Mod skal der til, men det har hun også, Hanne Højgaard Viemoses, hovedperson Hannah, der næppe har fået studenterhuen på førend hun kaster sig ud i livet som backpacker og bananplukker i Tully.
"Hannah" er ikke en selvbiografisk roman, men det er alligevel din egen historie du fortæller, er det ikke?
- Jo stort set, men formet litterært, dvs at jeg ikke har forpligtet mig på virkeligheden men foretaget de sammenskrivninger, forskydninger, opfindelser, vinklinger og forvrængninger, som jeg har syntes skulle til for at fortælle historien, og som jeg har foretaget både for at give romanen en vis helhed som værk, men også og samtidigt for at give et klarere billede af virkeligheden, end den virkelige virkelighed ville have gjort, ...hvis det giver mening for nogen.
Er det en udviklingsrejse du beskriver? - og hvis det er, hvor udvikler Hannah sig så hen?
- Det er et godt og interessant spørgsmål, men også et tekstanalytisk som jeg helst ikke vil give et svar på. Fordi jeg ikke vil give det indtryk, at jeg som forfatter har Svaret på, hvordan min roman skal læses, jeg er jo ikke nødvendigvis den bedste læser af min egen roman. Desuden synes jeg godt, jeg kan tillade mig at forvente et vist engagement fra læserens side, svaret eller svarene på spørgsmålet ligger jo i romanen, og enhver læser vil kunne besvare det i hvert fald delvist ved at læse bogen med bare en vis opmærksomhed.
Men derudover kan jeg sige, at jeg i arbejdet med romanen bevidst har skrevet mig mest op imod, men også med, den klassiske dannelsesroman og -rejse, hvor der ligesom er en fast model som hedder hjem-ud-hjem og så en efter min mening forvrøvlet udviklingsfilosofi i stil med hvad-der-ikke-slår-dig-ihjel-gør-dig-stærk. Jeg er ikke nødvendigvis modstander af, at der sker en udvikling, heller ikke til det bedre, med personer i romaner, men jeg er heller ikke nødvendigvis tilhænger af det.
Hannah har en forestilling om frihed, der får hende til at forlade Frederikshavn og søge ud i verden, men finder hun friheden?
- Her må jeg svare som i 2.at svarene ligger i romanen og må findes af læseren. Men det vil da glæde mig, hvis læseren gider stille sig selv nogle spørgsmål omkring frihed i forbindelse med læsningen, det gjorde jeg selv i mit arbejde med bogen. Hvad er frihed? Bliver man fri - og i så fald på hvilken måde - af at løse sig fra alle nære relationer, praktiske forpligtelser og rejse til den anden side af jorden? Er friheden en varig tilstand eller nærmere noget der opleves i glimt, hvordan er det for Anne og Hannah, under hvilke omstændigheder oplever de friheden, hvis de gør det?
Hvad er det der får en ung pige til at holde ud under så fattige og farlige forhold? - er det bare mangel på penge der forhindrer hende i at rejse hjem?
- Det er det selvfølgelig ikke. Og jeg håber heller ikke læseren vil konkludere, at det er visse barndoms- skråstreg provinstraumer alene. Jeg har forsøgt at fremstille Anne og Hannah som en kombi af en fatalistisk og frihedssøgende eventyrer OG en skrøbelig, trodsig og delvist traumatiseret pige fra provinsen, og det håber jeg selvfølgelig er lykkedes så godt, at læseren også kan se det. Derfor er jeg rigtig glad for følgende som Lars Bukdahl skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen af Hannah: "...derfor kan og skal den hårdkogte fortællerattitude læses både som trodsig vrængen og nødvendigt selvforsvar OG gedigen karakterstyrke..." Det er jeg rigtig glad for, at han har set, og for mig helt centralt at forstå om mit alter ego i romanen.
Hvilke erfaringer får Hannah med hjem fra sin tid som bananplukker i Tully?
- Nu ved vi jo slet ikke om Hannah overhovedet vender hjem, og om det i så fald bliver som Hannah, men man kan jo prøve at læse to'eren, når den kommer.
Når jeg læser den første sætning i bogen "Jeg arbejdede engang på en bananplantage udenfor Tully..." kommer jeg til at tænke på Karen Blixen. I "Den afrikanske farm" indleder hun med ordene " Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong". Har Karen Blixen betydet noget for dit forfatterskab?
- Faktisk er jeg aldrig gået rigtig ind i Karen Blixens forfatterskab, jeg husker "Den Afrikanske Farm" som en god bog og først og fremmest "Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong" som en rigtig god sætning og begyndelse, men der ligger ikke nogen yderligere hilsen eller reference til Blixen i min første sætning, ud over at jeg havde lyst til at starte lidt ligesom hun gør i Den Afrikanske Farm, sådan lige på uden omsvøb eller andre dikkedarer.
Kommentarer