Vinter- og julefortællinger af Siegfried Lenz

En vidunderlig samling af små noveller fra Lenz’ tidlige forfatterskab, som kredser om julen og efterkrigstiden.

Bogen er en samling af fortællinger, skrevet i perioden fra 1951- 1975. Historierne foregår dels i Masurien og dels på Als, de omhandler efterkrigstidens fattige familier og tiden derefter. Fælles for dem alle er, at de omhandler en svær tid, men alligevel er fortalt med et glimt i øjet. Der er megen elendighed, men også meget glæde over de små ting.

Historierne om julen er virkelig øjenåbnere. Her bliver et stort stykke kul, som falder af en godsvogn, omdrejningspunktet for en rigtig god juleaften i en lille barak. Historien hedder ’Jul i barakken’ og var min personlige favorit. En anden god historie er ’Isfiskeri’. Her begiver nogle drenge sig ud på en hjemmelavet slæde med skøjter under. Det er mildest talt uforsvarligt og med livet som indsats. Alligevel lyser de af glæde og har det sjovt. De har ingen tanke på, at isen kan være for tynd, fordi isfiskerne netop er i gang med at lave huller til fiskeri.

Fortællingerne er interessante, fordi de sætter tiden i et specielt perspektiv. Flere af historierne handler om efterkrigstid og underlige hændelser. Fælles for dem alle er, at de er fortalt med et humoristisk blik, som jo er gennemgående i mange af forfatterens værker.

Historierne kan måske virke gammeldags, men det er netop her, de kommer til deres ret, de er klassiske og vil kunne læses til enhver tid. Man fornemmer tydeligt forfatterens budskab; at livet kan være godt, selv når det ser allerværst ud. Novellerne er fantastiske og stråler på hver sin måde. Ikke mindst på grund af forfatterens sprog, som er gennemsyret af glæden ved at skrive om tiden der var.