Litteratursiden tog en uformel snak med Don Winslow, krimikongen over alle, omkring forholdet mellem bogdesign og litteraturens ord.
Ifølge Winslow har bogens design stor betydning for den litterære totaloplevelse og ikke mindst for bogsalget. Og han ved, hvad han taler om, den amerikanske forfatter. Han står bag megasucceser som ’I hundenes vold’ og ’Frankie Machines vinter’. Sidstnævnte titel er i øvrigt ved at blive filmatiseret af Michael Mann med Robert de Niro i hovedrollen, og herhjemme blev den sidste år hædret med Palle Rosenkrantz prisen for bedste spændingsroman.
Med bogdesign forstås alt det, der ligger uden om teksten – dvs. alt fra bogens indpakning til dens indmad. Bogdesign tæller altså både omslag, forsidens visuelle udtryk med titel, forfatternavn og billede, bagsideteksten med uddrag af anmeldelser og resumé, tekstens typografiske udformning, tekstens opsætning osv. Med andre ord, bogdesign er det, der udgør litteraturens krop.
Her følger interviewet oversat til dansk, som fandt sted over e-mail:
_____________________
Thomas Olesen:
Hvilken betydning har bogens design for dig som forfatter? Føjer designet en ny dimension til dine ord, eller forankrer det derimod en særlig fortolkning af dine krimier?
Don Winslow:
Jeg er grådig, så jeg forestiller mig, at designet faktisk gør begge dele. Både tilfører ny betydning og forankrer en særlig fortolkning. På den ene side, så er bogens grafiske design et helt andet medie end ordene, og vil derfor altid tilføje sproget en ny dimension – og forhåbentlig en positiv dimension. På den anden side, så bør bogens design være forbundet med det narrative indhold og være med til rent visuelt at fæstne og understrege bogens tekstlige budskab.
TO:
Hvorfor har vi brug for flere informationer end blot forfatterens navn og bogens titel på omslaget?
DW:
Fordi livet er for kort til middelmådighed! Et flot bogomslag er en ren fryd. Det gør bogen til en nydelse at holde og røre ved lige såvel som en intellektuel fornøjelse at læse. Når vi tænker tilbage på de bøger, der virkelig har betydet noget for os, så husker vi jo bogens omslag, ikke sandt? Omslagene bliver på den måde ikoniske, de bliver synonym for bogen. Hvis jeg står i en boghandel, og kigger på forskellige udgaver af den samme bog, ja så vælger jeg dén, hvor coveret virkelig taler til mig.
TO:
Bogens design er en uadskillelig del af dine ord og en lige så uadskillelig del af læsningens totaloplevelse. Men bogens design (især coverets forside og bagsidetekst) sigter i lige så høj grad på at sælge din bog, og handler altså ikke kun om at være en del af litteraturens totaloplevelse. På den måde transformerer bogdesignet dine ord til en ting, til en vare. Fokus flyttes altså fra bogens litterære kvalitet til din bog som produkt. Føler du dette som en begrænsning af den litterære frihed?
DW:
Nej. Hele processen omkring bogens design går først i gang, efter jeg har skrevet bogen, så det påvirker på ingen måde ordenes integritet eller min litterære frihed. Og desuden, lad os nu være ærlige, så ønsker enhver forfatter jo at sælge bøger! Hvis omslaget, bogstavernes udseende, opsætningen og alt det andet af bogens design er med til at skabe salg, jamen så er det jo bare så meget desto bedre.
Noget andet er, at jeg som privatperson er blevet ’branded’ og markedsført af mit forlag som en særlig forfattertype, en slags offentlig personlighed eller ’den ideale forfatter’. Det er noget, der ligesom bare følger med og hører til det at blive en kendt forfatter – det er jo den måde, som alle læserne derude forstår dig på. Imidlertid kan det dog godt blive en smule hæmmende, så jeg tror, det handler om, at man en gang imellem skal svinge lidt med sine kreative albuer for at skaffe sig noget mere plads!
TO:
Har du en dialog med din redaktør og / eller grafikeren omkring bogens design?
DW:
Ja, der er en dialog – typisk sender forlagsredaktøren selve omslaget og resten af bogdesignet, og så snakker vi om det.
TO:
Hvordan føles det at se sine ord blive lagt ind i en bog, der har et omslag med billede og tekst og en indmad med en særlig typografi og opsætning osv., der er designet af en anden person?
DW:
Som regel føles det mægtig godt – ja, faktisk er det nogle gange en enorm stor tilfredsstillelse at se bogforsiden – især de omslag, som faktisk gør bogen bedre. Selv har jeg overhovedet ingen billedkunstnerisk fantasi, så jeg føler altid stor respekt for de grafikere og kunstnere, der kan noget med billeder!
TO:
Hvornår bliver en forfatter færdig med sin bog? Er det, når du har sat sidste punktum, eller når bogen er trykt og ligger klar med omslag og det hele?
DW:
Bogen er først færdig længe efter, den er skrevet og længe efter den er trykt! Mit arbejde er ikke forbi, før jeg er færdig med at turnere rundt og promovere bogen i takt med, at den udkommer i hele verden. Og når man tænker på, hvor uhyre stor forskel, der er på datoen for en bogs udgvielse i de forskellige lande, ja så kan der gå adskillige år, før jeg er færdig med bogen. Dette må du for resten ikke se som udtryk for brok – jeg er meget taknemmelig for al den opmærksomhed, jeg får!
TO:
Held og lykke frem over og god arbejdslyst!
_____________________
Her slutter interviewet, og Winslow fortsætter sin færd ud i litteraturens og virkelighedens rum.
Man kan læse mere om bogdesign i vores nye blad, Litteratursider, hvor vi bl.a. interviewer Helle Helle og Lars Skinnebach. Du kan stadig nå at finde et gratis eksemplar af magasinet på dit lokale bibliotek eller hos Bog&Idé.
Kommentarer