Anmeldelse
Why I Write af George Orwell
- Log ind for at skrive kommentarer
Gennem historien har nogle bøger ændret verden, skriver forlaget Penguin om deres samling ”Great Ideas”. George Orwell har fået den posthume ære af at være en del af denne fine klasse af tænkere med denne essaysamling.
'Why I Write' består af fire essays, alle af varierende længde og emne, og sammen udgør de ikke kun et fint billede af Orwells forfatterskab, men også en slags manual til at skrive godt, understøttet både af eksempler på sproglige fejl og mangler, men også en fin illustration af godt sprog i form af Orwells eget skriv 'A Hanging'. Orwell kommer løbende med gode råd, men fortæller samtidig også sin egen historie. I samlingens titelessay starter Orwell ud med at fortælle om det, der senere kommer til at danne grunden for hans forfatterskab. Han fortæller, at han allerede i en meget tidlig alder vidste, at det at skrive, var hans fremtid.
”From a very early age, perhaps the age of five or six, I knew that when I grew up I should be a writer.”
Han skriver videre, at grunden til han giver al denne information, er fordi han ikke mener, at man kan vurdere en forfatters motiver, uden at kende til vedkommendes tidlige udvikling og han skriver, at impulserne til at skrive, hos forfattere starter i en tidlig alder – og endda, at hvis forfatteren flygter fra tidlige påvirkninger, vil dette simpelthen dræbe motivationen til at skrive.
Men det er hos Orwell ikke kun påvirkninger fra barndommen, der får forfattere til at skrive. Han giver i essayet fire grunde til, at forfattere skriver:
1) Sheer egoism
2) Aesthetic enthusiasm
3) Historical impulse
4) Political purpose
Disse fire grunde, mener han, vil variere i styrke og sammenhæng hos forfattere.
Kender man bare lidt til Orwell, ved man, at hans værker i høj grad er politiske og Orwell skriver, at det for ham virker absurd, at nogen, i hans tid, ikke kunne skrive politisk. 'Why I Write' kan nærmest virke som en guide til at skrive politisk og han kommer løbende med gode råd til, hvordan man kan skrive både æstetisk og politisk, eksempelvis at en forfatter ikke skal sætte sig ned og tænke, at vedkommende nu vil lave et stykke kunst, men fordi der skal være noget, gerne politisk, der skal drages opmærksomhed til. Orwell fortæller også om, hvordan han gennem sin ungdom og tidlige voksenliv fandt sit politiske ståsted. Han skriver endda, at de af hans værker, der ikke er politisk funderede, virker livløse.
Essayet lever i høj grad op til sin titel: det er en biografisk tilgang til Orwells eget forfatterskab, men breder sig desuden også ud i, det han mener, er mere generelle grunde til, at forfattere skriver. For at opsummere skriver han, at det at skrive er en sammenhæng mellem tidlige påvirkninger, de fire grunde han remser op, politik og æstetik.
'Why I Write' var spændende læsning og giver et fint indblik i, hvorfor Orwell skriver, som han gør. Den kan både bruges som en guide i Orwell og til hans forfatterskab, især med henblik på at forstå grundende til hans politiske motiver. Men den fungerer også rigtig fint som en guide til at skrive godt.
Skrevet af Katrine Fosgerau, studerende AU

Kommentarer