I mange år havde Jesper Stein en mislykket drøm om at blive forfatter. Nu, efter 20 år som journalist, har han sagt sit job op for at hellige sig det forfatterskab, han i dag kan leve af. Det er krimier, han skriver. Men journalistkrimier er han ikke meget for.
Af Jeppe Bangsgaard
Artiklen har været bragt i Berlingske
Manøvren er velkendt: En garvet journalist springer ud som krimiforfatter. Bruger sin indgående viden fra et stofområde til at skabe en spændingsroman. Gerne i den skandinaviske tradition. Den, som Sjöwall & Wahlöö lagde grunden til i 1960erne og 1970erne, og som et væld af nordiske krimiforfattere siden har skrevet sig ind i. Men selvom Jesper Stein har været journalist i 20 år, heraf de ti som retsreporter, og dermed burde være prototypen på en journalist, der skriver samfundskritiske krimier, har han ikke lyst til at blive proppet i dén bås. Og endnu mindre til at være en del af den skandinaviske krimitradition.
»Jeg brækker mig lidt over det der, må jeg indrømme,« siger Jesper Stein, der har skrevet tre krimier, hvoraf den seneste, »Akrash«, er nomineret til Berlingskes og Danmarks Biblioteksforenings litteraturpris, Læsernes bogpris.
»Det ligger underforstået i mange skandinaviske krimier, at de skal være samfundskritiske. At de, som Georg Brandes krævede af litteraturen, sætter problemer under debat. Det er også det, der gør, at så mange journalister skriver krimier – de kan bruges til at diskutere emner, der kører i medierne. For eksempel trafficking eller terror.«
Og det kan der komme fremragende bøger ud af, selv om det modsatte også ofte er tilfældet, understreger Jesper Stein.
»Det er bare ikke mig. Jeg er en sucker for den gode historie. Den er båret af mennesker, og det er de mennesker, man skal kunne mærke, når man læser bogen. Ikke en eller anden samfundsrelevant problemstilling. Det er jeg helt ligeglad med.«
Inspireret af den amerikanske tradition
Jesper Stein er inspireret af den amerikanske og britiske tradition, præget af forfattere som Michael Conelly, Ian Rankin, Mark Billingham, James Ellroy og Ed McBain.
»Det er den realistiske politikrimi, jeg går efter. Det er et dogme for mig, at der ikke må ske noget, som ikke kunne ske i virkeligheden. Folk bliver slået ihjel på de måder, man bliver slået ihjel på i Danmark. Der er ikke nogle, der hænger i kødkroge eller sidder mumificeret i lejligheder i flere år. Det skal være realistisk,« siger Jesper Stein, der mener, at det kniber med netop realismen i nogle af de skandinaviske krimier.
»For eksempel er nogle af de svenske overbefolket af politisk korrekte typer. Til sidst går de op i en sødsuppe, hvor de onde er superonde, og de gode kun er drevet af idealistiske motiver. Men min hovedperson, Axel Steen, er ikke nogen helt.«
Axel Steen er også hovedperson i de to tidligere bøger i serien. Han er vicepolitikommissær af den temmelig hårdkogte slags. Han bor alene på Nørrebro og er skilt fra sin datters mor, og da vi møder ham i »Akrash«, er han på vej nedad i høj fart. Blandt andet på grund af et accelererende stofmisbrug og en kontakt til bandemiljøet, der går langt ud over den professionelle.
»Jeg har mange træk tilfælles med Axel Steen. Ikke bare konkrete ting i hans liv, men også hans forvirring, hans vrede, hans tvivl. Jeg har skrevet den krimi, jeg gerne selv ville læse, og den er nok på nogle måder ret traditionel i den forstand, at min hovedperson rummer de klassiske krimiklicheer; han har et misbrug, er fraskilt, har en datter på gule plader og problemer med sin overordnede.«
Er vokset op med finlitteratur og lyrik
Men bare fordi noget er blevet fortærsket, behøver man ikke nødvendigvis at holde sig langt fra det, mener Jesper Stein.
»Der er jo en årsag til, at det er blevet klicheer,« som han siger.
»Jeg kunne virkelig identificere mig med Axel Steen, og så tænkte jeg, at så var der nok også andre, der kunne det.«
Jesper Stein har det meste af sit liv gået med en drøm om at skrive skønlitterært og har flere gange forsøgt. Men først efter han havde skrevet biografien »Man jager et bæst og fanger et menneske« om den tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen, kunne han finde en form. At det lige netop er blevet krimier, er ikke så mærkeligt, mener Jesper Stein.
»Jeg har læst krimier, fra jeg var 12 år gammel. Jeg kommer fra et hjem med litteratur; min far var anmelder på Weekendavisen og litterat, og jeg er vokset op med finlitteratur og lyrik i meget store doser. Men det var ikke et hjem, hvor noget var finere end noget andet. Der var noget, der var bedre end noget andet, men det var ikke sådan, at tegneserier eller krimier var laverestående genrer,« siger han konkluderer:
»Jeg er vokset op med kvalitetskrimier og gode historier og har været politireporter i 10 år, så hvis jeg skulle samle erfaringerne fra mit liv, passede krimien bare fremragende og på alle planer.«
Fotograf: Simon Skipper
Kommentarer