Elektronisk problembarn...
skrevet af Isabella Miehe-Renard
-Nej, det er ikke en fængende overskrift, jeg ved det godt. Men øgenavnet har jo forfulgt danske litteratur-udsendelser på tv gennem årene. På flere forskellige kultur-redaktioner i DR's historie har man siddet med følgende skisma: Danskerne er læseheste. Skønlitteraturen sælger godt i Danmark. Men SEERNE til litteratur-udsendelserne på tv...- hvor bliver de af?
Af samme grund er der blevet født mange forskellige nye babyer i genren, som ikke er nået over kravlestadiet, før de er blevet lukket ned igen. "BESTSELLER" kom til verden for halvandet år siden - tænkt som et midlertidigt eksperiment - men har for nylig fået forlænget levetid OG ny status som fast "slot" (sendetid) halvandet år frem i tiden. Her på redaktionen er vi derfor fire glade og stolte forældre i øjeblikket!Vores vigtigste ambition er at forny henvendelsesformen.
Den traditionelle tone i litteraturformidlingen har vi på "BESTSELLER" haft frygteligt svært ved at identificere os med. I alt for mange år har dansk bog-tv været en forgyldt hundelort. Sikkert forgyldt ud fra de bedste intentioner. Oftest har BØGER på skærmen fået en elitær behandling af ældre intellektuelle æggehoveder - med stor litterær videnbagage, javist - der i hyggeligt selskab med hinandens åndelige bog-arkiver, har brugt dyrebar sendetid på at kommunikere med og til HINANDEN. Men hvem blev egentlig inviteret indenfor?
-Det er et meget almindeligt og nødvendigt spørgsmål, når man beskæftiger sig med kultur-tv. Personligt blev jeg for år tilbage meget irriteret over en kommerciel kampagne ved juletid, der kørte under sloganet:"Bøger begaver!" Hvem bestemmer det? I min opvækst har bøgerne budt på dramatisk eller humoristisk underholdning, en stor portion eskapisme, mødet med utopier og bristede illusioner, pseudo-indblik i voksenlivet, en udvidelse af begrebet empati, forargelse og grænseoverskridelser, blod, sved og tårer. Bøger er en oplevelse og de bedste af slagsen simpelthen medrivende. I mine teenage-år var jeg højt oppe at flyve med Erica Jong, blødte med Maria Cardinal, grinede og rødmede med Philip Roth, bekymrede mig for Jørgen Stein, rasede over Marie Grubbes skæbne, græd salte tårer med Pearl S. Buck - og alligevel fik jeg da kun en hæderlig studentereksamen?"BESTSELLER" er et forbrugerprogram.
Vi er til for læserne, vel at mærke dem der ser tv. Vi vil gerne være i øjenhøjde med bøgernes publikum. Vi forsøger at klæde den interesserede - måske forudsætningsløse - seer på for at vække appetitten og stimulere læselysten. Alle mulige forskellige mennesker læser bøger, meget forskellige bøger. I virkeligheden er vi et bud på "bogfjernsyn" - i højere grad end litteraturfjernsyn.Vi har bevidst forsøgt at undgå det mørkegrå studie, hvor lyset langsomt går op, mens den klassiske musikvignet fortoner sig - og den højtidelige samtale går i gang. Vi tager hver uge ud til en ny location (lokalitet hvor vi sender fra) og stiller de spørgsmål, vi mener mange læsere og bogorme godt vil have svar på. F.eks hvordan bibliotekerne egentlig beslutter sig for deres udvalg? Hvem laver bøgernes forsider? Hvorfor skal den gamle Saxo nyoversættes endnu engang? Kan et teater lave scene-drama ud af en litterær klassiker?Derudover bringer vi cirka 3 ugentlige bognyheder, en længere forfattersamtale og afslutningsvis 5-6 minutter om afdøde poeter. Vi kunne snildt bruge mere sendetid - det er ikke stof, der mangler.
Men "BESTSELLER" er som bekendt et "koncept", og rammen er besluttet i samarbejde med den chefredaktion i Danmarks Radio, der hver uge bestiller programmet. Vi er altså ikke sat i verden for at levere f.eks litteratur-debat, orientering om fagbøger, bogbrancheforviklinger, nyere universitetsafhandlinger om forfattere etc.På "BESTSELLER"s redaktion er vi glade for at læse. Især gode bøger. Og vi arbejder ud fra en vældig fortællelyst og benytter journalistisk formidling. Det er vigtigt i disse DR-jubilæumstider at understrege at vi alle er store fans af forgængere som Jørgen Thorgaard og Johannes Møllehave. De arbejdede (med stort talent) ud fra helt andre "koncepter". Uden dem havde vi næppe nogensinde fået blod på tanden efter at kæmpe med det "Elektroniske problembarn"!For nylig skrev formanden for Litteraturrådet om vores program i en tv-anmeldelse: -"det er både informativt, underholdende og præget af respekt for såvel emnet som seerne, men de mangler tid til at komme de spadestik dybere, som man ofte nåede før i tiden!"Hvis SEERNE er enige - og bare halvt så tilfredse, kan det jo være at problembarnet denne gang får lov til at vokse sig til teenager!
BogWeb - 1. juni 2000
Skribent
01 jun.00

Kommentarer