Mere end 4.000 personer uddeler i alt 100.000 bøger den 23. april, og de har mange gode ideer til, hvor de vil uddele bøgerne. De fem udvalgte bøger vil blandt andet blive delt ud i sportsklubber og fængsler, hospitaler, plejehjem, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der vil endda også blive uddelt bøger til havs og på en boreplatform samt på Grønland og Færøerne.
På Bornholm vil Jasmin Wurtz gerne sprede glæden ved gode bøger på VUC Bornholm og Bornholms Gymnasium, mens René Demuth, der hver dag pendler fra Korsør til København, vil uddele bøger i toget til sine medrejsende. På Fyn vil medlemmerne af både en kajakklub og en skytteklub få glæde af bøgerne, når Connie Wøbbe uddeler de fem titler på Danmark Læser Dagen.
Litteratursiden samarbejder med Danmark Læser om kampagnen og vil have Danmark Læser som tema i april og maj. Du kan debattere de fem bøger med andre læsere på Litteratursiden efter den 23. april.
Læs mere om de fem titler og kampagnen Danmark Læser
Foto: Kulturministeriet
Kommentarer