Vi har stillet sidste års vinder af debutantprisen, Emma Bess, et par spørgsmål. Bl.a. om hvad det betød at vinde prisen og om hun er på vej med noget nyt. Emma Bess debuterede sidste år med novellesamlingen Mødre, søstre, døtre.
Hvad har det betydet for dig at vinde debutantprisen?
Det betød rigtig meget. Det var et stort skulderklap og det styrkede min tro på mit eget kunstneriske projekt, at det som jeg havde villet formidle med min bog var blevet set og anerkendt.
Hvornår fandt du ud af at du ville være forfatter?
Drømmen om at være forfatter har egentlig været der siden jeg begyndte at læse bøger selv - omkring fjerde klasse. Det at læse og skrive var forbundet fra starten og som reaktion på de historier jeg læste, begyndte jeg at finde på mine egne historier og universer - og jeg forsøgte at give dem skriftlig form. Da jeg var yngre fandtes der ikke forfatterskoler for unge og skrivehold, som der gør i dag, så jeg gik alene med det, jeg skrev, indtil jeg var i starten af tyverne. Da jeg kom ind på Forfatterskolen blev forfatterdrømmen pludselig noget meget mere klar og opnåelig. Det overraskede mig rigtig meget at noget, jeg havde drømt om i så lang tid, pludselig var virkelig.
Er du på vej med en ny udgivelse?
Jeg er ved at skrive endnu en bog, men kan ikke sige noget om, hvornår den udkommer. Jeg er indstillet på at give stoffet den tid det skal have, og har ikke lagt en detaljeret plan for min skriveproces. Men igen er det temaer som familierelationer og i særdeleshed forholdet mellem mor og datter som dukker op, når jeg skriver. Konflikterne og nærheden i den relation er åbenbart noget, jeg ikke sådan lige kan blive færdig med.
Hvad har forfatterskolen betydet for din udvikling?
Forfatterskolen har betydet meget for mig. Før jeg kom ind på skolen havde jeg været meget alene med min interesse for at skrive. På skolen blev min horisont udvidet enormt meget. Selvom jeg havde læst litteraturhistorie før jeg begyndte, lærte jeg gennem Forfatterskolen en hel masse forfatterskaber at kende, som jeg aldrig havde kendt før, og mange af dem er stadig nogle, som jeg den dag idag er gladest for og bliver ved med at finde inspiration i. Det gælder for eksempel William Faulkner og den svenske digter Gunnar Björling.
Er der nogen forfattere du føler større slægtskab med end andre?
Det er svært at sige. Jeg føler et stort slægtskab med forfattere, der arbejder med prosa og har en nysgerrighed på menneskets måde at filtrere omverdenen, tillægge den betydning gennem at fortælle den, og som har fokus på mennesket som psykologisk væsen. En af de forfattere jeg er allergladest for er Peer Hultberg. Hans lille bog om Chopin, Præludier, er en af mine yndlingsbøger. Det som han opnår i denne bog, drømmer jeg selv om at opnå. Det handler om at gøre sproget til en strøm, hvor det føles som om et helt liv bliver levet og et helt menneske udfoldet gennem et enkelt værk. Noget lignende findes i Virginia Woolfs bøger, især Bølgerne. Men om det er slægtskab jeg føler, ved jeg ikke. Jeg ville i hvert fald ikke sammenligne mig selv med disse to mastodonter. Men jeg er vildt fascineret af det, de gør. Af det, de har formået at åbne op med sproget. Hos dem og i det hele taget mange af de modernistiske prosaister genkender jeg en søgen efter at skabe et sprog, der kan formidle en eller anden følelse af væren, af hvordan det er at være et menneske, fra dag til dag, med en krop og en historie og nogle forhold til andre, og en masse tanker der konstant strømmer og prøver at finde mening og mønster i alt dette. Så der er et interesseslægtskab der.
Kommentarer