Den første ørn af Tony Hillerman

At blive taget på fersk gerning i at begå mord er ikke særlig heldigt, og slet ikke når offeret er politibetjent.

Så da Jim Chee fra Navajo Stammepolitiet finder en hopi-indianer bøjet over en myrdet kollega, ligner det en klokkeklar sag; statsanklageren er begejstret, han ser en dødsdom som et middel i sin kampagne for en politisk post. Sagen problematiseres ved, at Jims tidligere forlovede, Janet Pete, er vendt tilbage og er forsvarer for den fængslede hopi-indianer, og mod sin vilje tvinges Jim til at indse, at der er sider af sagen, der måske ikke er politisk opportune, men som han med sin indfødte baggrund burde forstå, bl.a. en noget vidtløftig historie om en ørn - eller rettere sagt to ørne.

Hans veje krydses af Joe Leaphorn, hans tidligere chef, der nu er pensioneret og driver lidt privatdetektiv-virksomhed for ikke at blive mindet om tomheden i hjemmet efter hustruens død. Han har påtaget sig at finde en kvindelig biolog, der i samme område og samme dag som politimordet er forsvundet under kortlæggelsen af en resistent virus, der truer med at udrydde store dele af reservatets befolkning, hvis den ikke standses i tide. Og Joe Leaphorn tror ikke på tilfældige sammentræf, det gør Jim Chee sådan set heller ikke.

"Den første ørn" indeholder alle de ingredienser, en sand Hillerman-roman bør indeholde: de to kendinge Jim Chee og Joe Leaphorn og deres anspændte, men alligevel sympatiske følelser over for hinanden, den storslåede natur og ikke mindst Jim Chee's indgående kendskab og respekt for navajo-traditionerne og hans uortodokse måde at løse mordgåden på.

Tony Hillerman har en trofast læserskare her i landet, der straks vil kaste sig over denne ny godbid, andre læsere af intelligente kriminalromaner kan roligt begynde her.
Og så kan vi glæde os over, at en ny er på trapperne.

Klim, 1999

BogWeb - 1. marts 2000