"Kadaverdoktoren" er Lene Kaaberbøls første historiske krimi for voksne. Handlingen i bogen udspiller sig i en fransk provinsby i 1894. Hovedpersonerne er byens læge, som også fungerer som retsmediciner (kadaverdoktor) og hans 20 årige datter Madeleine, som er en stærk og progressiv ung kvinde. Begge involveres i opklaringen af en ung piges mystiske bortgang, mordet på byens præst og fundet af mider i begge de afdødes næsebor. En dejlig stemningsfyldt historisk roman fyldt med gotiske undertoner.
Du har skrevet rigtig mange bøger for børn og unge, men har i den senere tid kastet dig over at skrive kriminalromaner for voksne, hvorfor blev det lige krimigenren du valgte?
Når man skriver for børn og unge er der et krav man bare skal overholde: det skal være spændende. Der skal hele tiden være en grund til at vende siden, ellers mister man sin læser. På dét punkt ligner den gode børnebog den gode krimi, og jeg kan godt lide at skrive en god tight historie med masser af fremdrift. Jeg har selv læst krimier og thrillers i bunkevis lige siden jeg var teenager, så derfor lå det ikke så fjernt.
Hvordan er det at skrive for voksne i forhold til børn?
Når jeg skriver for voksne, kan jeg inddrage temaer og problemstillinger som ikke interesserer børn en bjælde. Sex er selvfølgelig det åbenlyse eksempel, men der er også mange andre facetter af relationer mellem voksne mennesker som en 12-årig dybest set ikke kan identificere sig med. Ellers er der ikke den helt store forskel. Det burde måske ikke være nødvendigt at understrege det, men jeg siger det alligevel – det er ikke lettere at skrive for børn, og man skal gøre sig præcis lige så meget umage som når man skriver for voksne.
Hvordan har du fået ideen til hele historien om kadaverdoktorens datter og plottet som hun bliver indblandet i? - og har den rod i en virkelig historisk begivenhed?
Jeg bliver latterligt smigret hver gang nogen spørger om der ligger virkelige begivenheder bag, eller sågar – som en journalist for nylig gjorde det – giver sig til at google for at finde begivenheden … det betyder jo at det klinger autentisk. Men plottet er totalt opdigtet, ligesom byen Varbourg og den grænseprovins den ligger i. De medicinhistoriske detaljer er så korrekte som jeg har kunnet gøre dem. Projektet udsprang egentlig af en lyst til at udforske skellet mellem dyr og menneske, og af en kærlighed til romaner som Dr Jekyll og Mr Hyde, Frankenstein og Bram Stokers Dracula samt – selvfølgelig, var jeg lige ved at sige – fortællingerne om Sherlock Holmes.
Din roman foregår i Frankrig, hvorfor her - ikke Danmark?
Jeg skulle bruge nogle nonner … Nej, spøg til side. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor Madeleine pludselig dukkede op og var fransk. Men det passede eminent godt til den stemning jeg gerne ville have. Og den geografiske distance giver – ligesom den tidsmæssige – gode forudsætninger for at lokke læseren til at overveje og tvivle og gætte på graden af autenticitet og virkelighed. Hvis jeg havde forsøgt mig med en fiktiv dansk grænsekommune i nærheden af Slesvig, tror jeg ikke jeg havde kunnet skabe samme det-kunne-være-rigtigt fornemmelse for læseren. I hvert fald ikke for en dansk læser.
Det franske miljø og den franske tone i bogen virker meget autentisk, hvordan har du kunnet ramme det så fint?
Det er nok mest research. Og så et meget bevidst arbejde med sproget. Når man nu for eksempel har det udmærkede ord portemonnæ, er der jo ingen grund til bare at skrive pung.
Har du planlagt flere bøger om Madeleine Karno?
Mais oui. Der bliver i hvert fald to mere – foreløbige arbejdstitler Det levende kød og Blodets gåde. Så må vi se.
Kommentarer