Anmeldelse
Vent på mig Marie af Pernille Juhl
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortællingen om Marie og Anders’ liv under 1. Verdenskrig, hvor han er sønderjyde i tysk krigstjeneste og hun dansksindet lærerinde i Graasten, tegner et meget realistisk og samtidig følsomt protræt af en vanskelig tid i dansk historie.
Pernille Juhl har rødder i Graasten, og hendes farfars optegnelser fra hans deltagelse i 1. Verdenskrig som tysk soldat har inspireret hende til romanen om Marie og Anders.
1. august 1914 bliver Anders indkaldt som tysk soldat, og allerede to dage senere tager han nødtvunget af sted mod ukendt mål vestpå. Hvor afskeden i Sønderjylland var præget af uro og sorg, bliver stemningen mere løssluppen jo længere ned i Tyskland, de kommer, og der lyder slagord som: "Lige om lidt står vi i Paris". Men krigen trækker ud, og for Anders kommer der til at gå mere end fire år, inden han kan rejse hjem igen.
Anders har haft et godt øje til lærerinden Marie i Graasten og hun til ham, og i løbet af årene opstår et kærlighedsforhold mellem dem. Anders er ofte i tvivl om, hvorvidt Marie vil vente på ham, og på den anden side er Marie ofte usikker på Anders’ skæbne, og om han overhovedet er i live.
Bogen veksler mellem det barske og hårde liv i skyttegravene ved fronten - både i vest og øst - og livet i Gråsten, som er præget af usikkerhed om familiemedlemmers skæbne og voksende mangel på fødevarer og andre dagligvarer.
Romanens store styrke ligger i beskrivelsen af Anders’ oplevelser som tysk soldat. Livet i skyttegravene er meget realistisk beskrevet, der er mange billeder, der bliver siddende på hornhinden. Stærk er også fortællingen om venskab og hjælpsomhed blandt gruppen af dansksindede soldater, i starten sekskløveret, senere firkløveret, og beskrivelserne af hvad krigshandlingerne fører til overfor civilbefolkningen i Belgien, Frankrig og Rusland.
I august 1915 begynder Anders af føle sig mere og mere afstumpet: ”Ville han nogensinde kunne tage tilbage til Graasten og bare leve, som om intet var hændt?...Hvorfor var det ikke ham, der var død?” Bogen slutter sidst i november 1918, hvor Anders vender tilbage til Graasten, og spørgsmålet er nu, om han og Marie kan fortsætte som før. Blandt befolkningen i Sønderjylland er der også sket ændringer, mange kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, og der bliver talt om, at kvinder skal have stemmeret.
'Vent på mig Marie' er første del af i alt fire bøger om Marie og Anders og deres familier og de store omvæltninger, der sker for dem.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortællingen om Marie og Anders’ liv under 1. Verdenskrig, hvor han er sønderjyde i tysk krigstjeneste og hun dansksindet lærerinde i Graasten, tegner et meget realistisk og samtidig følsomt protræt af en vanskelig tid i dansk historie.
Pernille Juhl har rødder i Graasten, og hendes farfars optegnelser fra hans deltagelse i 1. Verdenskrig som tysk soldat har inspireret hende til romanen om Marie og Anders.
1. august 1914 bliver Anders indkaldt som tysk soldat, og allerede to dage senere tager han nødtvunget af sted mod ukendt mål vestpå. Hvor afskeden i Sønderjylland var præget af uro og sorg, bliver stemningen mere løssluppen jo længere ned i Tyskland, de kommer, og der lyder slagord som: "Lige om lidt står vi i Paris". Men krigen trækker ud, og for Anders kommer der til at gå mere end fire år, inden han kan rejse hjem igen.
Anders har haft et godt øje til lærerinden Marie i Graasten og hun til ham, og i løbet af årene opstår et kærlighedsforhold mellem dem. Anders er ofte i tvivl om, hvorvidt Marie vil vente på ham, og på den anden side er Marie ofte usikker på Anders’ skæbne, og om han overhovedet er i live.
Bogen veksler mellem det barske og hårde liv i skyttegravene ved fronten - både i vest og øst - og livet i Gråsten, som er præget af usikkerhed om familiemedlemmers skæbne og voksende mangel på fødevarer og andre dagligvarer.
Romanens store styrke ligger i beskrivelsen af Anders’ oplevelser som tysk soldat. Livet i skyttegravene er meget realistisk beskrevet, der er mange billeder, der bliver siddende på hornhinden. Stærk er også fortællingen om venskab og hjælpsomhed blandt gruppen af dansksindede soldater, i starten sekskløveret, senere firkløveret, og beskrivelserne af hvad krigshandlingerne fører til overfor civilbefolkningen i Belgien, Frankrig og Rusland.
I august 1915 begynder Anders af føle sig mere og mere afstumpet: ”Ville han nogensinde kunne tage tilbage til Graasten og bare leve, som om intet var hændt?...Hvorfor var det ikke ham, der var død?” Bogen slutter sidst i november 1918, hvor Anders vender tilbage til Graasten, og spørgsmålet er nu, om han og Marie kan fortsætte som før. Blandt befolkningen i Sønderjylland er der også sket ændringer, mange kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, og der bliver talt om, at kvinder skal have stemmeret.
'Vent på mig Marie' er første del af i alt fire bøger om Marie og Anders og deres familier og de store omvæltninger, der sker for dem.
Kommentarer