Klumme: Kæk - og aldrig kysset
skrevet af Bettina Graabech
Vi lever i en tid, hvor enhver fire-årig pige med respekt for sig selv er indehaver af mindst et styk navlekort Spice Girls t-shirt, og jævnligt drager til børnehave med Pokemon-kort, Barbie-madkasse og "Hits for kids" cd'er i rygsækken . I år 2000 er det svært at forestille sig, hvor idolfattig en tid, det var dengang for lang tid siden - i 1940'erne og 1950'erne - da vor mor var barn. TV'et var endnu ikke menigmands eje, men forbeholdt en snæver elite i hovedstaden! Og det var kun de heldige børn og unge, der jævnligt fik en tur i biffen.
[Tegning af Christel, fra bogens omslag]Hvad gjorde de unge identitetssøgende piger i 40'ernes og 50'ernes Danmark så? De læste. Magasiner som Familiejournalen, Søndags BT, Det Bedste og ikke mindst Uge Revyen havde kronede dage. Bladene blev læst på en i dag ukendt gennemgribende måde, og der blev klippet billeder ud af datidens film- og sportsstjerner til opbevaring i hemmelige æsker på pigeværelserne rundt omkring. Altså hvis man var så heldig at have sit eget værelse. Men på pigekamrene i 40'erne og 50'erne blev der først og fremmest læst bøger. Serier af bøger, som kunne erhverves i indbunden udgave til 2,00 kr. pr. stk. I en tid, hvor drengene helst skulle være raske og pigerne kvikke og nette, og unisex endnu ikke var opfundet, var der selvfølgelig også en vis kønsopdeling i de bøger, man læste.
Pigerne læste Susy- og Puk-bøger og andre serier for piger, og drengene læste drengeserier såsom Flemming- og Jan-bøger. Pigebøgerne skulle selvfølgelige være skrevet af kvinder! Så selvom både Jan-bøgerne og Puk-bøgerne var skrevet af de samme to forfattere, Knud Meister og Carlo Andersen, blev Puk-bøgerne udgivet under det kvindelige pseudonym Lisbeth Werner. Forfatteren til Susy-bøgerne var også en mand, Eilif Mortansson, men de blev på samme vis udgivet under datidens mere kønspolitisk korrekte Gretha Stevns.
Chik à la Bardot
De var kække, Susy og Puk - lejlighedsvis som drengene - og kom ud for alle mulige eventyr, hvor de dog ikke altid selv var de udøvende helte, men mere optrådte som katalysatorer for begivenhedernes gang. De var til stede der, hvor det skete, mødte de flotteste drenge, uden at der dog var kysseri i krogene, for der var tale om pæne piger, som tilmed var kønne. Den naturelskende skovriderdatter Susy med de skinnende røde lokker, som i bøgerne stadig befinder sig i en egentlig barndom, og den lidt ældre og mere chikke Puk, der boede på kostskole og gik med moderigtige knæbukser og Brigitte Bardot-tørklæde og havde lange ben. Læses bøgerne i dag, er det tydeligt, at der ikke er skabt et egentligt pigeunivers i historierne, sådan som vi for eksempel kender det fra Barbie-verdenen, men at både Susy og Puk dumper ind i et drengeunivers med dertil hørende action.
[Tegning af Christel, fra bogens omslag]Til trods for at heltinderne undertiden får lov til at "opføre sig som drenge", det gælder især for Susy, som i bøgerne endnu ikke er i den "farlige" pubertet og derfor kan lege på mere lige fod med the boys, så er det typisk kvindelige dyder, der er fremelsket hos heltinderne. Dyder som flid, betænksomhed, dygtighed og retfærdighedssans. Spis den, girls.
