Af litteraturstuderende Martin Laurberg
I 1976-77 udkom Dan Turèlls Storbytrilogi, hvor han med nogle meget prosaiske digte forsøgte at ramme en storbyagtig stemning. Storbytrilogien udgør én pol i Turèlls lyrik, hvor hans mere formorienterede eksperimenter fra omkring 1970 udgør en anden (de eksperimenterende bøger er også dejlig læsning, se mere om dem andetsteds på siden). Der sker fra slutningen af 60erne til midten af 70erne en bevægelse i Turèlls arbejde fra avantgardistiske ekspeditioner udi det udknaldede til mere beskrivende prosadigte - i hvert fald hvis man ser på hans mest kanoniserede værker.
Karma Cowboy fra 1974 står såvel historisk som stilmæssigt mellem disse to poler. Det er en vild bog, der stikker i alle retninger - ikke mindst typografisk med en blanding af håndskrift og forskellige maskintyper, der gør, at man skiftevis skal læse på langs og på tværs. Men samtidig er den ekstremt stemningsmættet med sin blanding af kærlighed til amerikanske rockmusikere, vismandsrefleksioner over hverdagsfænomener, beskrivelser af København V, zenbuddhistiske læresætninger og meget mere. Det er denne allestedsnærværende sammenblanding, som man (jeg) forbinder med Dan Turèll, og i Karma Cowboy er den særdeles vellykket. Det er måske hans bedste bog.
Den mest zenbuddhistiske passage i Karma Cowboy finder man under overskriften "Karma Cowboy's LI digte". Jeg citerer:
Vi har ord for
hvad benene gør: de 'går'
eller hvad sneen gør: den 'falder'
som solen 'skinner'
og vinden 'blæser'
Vi har alle dé ord
til at adskille alle de identiske bevægelser med
og ikke ét
til at forene dem med
Det ord, som Turèll eftersøger her, er det japanske ord "Li", der dækker over noget i retning af 'organisk sammenhæng' og som kan samle alle de sammenhænge, han disker op med. Og som selvfølgelig har lagt navn til titlen på afsnittet.
Det virker måske rimelig latterligt at brokke sig over, at vi mangler et kosmisk begreb, der kan favne alle mulige betydninger. Jeg tror i hvert fald, at en ufordøjet meditation over 'den store natur' og en søgen efter en slags naiv sandhed kan virke skræmmende på mange læsere. Men sagen er, at man ikke ved, hvor man har Turèll. Han er så at sige nærmest for åndssvag til, at man kan tage ham på ordet. Han lader sig opsluge i en sådan grad af den haiku-agtige naivitet og modstanden mod systematisk (vestlig) tænkning, at det tangerer humor:
Dr. Rudolph Steiner
har skrevet et værk
om 'Filosofiens Historie'
siger du
[...]
Denne dr. Steiner
skulle tænke sig om
Eller måske
holde op med det.
Man vakler, mens man læser. På den ene side er naiviteten klart ironisk på grænsen til latterliggørende, men på den anden side er den det ikke nok til, at man uforbeholdent kan klaske sig på lårene af grin og gøre nar af de mennesker, der rent faktisk bekender sig til den mere udsvævende afdeling af buddhismen.
Denne dobbelthed og uvished er gennemgående i Karma Cowboy. Det naive, det melankolske, det ironiske, vildskaben og vanviddet står side om side, og som læser kan man vanskeligt sortere noget fra. Turèll påtvinger os mangfoldigheden, og det er kun med besvær, at man kan sige stop. Se for eksempel her:
Frank Zappa sender hylende
hvide mus i varm plastic
ud gennem højtalerne Jeg
tænder en cigaret til og
vil spørge I Ching igen få
et nyt heksagram et nyt
horoskop (horoscope horrorscope
whoroscope youroscope) Vi
zombier kan skifte krop
som vi vil Vi vampyrer
[...]
Der er to ting at lægge mærke til her. For det første den vanvittige, usandsynlige og mangfoldige sammenblanding af syrerock, surrealisme, buddhisme, satandyrkelse og gyserfilm. For det andet den umulige afslutning. Digtet fortsætter med vampyrer for derefter at glide over i en slags bizar socialkritik. Mit citat virker abrupt, fordi Turèll starter en ny sætning midt i den sidste verselinje.
Det er ikke meningen, at man skal stoppe læsningen her. Digtet er en uafbrudt strøm af tanker og oplevelser.Man kan sige, at digtet tvinger læseren til at læse: man får ikke tid til at stoppe op og overveje. På den måde nærmer vi os en disciplin, som Turèll var en uovertruffen mester i, nemlig oplæsningen.
Digtene hænger uløseligt sammen med hans pågående og energiske stemme. Det er oplæsningens flow og energi, Turèll fremkalder ved at skrive digtene ud i lange smører, som river læseren med uden mulighed for at stoppe. Man kan glæde sig over, at Dan Turèll har levet i optageudstyrets tidsalder.
Karma Cowboy er en stemningsfuld og medrivende digtsamling, men den er også udtryk for en bestemt holdning. Den virkelighed, som Turèll er fascineret af, ligger typisk uden for middelvejen: den mere radikale del af hippiebevægelsen, ultra-naivistisk buddhisme, psykedelisk rockmusik, smugkroer og så videre. Digtsamlingen plukker flittigt fra disse miljøer og blander dem sammen til et energisk alternativ til den stillestående og røvkedelige tilværelse, som alle har en tendens til at falde tilbage i.
Karma Cowboy er en opfordring til at leve livet - og samtidig en positiv og nuanceret samfundskritik, der ligger lysår over gennemsnittet af 1974.
Kommentarer