Alt, selv det blot henkastede, bliver til billede

Af litteraturstuderende Sofie Holten Hansen

H. C. Andersens eventyr set med Günther Grass’ øjne er dystre, dødsbevidste billedmetamorfoser. 
 
De første måneder af det herrens H. C. Andersen-år 2005 har allerede budt på et utal af tilgange til eventyrforfatterens værk, og flere vil følge i den kommende tid: teaterstykker, danseforestillinger, foredrag, film, popsange, plancheudstillinger, ambassadørudnævnelser, Jean Michel Jarre i Tivoli.

HCA Fondens ambitiøse, internationalt anlagte festligholdelse af den danske digters 200 års-fødselsdag er et overflødighedshorn af kulturel udenomssnak, en kunstig Nattergal fra Keiseren af Japan, kunne man lidt spydigt tilføje.

Men en anelse af den ægte vare, H. C. Andersens originale, finurlige forfatterskab, får man dog fra bl.a. forlaget Gyldendal, der står bag både Jens Andersens allerede kanoniserede biografi, genudgivelsen af H. C. Andersens samlede værker og den netop prisbelønnede hardback bog, Eventyr set af Günther Grass.  
 
Günther Grass er af gode grunde bedst kendt som en af de største, nulevende forfattere i Tyskland. Han har skrevet digte, teaterstykker, essays og romaner, heriblandt mesterværket Bliktrommen om den lille dreng Oskar, der i trods sætter sin fysiske udvikling i stå og forkrøbles som en art personificeret korrelat til det efterkrigs-Tyskland, han er sat til at vokse op i.

Grass modtog i 1999 Nobelprisen i litteratur for sine - med Nobelkomiteens ord - ”frolicsome black fables”, sine portrætter af historiens glemte ansigt. Men han er også en habil billedkunstner, hvilket han demonstrerer i Eventyr set af Günter Grass, der indeholder 30 til lejligheden udvalgte og illustrerede eventyr og historier af H. C. Andersen, både gamle travere som Tommelise, Den Standhaftige Tinsoldat og Klods-Hans og mere perifære tekster som Jernbanen og Qvæk. 

Det er en flersidet oplevelse af genlæse H. C. Andersen. Mange af historierne har man kendt det meste af sit liv, og familiære skikkelser som svinedrengen, den lille havfrue og den kinesisk hofkavaler, der er så fornem, at han kun svarer ”P!” til de, der er ringere end han, popper frem på siden og fornøjer. Men H. C. Andersens historier er ikke alene velskrevet underholdning for børn.

Skyggen fx, som indleder Eventyr set af Günther Grass, er en kynisk, eksistentiel fortælling om en lærd mand, der så at sige mister sin tilværelse til sin egen skygge og brutalt henrettes, da han vil forklare, hvem der egentlig er hvem af de to. Eventyret om Tommelise er ligeledes hemmelighedsfuldt og sært.

Tommelise selv fremstår for den voksne læser som en seksuelt delikat figur, der bevæger sig rundt i et på samme tid truende og omsorgsfuldt landskab af antropomorfiserede mus, fisk, fugle og frøer, hvoraf flere ønsker at gifte sig med hende – med eller mod hendes vilje. Den meget tilstedeværende fortæller betoner insisterende det lillepige-uskyldsrene; alligevel forekommer eventyret at være mere seksuelt ladet, end det selv vil være bekendt.
Günther Grass´ illustrationer, der alle er tegnet med litografisk kridt, går imidlertid ikke ind i den type fortolkningsmæssige diskussioner. De snarere udpeger enkelte fænomener eller forvandlinger fra eventyrene, holder dem frem for læseren og siger: se, sådan skriver han!

Et godt eksempel på dette er historien om Den lille havfrue, som Grass har illustreret med seks tegninger, alle anskuelige studier i eventyrets centrale dilemma: menneskeben eller fiskehale. Den første af tegningerne viser et par ben, en havfruehale og placeret mellem disse de afpillede fiskeben, som så repeteres og varieres i de følgende tegninger.

