Elsebeth Egholm er en af tidens mest solgte forfattere. Hun har, efter en årrække med et støt voksende publikum, for alvor fået det store folkelige gennembrud med sine krimier om journalisten Dicte Svendsen. De er blvet kendt som ”Forsikringsserien”og er geografisk forankret i Århus og omegn.
De frie kvinders klub
Men allerede Egholms debutroman fra 1999, De frie kvinders klub, er en vaskeægte Århusroman. Venindeflokken går på Cafe Casablanca, svømmer på badeanstalten Spanien og slingrer i det hele taget ned af Vestergade til tonerne af musikken fra det årti, der på mange måder var byens storhedstid, 1980’erne.
De fire veninder har det udadtil fornøjeligt, men at ikke alt er, hvad det ser ud til, afsløres for alvor, da den ene, Solveig, begår selvmord. De tre overlevende må stille sig selv spørgsmålet om, hvad der egentlig skete? Var deres billede af Solveig helt forkert?
Her går Egholm ind i et tema, der siden har været kendetegnende for hendes romaner: fortiden gemmer altid på hemmeligheder, og fortiden er aldrig så begravet, som vi går og tror. I debutromanen leger Egholm med krimiplottet, uden dog at springe helt ud i det. De frie kvinders klub er snarere en roman om venskaber, og om, hvor lidt vi kender hinanden, end det er en spændingsroman.
Optakt
I de følgende romaner bevæger Egholm sig længere væk fra Århus. I Scirocco (2000) befinder vi os på øen Gozo, hvor forfatteren også selv har boet i en årrække. Her finder man endnu et tema, der senere bliver fremherskende i Egholms bøger: moderskabet og barnløsheden. En dansk kvinde er gift med en lokal mand, og hendes fremmedhed understreges af hendes barnløshed. Igen kredser forfatteren om et krimilignende plot, i og med at nogle lokale mænd dræbes, men fokus er stadig på personportrætterne, selvfølgelig først og fremmest af hovedpersonen Kari.
I den næste roman, Opium (2001), er vi også langt fra Århus. Handlingen har udspring i Hong Kong, og kredser om et far-datterforhold, og atter engang er vi tilbage i fortiden for at finde svar på nutidens gåder. Læseren er konstant bevidst om, hvad der ligger til grund for de trusler, hovedpersonen Kits far modtager – vi ved jo, at romanen hedder Opium! – men for Kit er det en gruopvækkende rejse ind i fortiden.
Forsikringsserien
Man kan med en vis ret hævde, at der i Egholms tre første romaner på hver sin måde er tilløb til den romanserie, der for alvor placerede hendes bøger i boghandlernes vinduer og på bestsellerlisterne i stor stil. Har forfatteren tidligere taget tilløb til at bygge krimiplots op, så tager hun her springet fuldt ud. Samtidig er plottet igen henlagt til Århus og omegn, og de temaer, som jeg tidligere har nævnt, dukker op igen.
Fortiden er en truende skikkelse for hovedpersonen Dicte Svendsen, og den gemmer på mere end én hemmelighed om børn og moderskab, temaet i Skjulte fejl og mangler (2002), den første roman i serien. Samme tema dukker op i den næste roman, Selvrisiko (2004), om end mindre markant. Det konstante tema i de foreløbig fire romaner er dog, at fortiden aldrig er forbi, men står på spring for at trænge sig ind i personernes nutid – af og til med altødelæggende effekt.
Dicte bevæger sig ud og ind af forskellige miljøer i Århus og opland, både i de to første romaner og i Personskade (2005) og Nærmeste pårørende (2006). Café Casablanca er moderigtigt udskiftet med cafeerne ved Åen, og ellers drejer det sig om de mere betændte områder i byen: diskotekerne, Gellerupplanen, havnen. For Dicte er Århus en ambivalent størrelse. Hun er flyttet tilbage efter at have tilbragt mange år i København, men en skilsmisse har vendt op og ned på hendes og datterens liv.
Århus er på den ene side velkendt og tryg, på den anden side ukendt land med muligheder for både godt og skidt, og sidst, men ikke mindst, tæt på barndommens uhyggelige Vestjylland, som Dicte ikke et sekund kan længes tilbage til. I romanerne svinger beskrivelserne af det århusianske miljø da også mellem solbeskinnede sommerdage med fadøl på udendørscafeer til bælgmørke nætter på Århus havn. Dicte selv bor – i lighed med forfatteren – i et hus i landsbyen Kasted, som heller ikke altid er så tryg, som Dicte kunne ønske.
I Forsikringsserien folder Egholm sit potentiale som stærkt underholdende og velskrivende forfatter ud. Hendes kombination af krimiplots og fortid/nutid-konflikter fungerer godt sammen med hendes person- og i særdeleshed kvindeportrætter.
At kalde Egholms forfatterskab indtil 2002 en optakt til forsikringsserien er uretfærdigt overfor hendes første romaner, men ikke desto mindre er det med krimiserien, at hun mest vellykket integrerer de forskellige temaer og elementer, der indtil videre har kendetegnet hendes forfatterskab.
Af cand. mag Nanna Rørdam Knudsen
Kommentarer