Anmeldelse
Vilde ting
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Denne sælsomme fortælling for store børn er i høj grad også væsentlig for alle voksne, der har glemt Neverland.
Historien fortæller om kampen mod naturen og udfordrer det brune hav, uendelige komplicerede konstruktioner, vinter der kommer og går uden varsel og haver, der er dækket af plastikblomster.
”Han har forladt de grænseløse enge, Pan. Nu går han rundt på asfalt og beton i verdens utallige millionbyer på de hede sommerdages lange middagstimer”.
Mualla på 85 år iagttager Byen med sin kikkert og begynder en dag at følge en mystisk Lille Pige, som bevæger sig rundt i Byen. Mualla er meget bevidst om tiden, der enten flyver afsted, eller praktisk talt står stille. Hver dag snakker hun med en gamle krage, der ligeledes flyver rundt og betragter Byen, hvor lejlighedskomplekser i beton fordriver naturen mere og mere.
En dag tager Mualla en tilskadekommen fugl ind, som hun plejer. Indimellem i fjernsynet ser hun forskellige historier om et rådyr, en flok vildsvin samt en bjørn, der alle har vovet sig ind i Byen, og som der fortælles om ”Er bragt under kontrol”, De sidder nu i hvert sit bur i en slags depot og har mistet deres frihed. Ligesom Mualla, der er fange sin lejlighed, og som må nøjes med at betragte udviklingen, der tordner afsted, fordi hun er bange for at forholde sig til verden, og dem, der tabes undervejs.
Den tyrkiste forfatter sætter spørgsmålstegn ved vores eksistens gennem forholdet til byen og naturen og den dobbelthed, vi indeholder og beder os overveje vores liv. Romanen forholder sig til kritikken af de vilde betonbyer, hvis grænser konstant udvides, og som medfører en enorm fremmedgørelse fra naturen og os selv. Det er ikke dyrene, som invaderer byen, men byen, der udvider sig og trænger ind i dyrenes habitat. Urbanisering og forbrug ændrer både dyr og menneskers levevis, men børnene ser klart. Den Lille Pige har ingen fordomme, og hun bruger sin opmærksomme fantasi til at tænke multidimensionalt og til at rumme verdens dybder.
Den gamle Mualla er ligesom dyrene alene i Byen i en intens ensomhed og har, indtil dyrene dukkede op, skærmet sig i sin lejlighed mellem sine bøger, men udsendelserne, der viser de skræmte dyr, vækker en masse indestængte følelser i hende. Da hun vover sig ud, betragtes hun ”som ukrudt på fortovet”. Den lille fugl, som hun plejer, og den Lille Pige er ligesom Mualla uskyldige beskuere til Byens ustoppelige vækst.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Denne sælsomme fortælling for store børn er i høj grad også væsentlig for alle voksne, der har glemt Neverland.
Historien fortæller om kampen mod naturen og udfordrer det brune hav, uendelige komplicerede konstruktioner, vinter der kommer og går uden varsel og haver, der er dækket af plastikblomster.
”Han har forladt de grænseløse enge, Pan. Nu går han rundt på asfalt og beton i verdens utallige millionbyer på de hede sommerdages lange middagstimer”.
Mualla på 85 år iagttager Byen med sin kikkert og begynder en dag at følge en mystisk Lille Pige, som bevæger sig rundt i Byen. Mualla er meget bevidst om tiden, der enten flyver afsted, eller praktisk talt står stille. Hver dag snakker hun med en gamle krage, der ligeledes flyver rundt og betragter Byen, hvor lejlighedskomplekser i beton fordriver naturen mere og mere.
En dag tager Mualla en tilskadekommen fugl ind, som hun plejer. Indimellem i fjernsynet ser hun forskellige historier om et rådyr, en flok vildsvin samt en bjørn, der alle har vovet sig ind i Byen, og som der fortælles om ”Er bragt under kontrol”, De sidder nu i hvert sit bur i en slags depot og har mistet deres frihed. Ligesom Mualla, der er fange sin lejlighed, og som må nøjes med at betragte udviklingen, der tordner afsted, fordi hun er bange for at forholde sig til verden, og dem, der tabes undervejs.
Den tyrkiste forfatter sætter spørgsmålstegn ved vores eksistens gennem forholdet til byen og naturen og den dobbelthed, vi indeholder og beder os overveje vores liv. Romanen forholder sig til kritikken af de vilde betonbyer, hvis grænser konstant udvides, og som medfører en enorm fremmedgørelse fra naturen og os selv. Det er ikke dyrene, som invaderer byen, men byen, der udvider sig og trænger ind i dyrenes habitat. Urbanisering og forbrug ændrer både dyr og menneskers levevis, men børnene ser klart. Den Lille Pige har ingen fordomme, og hun bruger sin opmærksomme fantasi til at tænke multidimensionalt og til at rumme verdens dybder.
Den gamle Mualla er ligesom dyrene alene i Byen i en intens ensomhed og har, indtil dyrene dukkede op, skærmet sig i sin lejlighed mellem sine bøger, men udsendelserne, der viser de skræmte dyr, vækker en masse indestængte følelser i hende. Da hun vover sig ud, betragtes hun ”som ukrudt på fortovet”. Den lille fugl, som hun plejer, og den Lille Pige er ligesom Mualla uskyldige beskuere til Byens ustoppelige vækst.
Kommentarer