Du kender dem sikkert mest som ét af sommerens irriterende skadedyr – de små, sorte myrer, der kribler overalt. Men myrer er andet og mere end en plage. Læs med i månedens Tænkepause.
Selvom myren er en undseelig størrelse, kan det lille dyr både i antal, vægt og udviklingstrin måle sig med mennesket. I september måneds Tænkepause beskrives myrernes fascinerende udviklingshistorie, som rummer forklaringen på, hvorfor myrer og mennesker er nogle af Jordens mest succesfulde væsener. Hvis man stiller skarpt på parallellerne mellem myren og mennesket, afsløres det derfor, hvad opskriften på biologisk succes egentlig er.
’Myrer’ er en tour de force gennem myrernes verden og biologi. Forfatteren bag bogen, biolog Hans Joachim Offenberg, argumenterer for, at vi ligefrem kan lære noget af denne lille skabning, der har ry for at være både flittig og velorganiseret. Faktisk håndterer vævermyren, honningkrukkemyren og skovmyren livsvigtige opgaver med lige så stor kløgt som mennesket.
Du kan læse med i vores læseklub her.
Du kan også møde Hans Joachim Offenberg i landets biblioteker i september. Det sker her:
Herning Bibliotek mandag 2. september
Syddjurs Bibliotek tirsdag 3. september
Aarhus Hovedbibliotek torsdag 5. september
Roskilde Bibliotek mandag d. 16 september
Christianshavns Bibliotek tirsdag 17. september
Holbæk Bibliotek onsdag d. 18. september
Køge Bibliotek torsdag 19. september
Kommentarer