Bogmessen 2003: Andersen om Andersen
af cand.mag i dansk og historie Nanna Rørdam Knudsen
Jens Andersen om sin H.C. Andersen-biografi, ”Andersen”, der udkom 27. november 2003. Interessen for Jens Andersens biografi om H.C. Andersen har på forhånd været stor, og der var da også kamp om pladserne på Bogforums Tranescene om lørdagen, da forfatteren fortalte om sin bog, en mursten på 1000 sider. Bag bogen ligger fem års arbejde med at kortlægge eventyrdigterens liv.
De fleste biografier begynder med hovedpersonens fødsel, således også biografien om Andersen. Det er dog ikke fødslen i april 1805, der er tale om, men i stedet den dag, digteren selv betegnede som sin fødselsdag: den sjette september 1819. Den dag ankom Andersen til København med det faste forsæt at blive enten sanger, skuespiller eller balletdanser. Hvordan det gik, ved vi jo alle, og historien om Andersen er fortalt mange gange før. Det er historien om den grimme ælling, der bliver til en smuk, berømt og beundret stjerne. Men Jens Andersen lægger vægt på at fortælle de små historier i den store historie. På Bogforum gav han et par smagsprøver på anekdoter, der giver små glimt af mennesket Andersen. Da Andersen kom til København kendte han ingen, men han gav sig målrettet til at opsøge mennesker, der havde indflydelse, og som måske kunne hjælpe ham. Det førte til sære optrin, som da den unge Odense-dreng bankede på hos ballettens førstedame. Da hun åbnede døren, trådte han ind i entreen, tog skoene af, hatten i hænderne, og gav sig til at danse. Da han var færdig, bukkede han høfligt, tog skoene på og gik, uden så meget som at have præsenteret sig.
Til alt held for eftertiden gik Andersens drømme om at komme til teatret ikke i opfyldelse. Stemmen gik i overgang, og nattergalestemmen forsvandt. Han fik at vide, at han rent ud sagt var for grim til skuespil, og på trods af års øvelse og statistroller i fire-fem balletter, egnede han sig heller ikke som danser. Det kejtede unge menneske var uheldig og klodset, og balletkarrieren stoppede, da det var lykkedes ham at vælte en kulisse under en forestilling.
Jens Andersen forsøger med sin biografi at skubbe til nogle af de forestillinger, de fleste danskere har om H.C. Andersen. Den usikre, generte digter var også et menneske, der ihærdigt og stædigt arbejdede på at komme frem i verden, som anekdoten om besøget hos ballettens førstedame viser. Efterhånden gik det da også op for Københavns borgerskab, at der gemte sig et geni i den sære skabning fra Odense, der så gerne ville til teatret. Collin sørgede for, at han fik et legat fra kongen og en studentereksamen. Da han kastede sig over skriveriet, var det i første omgang for at kunne få sine skuespil opført på Det kongelige Teater. Hvordan det gik med digtningen, er en velkendt sag verden over. Hvordan det tager sig ud i Jens Andersens beskrivelse og fortolkning kan man selv læse sig til, når bogen udkom 27. november 2003.
Lån bogen på
Skribent
01 dec.03
Bogmessen 2003: Andersen om Andersen
af cand.mag i dansk og historie Nanna Rørdam Knudsen
Jens Andersen om sin H.C. Andersen-biografi, ”Andersen”, der udkom 27. november 2003. Interessen for Jens Andersens biografi om H.C. Andersen har på forhånd været stor, og der var da også kamp om pladserne på Bogforums Tranescene om lørdagen, da forfatteren fortalte om sin bog, en mursten på 1000 sider. Bag bogen ligger fem års arbejde med at kortlægge eventyrdigterens liv.
De fleste biografier begynder med hovedpersonens fødsel, således også biografien om Andersen. Det er dog ikke fødslen i april 1805, der er tale om, men i stedet den dag, digteren selv betegnede som sin fødselsdag: den sjette september 1819. Den dag ankom Andersen til København med det faste forsæt at blive enten sanger, skuespiller eller balletdanser. Hvordan det gik, ved vi jo alle, og historien om Andersen er fortalt mange gange før. Det er historien om den grimme ælling, der bliver til en smuk, berømt og beundret stjerne. Men Jens Andersen lægger vægt på at fortælle de små historier i den store historie. På Bogforum gav han et par smagsprøver på anekdoter, der giver små glimt af mennesket Andersen. Da Andersen kom til København kendte han ingen, men han gav sig målrettet til at opsøge mennesker, der havde indflydelse, og som måske kunne hjælpe ham. Det førte til sære optrin, som da den unge Odense-dreng bankede på hos ballettens førstedame. Da hun åbnede døren, trådte han ind i entreen, tog skoene af, hatten i hænderne, og gav sig til at danse. Da han var færdig, bukkede han høfligt, tog skoene på og gik, uden så meget som at have præsenteret sig.
