Anmeldelse
Vilde modsætninger af Courtney Dicmas
- Log ind for at skrive kommentarer
Courtney Dicmas introducerer barnet for, hvad modsætninger er, med sine fine illustrationer af vilde dyr. De charmerende tegninger indbyder til, at barnet og den voksne kan finde på små historier om dyrene sammen.
Denne nye pegebog er en del af en serie på fire bøger, der handler om henholdsvis former, farver, tal, og modsætninger. De indeholder hver især mange elementer, der kan give barnet en god oplevelse og en god introduktion til bøgernes verden. Der er fine kontraster, der fanger blikket og elementer, der er lidt overraskende, som man kan hæfte sig ved og måske genkende, næste gang man læser bogen sammen. Tegningerne stimulerer den spirende fantasi, og samtidig er der også meget læring for barnet. Bogen har en god størrelse, lille nok til at tumlingen med lidt mere udviklet motorik kan styre den selv og samtidig stor nok til, at barnet og den voksne kan sidde og kigge i fællesskab.
I denne bog præsenteres barnet for de mest oplagte modsætninger; lav/høj, stor/lille, hurtig/langsom, oppe/nede, venstre/højre og dag/nat. Illustrationerne med de sjove vilde dyr viser meget tydeligt barnet forskellene mellem modsætningerne, og den humoristiske streg er et stort plus. Specielt surikaterne, der viser modsætningen mellem højre og venstre, er rigtigt godt fundet på, og de små charmerende ugleunger er heller ikke til at stå for.
Det er en fin pegebog, som man sagtens kan læse og kigge i flere gange med barnet, da illustrationerne lægger op til, at man som læser digter små historier om dyrene på billederne.

Kommentarer