Christels charmerende tegninger
At Susy- og Puk-bøgerne fik den store succes, som de fik, og gav næring til flere pigegenerationers dagdrømmerier og identifikation, skyldes ikke kun knapheden i kvindelige rollemodeller i 40'erne og 50'erne, men især også tegneren Christel Marotts illustrationer på bogomslagene. På bagsiden af Susy-bøgerne står følgende tekst: "SUSY-bøgerne med Christels charmerende Tegninger er helt uimodstaaelige." Christel, som var ugebladsillustrator, personificerede både Susy og Puk på en for tiden så nytænkende elegant og sexet måde, at det vakte skandale, da det blev opdaget, at hendes billeder hang på væggen på elevværelserne på ansete kostskoler som Herlufsholm og Sorø. For godt nok var pigeserierne meget læste, men samtidig blev de også betragtet som lidt underlødig læsning, og kunne for eksempel ikke lånes på bibliotekerne.
Christels tegninger af langbenede piger i smart modetøj blev snart enhver piges ejendom i form af billeder i små udgaver med sort tape omkring til at hænge på væggen. Tegningerne af denne elegante og fotomodel-agtige ungdom tilførte fantasien det strejf af udfordrende kvindelighed og sensualitet, som var så fraværende i selve pigefortællingerne, men selvfølgelig ikke var det i datidens pigebevidsthed - undertrykt eller ej. En antydningens kunst, som vi i dag, hvor vi sender de fire-årige i børnehave med sexet Spice Girls outfit, med ærgrelse må konstatere er gået tabt. Hvor blev den mon af, Puk?
Relaterede links:
"Kæk - og aldrig kysset" har tidligere været bragt på www.kvindekanalen.dk
BogWeb - 2. januar 2001
Skribent
02 jan.01
Klumme: Kæk - og aldrig kysset
skrevet af Bettina Graabech
Vi lever i en tid, hvor enhver fire-årig pige med respekt for sig selv er indehaver af mindst et styk navlekort Spice Girls t-shirt, og jævnligt drager til børnehave med Pokemon-kort, Barbie-madkasse og "Hits for kids" cd'er i rygsækken . I år 2000 er det svært at forestille sig, hvor idolfattig en tid, det var dengang for lang tid siden - i 1940'erne og 1950'erne - da vor mor var barn. TV'et var endnu ikke menigmands eje, men forbeholdt en snæver elite i hovedstaden! Og det var kun de heldige børn og unge, der jævnligt fik en tur i biffen.
[Tegning af Christel, fra bogens omslag]Hvad gjorde de unge identitetssøgende piger i 40'ernes og 50'ernes Danmark så? De læste. Magasiner som Familiejournalen, Søndags BT, Det Bedste og ikke mindst Uge Revyen havde kronede dage. Bladene blev læst på en i dag ukendt gennemgribende måde, og der blev klippet billeder ud af datidens film- og sportsstjerner til opbevaring i hemmelige æsker på pigeværelserne rundt omkring. Altså hvis man var så heldig at have sit eget værelse. Men på pigekamrene i 40'erne og 50'erne blev der først og fremmest læst bøger. Serier af bøger, som kunne erhverves i indbunden udgave til 2,00 kr. pr. stk. I en tid, hvor drengene helst skulle være raske og pigerne kvikke og nette, og unisex endnu ikke var opfundet, var der selvfølgelig også en vis kønsopdeling i de bøger, man læste.
Pigerne læste Susy- og Puk-bøger og andre serier for piger, og drengene læste drengeserier såsom Flemming- og Jan-bøger. Pigebøgerne skulle selvfølgelige være skrevet af kvinder! Så selvom både Jan-bøgerne og Puk-bøgerne var skrevet af de samme to forfattere, Knud Meister og Carlo Andersen, blev Puk-bøgerne udgivet under det kvindelige pseudonym Lisbeth Werner. Forfatteren til Susy-bøgerne var også en mand, Eilif Mortansson, men de blev på samme vis udgivet under datidens mere kønspolitisk korrekte Gretha Stevns.
Chik à la Bardot
De var kække, Susy og Puk - lejlighedsvis som drengene - og kom ud for alle mulige eventyr, hvor de dog ikke altid selv var de udøvende helte, men mere optrådte som katalysatorer for begivenhedernes gang. De var til stede der, hvor det skete, mødte de flotteste drenge, uden at der dog var kysseri i krogene, for der var tale om pæne piger, som tilmed var kønne. Den naturelskende skovriderdatter Susy med de skinnende røde lokker, som i bøgerne stadig befinder sig i en egentlig barndom, og den lidt ældre og mere chikke Puk, der boede på kostskole og gik med moderigtige knæbukser og Brigitte Bardot-tørklæde og havde lange ben. Læses bøgerne i dag, er det tydeligt, at der ikke er skabt et egentligt pigeunivers i historierne, sådan som vi for eksempel kender det fra Barbie-verdenen, men at både Susy og Puk dumper ind i et drengeunivers med dertil hørende action.
[Tegning af Christel, fra bogens omslag]Til trods for at heltinderne undertiden får lov til at "opføre sig som drenge", det gælder især for Susy, som i bøgerne endnu ikke er i den "farlige" pubertet og derfor kan lege på mere lige fod med the boys, så er det typisk kvindelige dyder, der er fremelsket hos heltinderne. Dyder som flid, betænksomhed, dygtighed og retfærdighedssans. Spis den, girls.
Christels charmerende tegninger
At Susy- og Puk-bøgerne fik den store succes, som de fik, og gav næring til flere pigegenerationers dagdrømmerier og identifikation, skyldes ikke kun knapheden i kvindelige rollemodeller i 40'erne og 50'erne, men især også tegneren Christel Marotts illustrationer på bogomslagene. På bagsiden af Susy-bøgerne står følgende tekst: "SUSY-bøgerne med Christels charmerende Tegninger er helt uimodstaaelige." Christel, som var ugebladsillustrator, personificerede både Susy og Puk på en for tiden så nytænkende elegant og sexet måde, at det vakte skandale, da det blev opdaget, at hendes billeder hang på væggen på elevværelserne på ansete kostskoler som Herlufsholm og Sorø. For godt nok var pigeserierne meget læste, men samtidig blev de også betragtet som lidt underlødig læsning, og kunne for eksempel ikke lånes på bibliotekerne.
Christels tegninger af langbenede piger i smart modetøj blev snart enhver piges ejendom i form af billeder i små udgaver med sort tape omkring til at hænge på væggen. Tegningerne af denne elegante og fotomodel-agtige ungdom tilførte fantasien det strejf af udfordrende kvindelighed og sensualitet, som var så fraværende i selve pigefortællingerne, men selvfølgelig ikke var det i datidens pigebevidsthed - undertrykt eller ej. En antydningens kunst, som vi i dag, hvor vi sender de fire-årige i børnehave med sexet Spice Girls outfit, med ærgrelse må konstatere er gået tabt. Hvor blev den mon af, Puk?
Relaterede links:
"Kæk - og aldrig kysset" har tidligere været bragt på www.kvindekanalen.dk
BogWeb - 2. januar 2001
Vi lever i en tid, hvor enhver fire-årig pige med respekt for sig selv er indehaver af mindst et styk navlekort Spice Girls t-shirt, og jævnligt drager til børnehave med Pokemon-kort, Barbie-madkasse og "Hits for kids" cd'er i rygsækken . I år 2000 er det svært at forestille sig, hvor idolfattig en tid, det var dengang for lang tid siden - i 1940'erne og 1950'erne - da vor mor var barn. TV'et var endnu ikke menigmands eje, men forbeholdt en snæver elite i hovedstaden! Og det var kun de heldige børn og unge, der jævnligt fik en tur i biffen.
[Tegning af Christel, fra bogens omslag]Hvad gjorde de unge identitetssøgende piger i 40'ernes og 50'ernes Danmark så? De læste. Magasiner som Familiejournalen, Søndags BT, Det Bedste og ikke mindst Uge Revyen havde kronede dage. Bladene blev læst på en i dag ukendt gennemgribende måde, og der blev klippet billeder ud af datidens film- og sportsstjerner til opbevaring i hemmelige æsker på pigeværelserne rundt omkring. Altså hvis man var så heldig at have sit eget værelse. Men på pigekamrene i 40'erne og 50'erne blev der først og fremmest læst bøger. Serier af bøger, som kunne erhverves i indbunden udgave til 2,00 kr. pr. stk. I en tid, hvor drengene helst skulle være raske og pigerne kvikke og nette, og unisex endnu ikke var opfundet, var der selvfølgelig også en vis kønsopdeling i de bøger, man læste.