Til alt held for eftertiden gik Andersens drømme om at komme til teatret ikke i opfyldelse. Stemmen gik i overgang, og nattergalestemmen forsvandt. Han fik at vide, at han rent ud sagt var for grim til skuespil, og på trods af års øvelse og statistroller i fire-fem balletter, egnede han sig heller ikke som danser. Det kejtede unge menneske var uheldig og klodset, og balletkarrieren stoppede, da det var lykkedes ham at vælte en kulisse under en forestilling.
Jens Andersen forsøger med sin biografi at skubbe til nogle af de forestillinger, de fleste danskere har om H.C. Andersen. Den usikre, generte digter var også et menneske, der ihærdigt og stædigt arbejdede på at komme frem i verden, som anekdoten om besøget hos ballettens førstedame viser. Efterhånden gik det da også op for Københavns borgerskab, at der gemte sig et geni i den sære skabning fra Odense, der så gerne ville til teatret. Collin sørgede for, at han fik et legat fra kongen og en studentereksamen. Da han kastede sig over skriveriet, var det i første omgang for at kunne få sine skuespil opført på Det kongelige Teater. Hvordan det gik med digtningen, er en velkendt sag verden over. Hvordan det tager sig ud i Jens Andersens beskrivelse og fortolkning kan man selv læse sig til, når bogen udkom 27. november 2003.
Lån bogen på
af cand.mag i dansk og historie Nanna Rørdam Knudsen
Jens Andersen om sin H.C. Andersen-biografi, ”Andersen”, der udkom 27. november 2003. Interessen for Jens Andersens biografi om H.C. Andersen har på forhånd været stor, og der var da også kamp om pladserne på Bogforums Tranescene om lørdagen, da forfatteren fortalte om sin bog, en mursten på 1000 sider. Bag bogen ligger fem års arbejde med at kortlægge eventyrdigterens liv.
De fleste biografier begynder med hovedpersonens fødsel, således også biografien om Andersen. Det er dog ikke fødslen i april 1805, der er tale om, men i stedet den dag, digteren selv betegnede som sin fødselsdag: den sjette september 1819. Den dag ankom Andersen til København med det faste forsæt at blive enten sanger, skuespiller eller balletdanser. Hvordan det gik, ved vi jo alle, og historien om Andersen er fortalt mange gange før. Det er historien om den grimme ælling, der bliver til en smuk, berømt og beundret stjerne. Men Jens Andersen lægger vægt på at fortælle de små historier i den store historie. På Bogforum gav han et par smagsprøver på anekdoter, der giver små glimt af mennesket Andersen. Da Andersen kom til København kendte han ingen, men han gav sig målrettet til at opsøge mennesker, der havde indflydelse, og som måske kunne hjælpe ham. Det førte til sære optrin, som da den unge Odense-dreng bankede på hos ballettens førstedame. Da hun åbnede døren, trådte han ind i entreen, tog skoene af, hatten i hænderne, og gav sig til at danse. Da han var færdig, bukkede han høfligt, tog skoene på og gik, uden så meget som at have præsenteret sig.
Til alt held for eftertiden gik Andersens drømme om at komme til teatret ikke i opfyldelse. Stemmen gik i overgang, og nattergalestemmen forsvandt. Han fik at vide, at han rent ud sagt var for grim til skuespil, og på trods af års øvelse og statistroller i fire-fem balletter, egnede han sig heller ikke som danser. Det kejtede unge menneske var uheldig og klodset, og balletkarrieren stoppede, da det var lykkedes ham at vælte en kulisse under en forestilling.
Jens Andersen forsøger med sin biografi at skubbe til nogle af de forestillinger, de fleste danskere har om H.C. Andersen. Den usikre, generte digter var også et menneske, der ihærdigt og stædigt arbejdede på at komme frem i verden, som anekdoten om besøget hos ballettens førstedame viser. Efterhånden gik det da også op for Københavns borgerskab, at der gemte sig et geni i den sære skabning fra Odense, der så gerne ville til teatret. Collin sørgede for, at han fik et legat fra kongen og en studentereksamen. Da han kastede sig over skriveriet, var det i første omgang for at kunne få sine skuespil opført på Det kongelige Teater. Hvordan det gik med digtningen, er en velkendt sag verden over. Hvordan det tager sig ud i Jens Andersens beskrivelse og fortolkning kan man selv læse sig til, når bogen udkom 27. november 2003.
Lån bogen på
Kommentarer