Vindens gråd af Tony Hillerman

Stilfærdigt og velfortalt gensyn med Jim Chee og Joe Leaphorn fra Navajo Stammepolitiet for alle krimielskere .

Bernadette Manuelito fra Stammepolitiet finder en myrdet mand i en fjern og afsidesliggende canyon. Spor og papirer forbinder ham med en tidligere sag om en legendarisk forsvundet guldmine, og da der kort efter også skydes efter Bernadette, går Jim Chee, som er hendes chef, i gang med at grave i fortid og nutid.
For år tilbage skød og dræbte millionæren Denton lykkeridderen Marvin McCay, øjensynligt i selvforsvar. Denton tilstod og fik en lille fængselsdom. Hans unge kone forsvandt sporløst kort efter og er aldrig siden dukket op.

Konens forsvinden har altid undret den nu pensionerede løjtnant Joe Leaphorn, og så at sige fra sidelinien begynder han nu sin egen efterforskning. De to politifolks opdagelser leder snart i utrolig grad i en retning, som igen involverer Denton. Men hvor er forbindelsen, hvad skulle motivet være, og hvad har en gammel indiansk shaman med det hele at gøre. Svarene på det hele finder sin højst overraskende forklaring og afslutning i en af de utallige bygninger i Fort Wingate, et tidligere militært materialedepot.

"Vindens gråd" er roman nummer 14 i rækken om Navajo Stammepolitiet og New Mexico, men hvis man søger efter hæsblæsende spænding og aktion, blod og mord, tapre helte og onde skurke, er man gået galt i byen med denne serie.

Jeg må indrømme, at jeg altid selv har været en stor fan af serien både på grund af bøgernes litterære kvaliteter, den gode personkarakteristik, og plottets sammenhæng, men så sandelig også af den fascinerende og spændende beskrivelse af og indføring i Navajoernes religion og levevis.
Nærværende roman lever vel til fulde op til ovenstående, selvom jeg dog må indrømme, at jeg undervejs "kedede" mig lidt. Romanen virkede lidt tynd og forudsigelig, og efterlod én med det indtryk, at Tony Hillerman, som nu er oppe i firserne, måske hellere skulle have stoppet serien inden dette sidste bind.
Dette sidste er sagt i et anfald af skuffelse, men døm selv.

Oversat af Søren K. Barsøe. Klim, 2008. 195 sider.