane - nemlig den at have gang i sikkert syv bøger samtidigt.
Der er forresten også syv sagaer om eventyrlandet Narnia, skrevet af C.S Lewis. Jeg slugte dem efter min farmors opfordring som lille og sammen med Skatteøen, hører disse bøger absolut til barndommens yndlingslæsning
Jeg vil gerne anbefale disse smukke og indtagne historier med det magiske univers. Ligesom bogen om de syv vaner handler
disse om at foretage valg - aktive valg - om at være med til at vælge sin skæbne. Mere vil jeg ikke fortælle - så nu er det op til dig, kære læser. Min mund er herefter lukket med syv segl...
Relaterede links:
Syv gode vaner
Skatteøen
Troldmandens nevø
BogWeb - 1. februar 2001
Syv er et af de magiske tal, og denne klumme, kære læser, vil komme til at dreje sig om syvtallet, fordi mine litterære indgange af ejendommelige grunde for tiden netop er forbundet med dette tal.
Jeg læser i øjeblikket "Syv gode vaner" af Stephen R. Covey. Rygterne fortæller, at bogen er fast inventar på Bill Clintons natbord. Nogle vil straks tage det som en særdeles god grund til at afvise disse sider. Men jeg må sige, at jeg, på trods af det amerikanske islæt, er blevet fanget af teksten, der skal bistå én til at opnå større livskvalitet.
"Personlig udvikling er et resultat af hårdt arbejde, og ingen hurtige tekniske fif kan erstatte det" siger Covey. For kan man måske høste uden at så. Nej, vel.
For os der ind imellem kan frygte, at al kommerciel kommunikation mennesker imellem altid er et resultat af "den kloge narrer den mindre kloge" er Coveys ord opmuntrende.
Kun ægte interesse for dine medmennesker giver varige resultater i samspillet med din omverden. Men når Covey beskriver, hvordan alle familiens medlemmer har målsætninger for den enkelte (selv de yngste) hængt op på væggen, og hvordan han ved hjælp af metoderne får sin syvårige søn til at passe plænen, så kan man godt blive lidt træt.
Meget kan siges og er allerede sagt om Clinton, men at han kan kommunikere er der vist ingen, der vil bestride.
En måde at kommunikere på, og som for tiden oplever en renæssance, er at fortælle historier. Og hermed når jeg frem til min næste anbefaling:
Da jeg i efteråret 1988 var på højskole på Samsø fortalte min lærer i litteratur om et spændende nyt værk, hvor syv personer efter en stor katastrofe fortæller hinanden historier for at udfylde tomrummet. De syv meget forskellige forfattere, der spinder trådene sammen, er Hans Alfredson, Inger Christensen, Maria Giacobbe, Svend Åge Madsen, Henrik Nordbrandt, Ulla Ryum og Peter Seeberg.
Jeg har siden haft lyst til at finde frem til værket, og efter 12 år er det omsider lykkedes for mig. Jeg er kommet i læseklub med nogle bibliotekarer, der straks vidste hvad jeg hentydede til. Værket med de syv gange syv historier er samlet under titlen "September fortællinger"- og indeholder syv fortællinger om "skæbnen", syv om "mordet", syv om "mødet", syv om "at fare vild", syv om "spiritus", syv om at "holde sin mund" (lyder som lidt af en modsætning, ikk'), og syv om "ingenting". Jeg er kun nået de knap syv sider ind i rammefortællingen, som Vagn Lundbye er mester for, men det tegner godt.
Jeg har mindst én skrækkelig uvane - nemlig den at have gang i sikkert syv bøger samtidigt.
Der er forresten også syv sagaer om eventyrlandet Narnia, skrevet af C.S Lewis. Jeg slugte dem efter min farmors opfordring som lille og sammen med Skatteøen, hører disse bøger absolut til barndommens yndlingslæsning
Jeg vil gerne anbefale disse smukke og indtagne historier med det magiske univers. Ligesom bogen om de syv vaner handler
disse om at foretage valg - aktive valg - om at være med til at vælge sin skæbne. Mere vil jeg ikke fortælle - så nu er det op til dig, kære læser. Min mund er herefter lukket med syv segl...
Relaterede links:
Syv gode vaner
Skatteøen
Troldmandens nevø
BogWeb - 1. februar 2001
Kommentarer