Verdensmestre: en historie fra 00'erne af Nikolaj Zeuthen

Hvad sker der med kærligheden, når børnene melder deres ankomst? Satirisk roman om at overleve livet med små børn!

Rune og Anna forelsker sig og efter et par år flytter de sammen i en lejlighed på Frederiksberg. De er begge akademikere, de har begge job og lever det gode bekvemme liv. Hurtigt beslutter de sig for, at de skal have børn, og Emma melder sin ankomst. Det at få barn viser sig at tage meget mere af deres tid, end de havde frygtet. Og ganske hurtigt ender de i den centrifuge, som alle småbørnsforældre kender, helt uforberedte på at de kunne ske for dem. De var ellers så forberedte!

Over fem kapitler trækkes læseren gennem alt det, alle forældre støder på, men måske ikke alle dyrker så benhårdt som vore to forældre her. De vil bare være verdensmestre i forældreskab!

Uengagerede pædagoger, diskussioner om hvad poden skal spise eller ikke spise, sovetider, computer/tv forbrug, legevenner osv.

Romanen er en meget triviel opremsning af hurdler, problemer, kontroverser og ikke mindst den forvirring og den manglende kompetence, moderne børnefamilier lider under. Alt skal være så perfekt, alle barnets behov skal dækkes umiddelbart. Det at være familie er ikke bare noget man er, her efter årtusindskiftet, det er et hårdt stykke arbejde, ofte op ad bakke. Og uh, hvor er det genkendeligt.

Jeg må dog indrømme, at ’Verdensmestre’ nok primært henvender sig til voksne med helt små børn. Jeg kedede mig lidt. Tilskriver det, at jeg ikke er målgruppen (er blevet for gammel og har ”fortrængt” livet med små børn). Desuden er romanen et dansk remake af George Perecs roman ”’Ting - en historie fra 60’erne’, hvor historien konsekvent er fortalt i 3 person flertal - lidt for distancerende og lidt for meget litterært eksperiment til min smag. Denne litterære gimmick hægtet op på den dagligdags historie, der tenderende bekendelseslitteraturens trang til at udveksle erfaringer fra det personlige (familie)liv, synes jeg er en lidt kunstig kombination. Men ’Verdensmestre’ kan sagtens være god læsning for unge, der har småbørn.