Pigerne læste Susy- og Puk-bøger og andre serier for piger, og drengene læste drengeserier såsom Flemming- og Jan-bøger. Pigebøgerne skulle selvfølgelige være skrevet af kvinder! Så selvom både Jan-bøgerne og Puk-bøgerne var skrevet af de samme to forfattere, Knud Meister og Carlo Andersen, blev Puk-bøgerne udgivet under det kvindelige pseudonym Lisbeth Werner. Forfatteren til Susy-bøgerne var også en mand, Eilif Mortansson, men de blev på samme vis udgivet under datidens mere kønspolitisk korrekte Gretha Stevns.
Chik à la Bardot
De var kække, Susy og Puk - lejlighedsvis som drengene - og kom ud for alle mulige eventyr, hvor de dog ikke altid selv var de udøvende helte, men mere optrådte som katalysatorer for begivenhedernes gang. De var til stede der, hvor det skete, mødte de flotteste drenge, uden at der dog var kysseri i krogene, for der var tale om pæne piger, som tilmed var kønne. Den naturelskende skovriderdatter Susy med de skinnende røde lokker, som i bøgerne stadig befinder sig i en egentlig barndom, og den lidt ældre og mere chikke Puk, der boede på kostskole og gik med moderigtige knæbukser og Brigitte Bardot-tørklæde og havde lange ben. Læses bøgerne i dag, er det tydeligt, at der ikke er skabt et egentligt pigeunivers i historierne, sådan som vi for eksempel kender det fra Barbie-verdenen, men at både Susy og Puk dumper ind i et drengeunivers med dertil hørende action.
[Tegning af Christel, fra bogens omslag]Til trods for at heltinderne undertiden får lov til at "opføre sig som drenge", det gælder især for Susy, som i bøgerne endnu ikke er i den "farlige" pubertet og derfor kan lege på mere lige fod med the boys, så er det typisk kvindelige dyder, der er fremelsket hos heltinderne. Dyder som flid, betænksomhed, dygtighed og retfærdighedssans. Spis den, girls.
Christels charmerende tegninger
At Susy- og Puk-bøgerne fik den store succes, som de fik, og gav næring til flere pigegenerationers dagdrømmerier og identifikation, skyldes ikke kun knapheden i kvindelige rollemodeller i 40'erne og 50'erne, men især også tegneren Christel Marotts illustrationer på bogomslagene. På bagsiden af Susy-bøgerne står følgende tekst: "SUSY-bøgerne med Christels charmerende Tegninger er helt uimodstaaelige." Christel, som var ugebladsillustrator, personificerede både Susy og Puk på en for tiden så nytænkende elegant og sexet måde, at det vakte skandale, da det blev opdaget, at hendes billeder hang på væggen på elevværelserne på ansete kostskoler som Herlufsholm og Sorø. For godt nok var pigeserierne meget læste, men samtidig blev de også betragtet som lidt underlødig læsning, og kunne for eksempel ikke lånes på bibliotekerne.
Christels tegninger af langbenede piger i smart modetøj blev snart enhver piges ejendom i form af billeder i små udgaver med sort tape omkring til at hænge på væggen. Tegningerne af denne elegante og fotomodel-agtige ungdom tilførte fantasien det strejf af udfordrende kvindelighed og sensualitet, som var så fraværende i selve pigefortællingerne, men selvfølgelig ikke var det i datidens pigebevidsthed - undertrykt eller ej. En antydningens kunst, som vi i dag, hvor vi sender de fire-årige i børnehave med sexet Spice Girls outfit, med ærgrelse må konstatere er gået tabt. Hvor blev den mon af, Puk?
Relaterede links:
"Kæk - og aldrig kysset" har tidligere været bragt på www.kvindekanalen.dk
BogWeb - 2. januar 2001
Kommentarer