Af Jette S. F. Holst, bibliotekar
Der findes meget blandede holdninger til fantasy-genren. Nogle mener mest, at den er for børn - og at det er dårlig litteratur oven i købet. Andre finder stor fornøjelse i at læse fantasy og mener, at det både er god og meningsfyldt læsning.
Det, der kendetegner fantasy-romaner i forhold til andre genrer, er, at de oftest foregår i en parallel verden til vores, som kan indeholde mytiske væsner med overnaturlige evner. Fantasy-genren forsøger ikke at få os til at tro på, at bøgerne foregår i en virkelig verden, som science fiction-genren gerne vil. I stedet fungerer den ofte som en allegori for vores verden og kan derfor bruges til at fortælle noget om vores samfund.
Fantasy kan, som så mange andre genrer, inddeles i subgenrer. F.eks. finder man elementer fra horror eller gys hos bl.a. H. P. Lovecraft og Dennis Jürgensen i deres fantasy-romaner. Den form for fantasy betegnes dark fantasy. Fantasy blandet med science fiction findes bl.a. hos Terry Pratchett og Stefano Benni, og der findes mange andre former for fortællinger inden for genren. Den mest almindelige form er dog high fantasy, som er den klassiske fantasy-fortælling om kampen mellem det gode og det onde i en mytisk verden. Læs i øvrigt mere om dark fantasy og high fantasy i Beth Høsts artikel om fantasy.
Fantasy er stadigvæk en genre, som hovedsagelig kendes fra udenlandske forfattere, men vi har nu også danske forfattere, som kan være med. Nedenstående er et lille udvalg af de danske fantasy-forfattere. Det, der kendetegner de nævnte, er, at de fleste skriver inden for high fantasy. Kun Dennis Jürgensen og Jacob Hedegaard Pedersen bryder her med traditionen.
De danske fantasy-forfattere skriver oftest enkeltstående historier i modsætning til serier som f.eks Dragon Lance serien eller David Eddings serier. Blandt de udvalgte titler er der ikke serier som sådan med gennemgående figurer, selvom enkelte dog har skrevet bøger, der hænger sammen. Noget kunne dog tyde på, at Lene Kaaberbøl måske skriver flere bøger om Skammeren, og Jacob Hedegaard Pedersen har foreløbig planlagt fem bøger i serien om dværgene Hitch, Willfang og Flint.
Kåre Bluitgen har skrevet meget forskelligt lige fra billedbøger til debatbøger. I fantasy-genren er han udkommet med Sabers Udsendinge, som indeholder to bind: Ni drog de ud (1991) og Mod solengens himmelhjørne (1991). Bøgerne er klassiske fantasy-fortællinger om en eventyrlig verden, hvor der foregår en kamp mellem det gode og det onde. "Bogen" som rummer fortidens historie er blevet stjålet, og uden den findes der ingen fremtid.
Henning Bundgaard har udover fantasy-romanen Kraften fra Solimir (1997) også skrevet en eventyr-roman for voksne i 1975. Som hos Bluitgen er her tale om high fantasy. Syv magiske ædelstene er forsvundet, og de jages af mennesker, elverfolk, drager og monstre som en afgørende faktor i kampen mellem godt og ondt.
Jacob Hedegaard Pedersen har skrevet nogle barske noveller i de fire Tarot bøger, der må betegnes som dark fantasy. Dyret: apokalypser (1995) er en blanding af realisme, gys og fantasy. Sammenkædet af en rammefortælling, hvor universets herskere, det Gode og det Onde, kæmper mod hinanden, fortælles en række historier, en for hvert kort i tarotspillet. De øvrige i Tarot serien hedder: Gravskrifter (1996), Flugten fra (1998) og Den gamle biograf (2000). Derudover har han også skrevet nogle high fantasy-romaner Dværgenes Krønike, som indtil videre består af to bind: Dværgene (2001) og Gudesletten (2001). Serien handler om de tre dværge Hitch, Willfang og Flint og deres eventyr blandt varulve, troldmænd, genfærd og andre væsner.
Thomas Hedemanns Sortblod (1993) er indtil videre hans eneste roman. Sortblod handler om den bortgemte kejsersøn Tauros, som kaldes tilbage til forældrenes land Sauria, hvor onde kræfter er ved at tage magten. Igen en high fantasy-roman.
Dennis Jürgensen kendes nok mest for sine gysere og sjove ungdomsbøger, men han har også skrevet fantasy. Den mest kendte er Dystopia (1989) om mesterdatteren Cirena og mestersønnen Karano som vokser op som fjender. De dør i et stort slag, men får chancen for at vinde livet tilbage, hvis de kan stoppe ondskaben i Dystopia. I De hængte mænds hus (1997) og Gylperen (1999) skriver Jürgensen en blanding af dark fantasy og light fantasy (humoristisk fantasy). En uhyggelig kult forsøger at fremmane et uhyre, der vil forårsage verdens undergang, men privatdetektiven Harry Norton og hans assistent Tippi Tulip er klar til at stoppe dem.
Lene Kaaberbøl har skrevet Morgenlandet (1988), en high fantasy-roman om modsætningen mellem ondt og godt symboliseret i en mystisk fremmed, som strander i idealstaten Morgenlandet, hvor han må kæmpe hårdt for sin ret til at være menneske. Derudover har hun skrevet bøgerne om Skammeren. Foreløbigt er der tre bind om pigen, som kan se ind i mennesker og se deres dårlige samvittighed og onde gerninger. Den nyeste hedder Slangens Gave og er udkommet november 2001.
Norman Lindtner har skrevet flere humoristiske bøger. Derudover har han skrevet fantasy-romanen Rejsen til det Forbudte Bjerg (1994) om manden Arnt, som for at frelse sine børn må igennem en masse prøvelser og opsøge Dyret på det Forbudte Bjerg.
Jan Lyderiks bøger om dværgen Tang er også high fantasy. I Alene på vej (1989) drager Tang mod nordvest for at lede efter tømmer men ender som fange i bjergtroldenes miner. Vejen til Kanta (1989) er andet bind, hvor Tang efter mange prøvelser flygter. Det viser sig dog, at alt i Overby er sørgeligt forandret, og han må søge lykken et andet sted.
Bjarne Reuter er kendt fra mange forskellige typer romaner. Shamran - den som kommer (1985) er historien om den syge dreng Filip, som hentes til landet Tronn af tre dværge. Her skal han hjælpe med at befri landet fra dets onde hersker og måske vinde livet tilbage.
Anders Westenholz har både skrevet science fiction, digte, humoristiske bøger (i øvrigt sammen med Norman Lindtner) og så fantasy. Den udvalgte (1986) er fortællingen om drengen Egan, der kan optage naturens kræfter i sig og derved bliver en vigtig brik i eventyret om magten og udødeligheden.
Der findes mange andre danske forfattere, som også skriver fantasy-romaner, men disse er udvalgte med henblik på, at deres bøger skal kunne læses med udbytte af voksne læsere.
Til sidst et lille udvalg af udenlandske fantasy-forfattere - oversat til dansk - som man ikke bør gå glip af....
Marion Zimmer Bradley
Gillian Bradshaw
Jack L. Chalker
Stephen R. Donaldson
David Eddings
Ursula K. Le Guin
Guy Gavriel Kay
Stephen King
H. P. Lovecraft
Meredith Ann Pierce
Terry Pratchett
Pierce Tamora
Judith Tarr
J. R. R. Tolkien
Margaret Weis
Artikel
Danske fantasy-forfattere - og lidt udenlandske...

Kommentarer