Af litteraturstuderende Martin Toft
Netop i år er det tilfældigvis 200 år siden, at Hans Christian Andersen (1805-1875) kom til verden.
Fødslen bliver fejret gennem hele 2005 med utallige arrangementer i Danmark og internationalt: Man udnytter chancen til at profilere Danmark på verdensplan, og med udnævnelsen af de mange Andersen-ambassadører har man tilmed styrket HCA som varemærke.
Andersen er oversat til omkring 125 sprog, men den store berømmelse hviler maksimalt på 10-20 eventyr, selvom han producerede ufattelige mængder tekst indenfor alle genrer – heriblandt hele 156 eventyr.
Hovedparten af eventyrene er ukendte, og det samme kan man sige om Andersens egentlige litterære debut Fodreise fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 – en pjanket titel, som normalt bare forkortes til det mere anonyme Fodreise.
Superbriller med røntgensyn
Udgivelsen er på flere måder en bastard, men ligner nok mest en roman genremæssigt. Fodreise har længe været overset, men i de sidste 20 år har den fået en mere central status i HCA-forskningen. Andersen skrev Fodreise, mens han kun var 23 år gammel som netop færdiguddannet student.
Forlagene tilbød imidlertid ikke rimelige vilkår, hvorfor den kompromisløse forfatter selv finansierede publikationen af det første minioplag på 500 eksemplarer. Dengang var Andersen vel nærmest avantgarde, og det lille oplag blev især solgt til hippe københavnere – mest af alt fordi Andersen fandt støtte hos den indflydelsesrige kritiker og forfatter Johan Ludvig Heiberg (1791-1860).
Fodreise blev Andersens adgangsbillet til de moderigtige litterære cirkler, men i dag burde den lille roman faktisk være almen pligtlæsning. Fodreise er ikke bare en fin lille roman; den giver også et vitalt indblik i forfatterskabets mere syrede og eksperimenterende tendenser.
Fodreise udkom oprindeligt udkom 2. januar 1829, dvs. rent faktisk dagen efter realhandlingens afslutning i bogens selvstændige univers. Her er afstanden mellem fantasien og det virkelige København kort. I udgangspunktet beskriver romanen en banal gåtur nytårsnat fra Holmens kanal til Østpynten af Amager; vi befinder os på vej imod Amager på grænsen til det nye år, men undervejs føres forfatterspiren på afveje af sin komplet rablende fantasi.
Det resulterer i en række sjove, fjollede og overnaturlige episoder: Vores unge lokalguide afprøver eksempelvis et par fantastiske "100 Mile Støvler", og han låner desuden et par superbriller med decideret røntgensyn af Skt. Peder, der dropper sin tjans ved Himmerigets port for at lukke fortælleren (og fortællingen) ud af Københavns massive byport, som ellers normalt er låst om natten. Kort sagt: gåturen i nattens mennesketomme København giver anledning til en uforudsigelig indre rejse, hvor fantasien hele tiden løber af med den blåøjede student. 
Snip snap snude forvandlet til scorereplik
Andersen var ikke kun børnebogsforfatter, men derimod dybt engageret i de mere eksperimenterende trends i datidens litteratur, ikke mindst i Tyskland og England.
Alene afslutningen på Fodreise er ganske overraskende: Som en pointe i sig selv finder bogen aldrig en reel afslutning, men alligevel oplyser forfatteren, at man kan opsøge ham privat, hvis man ikke kan leve uden snip-snap-snude-metafysikken. Ikke uden humor forvandles finalen til en scorereplik: ”…Jeg er hjemme fra 8 til 9, men for Damer er jeg hjemme på alle tider. Lev vel!”.
Andersen efterlader også læseren en anden interaktiv mulighed. Fodreise består egentlig af 13 kapitler, men for at imødekomme overtroiske læsere tilføjer han velvilligt et ekstra kapitel, som imidlertid udelukkende består af interpunktionstegn såsom: ---;;;,,,!!!???.
Efter smag og behag kan læseren selv levere indholdet til 14. kapitel, og samtidig afslører Andersen, at han udmærket kender den skelsættende roman Tristram Shandys Levned og Meninger (1760-67) af Laurence Sterne (1713-1768), som på radikal vis udforsker romanformens grænser.
Sternes roman blev i øvrigt oversat til dansk første gang i 1794. Andersens litterære gæld til den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann (1776-1822) er også tydelig i Fodreise, hvilket man kan få bekræftet i Hoffmanns historie om den fantaserende student, Anselmus, som er hovedfiguren i Guldskålen (1814-15), der ganske symptomatisk for Andersens senere forfatterskab bærer undertitlen ”et nutidseventyr”.
Studentens rejse til Lorteøen
Fodreise fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 handler i det hele taget meget om litteratur. Man kan sagtens læse den lille bog som en regulær kunstnerroman, hvor Andersen demonstrerer sin position indenfor den litterære verden.
Først i romanen lærer vi, at fortælleren drager ud på sin natlige fodrejse ”…for at finde noget til mit første literaire Arbeide…”, fordi selve Satan ”…indblæste mig den syndige tanke at blive Forfatter…”.
Men vores fortæller drømmer ikke om at blive hvilken som helst forfatter - han gør tværtimod grin med utallige bøger, deriblandt Den unge Werthers lidelser (1774) af Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), der affærdiges som en tåreperser. Fodreise er et næsten provokerende forsvarsskrift for det høje humør og komikken, karakteristiske ingredienser, man genfinder overalt i eventyrene. Tænk blot på Klods-Hans, hvor man næppe bør overse den seksuelle lavkomik.
Enkelte passager af Fodreise kan virke lidt klodsede, måske fordi Andersen tilsyneladende går på knæ for lærdommen og borgerskabet: Romanen indeholder megen litterær name-dropping. Fodreise giver desuden en tidstypisk profil af digteren som et menneske med privilegeret adgang til verdens mysterier alene gennem sin geniale fantasi og gale indfald.
Men stereotypierne når aldrig helt at rodfæste sig; klicheerne synes tværtimod på vej til at kæntre som led i et mere visionært projekt: Andersen leger med overdrivelser og syrede indskydelser, mens alvoren fortaber sig i strømmen af både originale og barnagtige påfund.
Andersen kender tydeligvis adgangskravene til det litterære parnas, men samtidig parodierer han uden tvivl etablissementet. Alene rejsens karakter og minimale dimensioner er en klar hilsen til den litterære tradition: Selvom titlen antyder noget andet, forløber fortællerens litterære dannelsesrejse over én eneste nat. Fodreise ligner også i nogen grad et humoristisk take off på Dante Alighieris (1265-1321) Den guddommelige komedie (1307-1321), hvor digteren grandiost rejser gennem Helvede, Skærsilden og Paradiset.
Hos Andersen er destinationen derimod datidens bondske Amager, som længe var losseplads for Københavns affald, skraml og møg. Geografisk og socialt havde Amager lavstatus, hvilket forklarer tilnavnet ”Lorteøen”.
Alle disse associationer udnytter Andersen fuldt ud, og i farten efteraber han datidens store modegenre, nemlig studenterromanen. Allerede i Fodreise fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 ser man altså, hvordan den unge Hans Christian Andersen var minimum 100 mil foran sine fantasiforladte, litterære konkurrenter.
Kommentarer