Henning Jensen er nomineret til Læsernes Bogpris for i 'Gennem glasvæggen' at give læseren en uafrystelig beretning om livet med depression.
I Gennem Glasvæggen fortæller Henning Jensen om livet med depression. Ikke én depression, men depression, fordi den er en livslang og opslidende ledsager, som kommer og går.
Henning Jensens sprog er smukt og detaljeret, og han er en fantastisk fortæller. Hans begavede refleksion og ærlige beskrivelse af et forløb, som de fleste mennesker har svært ved at sætte ord på, er i den grad vellykket. Bogen er barsk at lægge sig ud med, men skuespillerens ironiske selvindsigt holder, trods den stærkt personlige beretning, sin læser ud i beskyttende distance.
Henning Jensen har med sin uafrystelige beretning virkelig fortjent nomineringen til Læsernes Bogpris.
- Og Henning Jensen, hvad betyder det så for dig at være nomineret til Læsernes Bogpris?
”At være nomineret til Læsernes Bogpris er for mig en stor ære og glæde, fordi det netop er læsernes pris. For uanset hvilke anmeldelser din bog måtte få i pressen, så er det til syvende og sidst læsernes bedømmelse og modtagelse af den, der er det primære for en forfatter. Derfor kan jeg næsten ikke give udtryk for, hvor glad og taknemmelig jeg er for netop denne nominering.”
- Hvad fik dig egentlig til at skrive bogen?
”Jeg skrev udelukkende denne bog for at hjælpe andre. Først og fremmest den depressionsramte selv, fordi man i sin sygdomstilstand ikke er i stand til at forestille, at så mange tusinde medmennesker omkring dig skulle være nedsænket i det samme bundløse helvede, som du selv. Jeg skrev den til trøst, så andre kunne læse, at de ikke var alene om deres ufattelige lidelser. Jeg skrev den for at give dem håb om og tro på, at der findes en vej tilbage til sin egen normalitet. Men jeg skrev den i lige så høj grad til den syges pårørende, så de kunne få vished for, at den sygdom, som gjorde deres nærmeste uigenkendelige, ikke ville vare evigt, hvis de kom i behandling. Jeg havde kort efter min egen indlæggelse skrevet næsten 200 siders noter om mit forløb, fra de første spæde tegn på sygdommen viste sig og videre frem gennem hele forløbet til den dag, hvor jeg blev udskrevet fra den psykiatriske afdeling på Rigshospitalet efter 3,5 måneders indlæggelse. Det var disse næsten 40 år gamle erindringer, der danner grundlaget for bogen.”
- Når du sidder og bladrer i din bog, hvad synes du så, at en ny læser skal glæde sig til?
”En bog om det totalt selvopløsende år, jeg dengang var igennem, lyder ikke som munter læsning, men jeg havde undervejs så grotesk hårrejsende oplevelser med psykiske landevejsrøvere, selvbestaltede plattenslagere og arrogant afvisende læger, at det kan synes ufatteligt, og jeg håber, læserne vil finde disse hændelser lige så lattervækkende og groteske, som jeg selv, heldigvis, er i stand til i dag.”
Fotograf: Robin Skjoldborg, 2020
Kommentarer