Anmeldelse
Voksenlivet er en myte af Sarah Andersen
Til alle os, der nægter at blive rigtig voksne, er denne samling af hverdagshistorier en dejlig bekræftelse på, at ingen er alene om at være både træt, ugidelig eller introvert.
Bagsideteksten på tegneserien ’Voksenlivet er en myte’ oplyser, at forfatter og tegner Sarah Andersen er født og opvokset i Brooklyn, men har danske rødder. Hun fortæller desuden, at striberne ikke er selvbiografiske. Slet ikke. ’Sarah’s scribbles’ startede som en web-tegneserie på Tumblr. Siden 2011 er der kommet tre samlinger i fysisk form, hvoraf dette er den første og eneste, der er oversat til dansk.
Hver side er et lille forløb med en god pointe. Fortællingernes navnløse, kvindelige hovedperson diskuterer liv og hverdagssituationer med sig selv. Mange af historierne er strøtanker, overvejelser om hverdagen, parforholdet eller manglen på samme og meget mere. Hovedpersonen vil ikke være voksen, og det er vi nok mange, der godt forstår. Hun beskriver mange af de situationer, man uforvarende kan havne i. Både situationer der gør, at man bliver pinligt berørt og føler sig udenfor andres fællesskab. En del af striberne handler om livet som kvinde generelt. Hvordan de tusindvis af kroner, der udgør månedslønnen, ikke holder mange dage, om fravalget af børn, der virker som en god idé, indtil man når en alder, hvor det at blive gravid biologisk set ikke er en mulighed. Og dialogen foregår delvist med egne æggestokke samt med en kanin.
Helhedsbilledet af kvinden viser, at hun meget mere end selvudslettende og kejtet, hun er også ekstremt sjov og har en stor grad af selvironi. Bogen beskriver, hvor svær denne verden kan være, når man er en, der har meget brug for ro og ikke er særlig vild med at være på. Hvordan alle valg også er lig med fravalg, og hvor svært det er, når man vil det hele, bare kun når man selv vil.
Bogens hverdagsobservationer giver et fint view over livet på godt og ondt i dagligdagens trummerum, hvor der er mange ikke-voksne voksne. Den fungerer rigtig godt, når efterårsmørket får vinduerne ud til verden til at virke beskidte, selvom de ikke er det. Når man er konstant træt og ikke orker at se andre, selvom man godt ved, det er sundt, ligesom gåturen også er det, selvom den nu foregår i en uigennemtrængelig grå masse af manglende lys. En fantastisk bog til gråvejrsdage.
Til alle os, der nægter at blive rigtig voksne, er denne samling af hverdagshistorier en dejlig bekræftelse på, at ingen er alene om at være både træt, ugidelig eller introvert.
Bagsideteksten på tegneserien ’Voksenlivet er en myte’ oplyser, at forfatter og tegner Sarah Andersen er født og opvokset i Brooklyn, men har danske rødder. Hun fortæller desuden, at striberne ikke er selvbiografiske. Slet ikke. ’Sarah’s scribbles’ startede som en web-tegneserie på Tumblr. Siden 2011 er der kommet tre samlinger i fysisk form, hvoraf dette er den første og eneste, der er oversat til dansk.
Hver side er et lille forløb med en god pointe. Fortællingernes navnløse, kvindelige hovedperson diskuterer liv og hverdagssituationer med sig selv. Mange af historierne er strøtanker, overvejelser om hverdagen, parforholdet eller manglen på samme og meget mere. Hovedpersonen vil ikke være voksen, og det er vi nok mange, der godt forstår. Hun beskriver mange af de situationer, man uforvarende kan havne i. Både situationer der gør, at man bliver pinligt berørt og føler sig udenfor andres fællesskab. En del af striberne handler om livet som kvinde generelt. Hvordan de tusindvis af kroner, der udgør månedslønnen, ikke holder mange dage, om fravalget af børn, der virker som en god idé, indtil man når en alder, hvor det at blive gravid biologisk set ikke er en mulighed. Og dialogen foregår delvist med egne æggestokke samt med en kanin.
Helhedsbilledet af kvinden viser, at hun meget mere end selvudslettende og kejtet, hun er også ekstremt sjov og har en stor grad af selvironi. Bogen beskriver, hvor svær denne verden kan være, når man er en, der har meget brug for ro og ikke er særlig vild med at være på. Hvordan alle valg også er lig med fravalg, og hvor svært det er, når man vil det hele, bare kun når man selv vil.
Bogens hverdagsobservationer giver et fint view over livet på godt og ondt i dagligdagens trummerum, hvor der er mange ikke-voksne voksne. Den fungerer rigtig godt, når efterårsmørket får vinduerne ud til verden til at virke beskidte, selvom de ikke er det. Når man er konstant træt og ikke orker at se andre, selvom man godt ved, det er sundt, ligesom gåturen også er det, selvom den nu foregår i en uigennemtrængelig grå masse af manglende lys. En fantastisk bog til gråvejrsdage.
Kommentarer