Anmeldelse
Vindens navn af Patrick Rothfuss
Skal du kun læse en fantasy roman i dit liv, så må det være ’Vindens navn’, det bliver ikke bedre.
Nogle gange er der bøger man skynder sig at læse, og andre gange er der bøger man bare må læse langsomt. Man gemmer på dem, rationerer, lægger dem fra sig, fordi det er svært at forholde sig til at det snart er slut. En sådan sjælden og elsket læseoplevelse var ’Vindens navn’ af den amerikanske debutforfatter Patrick Rothfuss.
”Det var nat, igen, og tre nuancer af stilhed hvilede over Syvmilekroen. ( …)Den tredje nuance af stilhed var svær at spore. Havde man tålmodighed til at lytte i lang tid, ville man måske begynde at ane den i gulvets planker og i de skrammede ølankre bag serveringsdisken. Den lurede i kaminens mørke hvælving, hvor noget af varmen fra den for længst udbrændte ild stadig hang tilbage, og den omsluttede manden der stod bag disken og gnubbede dens blanke mahogniflade med en hvid klud.”
Så er vi ellers godt i gang, det er sådan vi møder Kote, Kvothe, Flammen, E´lir, manden med mange navne, for første gang. Vi ved med det samme, at dette ikke er en helt almindelig kroejer. Han redder en Kronikør, da den lille landsby trues af overnaturlige væsner. Selvsamme presser kronikøren Kvothe til at fortælle sin livshistorie over de næste tre dage. Dermed er rammen sat for trilogien – første bog er første dag, hvor Kvothe fortæller om sin barndom og ungdom.
Kvothe vokser op ved et omrejsende gøglertrup, hvor han både lærer at spille musik og lave magi, men hans verden vendes op og ned da forældrene bliver slået ihjel. Han hulter sig igennem en barsk hverdag som lommetyv og tigger i en større by, indtil han endelig kan søge optagelse på et universitet.
’Vindens navn’ er episk fantasy, og foregår i en rå middelalderagtig verden, hvor der findes magi, stort persongalleri, trængsler, udfordringer og ikke mindst kampen mellem det gode og det onde. En historie der breder sig over mange år. En dreng bliver til en mand og en mand bliver til en helt – det kan vi li’…
Det dejlige ved denne historie er, at hovedpersonen ikke er perfekt, han kan være egoistisk, tankeløs, naiv og en løgner. Men det gør ham bare mere troværdig og historien mere nuanceret. Men det springende punkt er naturligvis, hvor meget af hans historie der egentlig er sand?
Det er ikke en actiondrevet fortælling, men en historie fyldt med detaljer og ledetråde, der gør at man lige bliver nødt til at læse den en gang til, for fik man nu det hele med?
Skal du kun læse en fantasybog i dit liv, så vælg denne her. Den er bare vidunderlig. Som en lille krølle, er den amerikanske første del ’The name of the wind’ udgivet som to bøger i Danmark. Det betyder at du skal læse 'Vindens navn' og 'Dragedræberen' for at have læst første del af serien. Desværre er anden del af serien ikke udkommet på dansk endnu. Og I skrivende stund ventes der med længsel på at tredje og sidste del i serien udkommer (på amerikansk) – måske engang i 2014.
Skal du kun læse en fantasy roman i dit liv, så må det være ’Vindens navn’, det bliver ikke bedre.
Nogle gange er der bøger man skynder sig at læse, og andre gange er der bøger man bare må læse langsomt. Man gemmer på dem, rationerer, lægger dem fra sig, fordi det er svært at forholde sig til at det snart er slut. En sådan sjælden og elsket læseoplevelse var ’Vindens navn’ af den amerikanske debutforfatter Patrick Rothfuss.
”Det var nat, igen, og tre nuancer af stilhed hvilede over Syvmilekroen. ( …)Den tredje nuance af stilhed var svær at spore. Havde man tålmodighed til at lytte i lang tid, ville man måske begynde at ane den i gulvets planker og i de skrammede ølankre bag serveringsdisken. Den lurede i kaminens mørke hvælving, hvor noget af varmen fra den for længst udbrændte ild stadig hang tilbage, og den omsluttede manden der stod bag disken og gnubbede dens blanke mahogniflade med en hvid klud.”
Så er vi ellers godt i gang, det er sådan vi møder Kote, Kvothe, Flammen, E´lir, manden med mange navne, for første gang. Vi ved med det samme, at dette ikke er en helt almindelig kroejer. Han redder en Kronikør, da den lille landsby trues af overnaturlige væsner. Selvsamme presser kronikøren Kvothe til at fortælle sin livshistorie over de næste tre dage. Dermed er rammen sat for trilogien – første bog er første dag, hvor Kvothe fortæller om sin barndom og ungdom.
Kvothe vokser op ved et omrejsende gøglertrup, hvor han både lærer at spille musik og lave magi, men hans verden vendes op og ned da forældrene bliver slået ihjel. Han hulter sig igennem en barsk hverdag som lommetyv og tigger i en større by, indtil han endelig kan søge optagelse på et universitet.
’Vindens navn’ er episk fantasy, og foregår i en rå middelalderagtig verden, hvor der findes magi, stort persongalleri, trængsler, udfordringer og ikke mindst kampen mellem det gode og det onde. En historie der breder sig over mange år. En dreng bliver til en mand og en mand bliver til en helt – det kan vi li’…
Det dejlige ved denne historie er, at hovedpersonen ikke er perfekt, han kan være egoistisk, tankeløs, naiv og en løgner. Men det gør ham bare mere troværdig og historien mere nuanceret. Men det springende punkt er naturligvis, hvor meget af hans historie der egentlig er sand?
Det er ikke en actiondrevet fortælling, men en historie fyldt med detaljer og ledetråde, der gør at man lige bliver nødt til at læse den en gang til, for fik man nu det hele med?
Skal du kun læse en fantasybog i dit liv, så vælg denne her. Den er bare vidunderlig. Som en lille krølle, er den amerikanske første del ’The name of the wind’ udgivet som to bøger i Danmark. Det betyder at du skal læse 'Vindens navn' og 'Dragedræberen' for at have læst første del af serien. Desværre er anden del af serien ikke udkommet på dansk endnu. Og I skrivende stund ventes der med længsel på at tredje og sidste del i serien udkommer (på amerikansk) – måske engang i 2014.
Kommentarer