I De røde Skoe ser man på samme måde skoene, der vrider sig, og fødderne, der hugges af. Grass skåner ikke beskueren for de blodige sandheder, han understreger tværtom den dystre side af Andersens forfatterskab med brede, sorte skygger.

”Den Grimme Ælling” har Grass illustreret med et stort, omvendt S, en figur, der i den ene ende er svane, i den anden ælling, og i Svinedrengen tydeliggøres det svinske, når Grass simpelthen tegner et stort grisehoved ved siden af prinsessens.

”Alt, selv det blot henkastede, bliver til billede,” skriver Grass selv om Andersens eventyr i bogens efterord og forklarer dermed sin metode og mission: at tage Andersens ord ekstremt bogstaveligt, at fremstille hans litterære bestræbelser visuelt, dvs. gøre ikke den egentlige handling, men snarere de sproglige virkemidler tydelige og samtidigt mystiske.

Det virker - som læser bliver man bevidst om det sære i de velkendte eventyr, når man konfronteres med denne, deres visuelle kraft. Man bliver opmærksom på Andersens helt usædvanlige måde at udtrykke sig på.
 
Grass er så langt fra den første, der har illustreret H. C. Andersens eventyr, hvilket man kan forvisse sig om i en anden, glimrende, ny udgivelse. H. C. Andersens eventyr i Billeder – en illustrationshistorie hedder bogen, der er skrevet af Thorkild Borup Jensen, udgivet på Syddansk Universitetsforlag og spækket med nye og gamle, gode og dårlige, danske og udenlandske illustrationer i farve og sort/hvid.

Bogen, der ikke har Grass´ tegninger med, men ellers spænder fra Andersens egne papirklip over Ib Spang Olsens kendte, børnevenlige streg til belgieren Edmond van Offels grafisk bevidste og mere avantgardistiske illustrationer fra 1950erne. Blandt de absolut bedste HCA-illustratorer finder man Svend Otto S., der i parantes bemærket også har illustreret Franz Kafkas Processen mesterligt, og Asger Jorns berømte maleri ”Den fouroligende Ælling”.

Illustrationerne i Borup Jensens bog er meget forskellige i både udtryk, stilart og materialevalg, men et iøjnefaldende fællestræk er dog de mange klare farver og den utrolige detaljerigdom. Der gøres typisk meget ud af at vise ”det eventyrlige”, forstået som det forunderlige, det smukke og rørende. Dyr er yndede tegneobjekter, det samme er de centrale figurer i eventyrene, dvs. Klods-Hans, den letpåklædte eller helt nøgne kejser etc., ligesom mange illustratorer også har valgt at tegne H. C. Andersen selv.
 
På dette sidste punkt adskiller Grass sig ikke. Også han indsætter i sigende grad eventyrfortælleren selv i illustrationerne, hvorved han mere end antyder Andersens personlige engagement og ikke mindst identifikation med fx Skyggen og dens herre.

Grass´ kridttegninger fremstår dog som meget anderledes, al den stund at han sjældent gengiver hverken eventyrenes protagonister eller overordnede handlingsforløb, men i stedet fokuserer på deres litterære omdrejningspunkter. Han foregiver ikke et billedkunstnerisk dybdeperspektiv, men bevæger sig ligesom eventyrene på den sproglige overflade, hvor metaforer, symboler og allegorier er afgørende for betydningsdannelsen.

Det både naivistiske og realistiske anstrøg, som mange H. C. Andersen-illustrationer, og i særdeleshed de, der er direkte henvendt til børnepublikummet, er skåret bort til fordel for interessen for Andersens metamorfose-figurer.  

”Eventyr set af Günther Grass” er en bog, der med billedkunstneriske virkemidler slår Andersens litterære kvaliteter fast, skulle nogle have overset eller glemt dem midt i 2005-balladen!