Bog

Helenes befrielse

Af (
2020
)

Anmeldelse

Helenes befrielse af Pernille Juhl

24 aug.20

Meget vellykket og spændende opfølgning på Helenes historie med fokus på hendes personlige problemer og livet i København og Haderslev under besættelsen.

Da vi slap hovedpersonen i Helenes krig, havde hun mange problemer. Helene ser fortsat mistillid og frygt alle vegne og er meget forelsket i den tyske soldat Johan, og hun gør alt for at holde forholdet skjult for både modstandsgruppen og familien, men det bliver ikke nemmere af, at hun er blevet gravid: ”Hvor skal jeg bo? Hvor længe kan jeg bo hos min faster? Hvor kan jeg være med et lille spædbarn? Hvor skal vi bo, når krigen slutter? Kan jeg nogensinde færdiggøre mine studier?”

Helene bliver smidt ud hjemmefra, da forældrene finder ud at, at hun er gravid, og bo hos fasteren kan hun heller ikke mere, da naboen har fundet ud af, at Helene er kæreste med en tysk soldat, og en aften bliver hun slået og mishandlet og skældt ud for at være tyskertøs. Hendes eneste mulighed for at finde et sted at være er at hun tager til Haderslev for at bo sammen med sin svigermor.

Samtidig er stemningen i modstandsgruppen meget trykket, deres illegale arbejde bliver mere og mere farligt, der er mange modstandsfolk, der bliver fængslet, og der er mistanke om, at der er en stikker i Kannibalgruppen. Helene er overbevist om, at de mistænker hende. For at bevise at det ikke er hende, bliver hun nødt til selv at finde frem til stikkeren.

Historien om Helene og hendes liv fungerer rigtig godt, den er meget troværdig og hænger fint sammen. Som et ekstra plus er Pernille Juhls beskrivelse af miljøerne og af hverdagen under besættelsen med vareknaphed samt hendes inddragelse af større historiske begivenheder som fængslingen af politiet, bombningen af Shellhuset og den franske skole og ikke mindst den 4. og 5. maj. Mødrehjælpen bliver nævnt, og selv om straffen for at få foretaget en illegal abort er to års fængsel, overvejer Helene at opsøge en kvinde, som kan hjælpe hende.

Bogen sætter tanker i gang om, at tingene ikke altid er så sort-hvide, som man tror. Johan er tysk soldat, ja, men når man kender hans baggrund, ser det anderledes ud. Måske er vi – og det gælder stadig – ofte for hurtige til at dømme andre mennesker. Men på samme tid er det også et plus – og det gælder også i dag – at opleve, hvor mange mennesker der er villige til at hjælpe andre i problemer. I 'Helenes befrielse' ved at skjule personer, der er eftersøgt af den tyske besættelsesmagt. Som endnu et plus vil jeg rose forlaget for den meget læsbare typografi.

Bogdetaljer

Forlag
People's Press
ISBN
9788770369770
Antal sider
300

Tema

Tema

75 år siden befrielsen

I 2020 var det 75 år siden, Danmark blev befriet, og man igen kunne lade lyset strømme ud i aftenmørket. Befrielsen, besættelsen og modstandskampen er tematikker i litteraturen fra 1945 til i dag. 
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer