Man bliver lidt af en sortseer af at læse Askildsens noveller, der kredser om det vanskelige i menneskets relationer, men han skriver så godt, at det er værd at tage pessimismen med.
Efter 19 års pause udkommer den norske minimalist Kjell Askildsen med en ny novellesamling. Som altid hos Askildsen er karakterernes forhold til omverdenen problematisk. Han er eminent til at fremmane menneskelige relationer, der har tavshed og distance som dominerende ingredienser, om det så er i forholdet til aldrende forældre, i parforholdet eller i venskabet.
Det sidste gør sig gældende i titelnovellen ‘Venskabets pris’, hvor jeg-fortælleren konfronteres med sine egne ord om, at når den gensidige påvirkning mellem to mennesker ophører, er det en trussel mod deres venskab. Venskabets pris er altså, at de er nødt til at være meget sammen. Det er en nærmest grotesk og i hvert fald meget mørk pointe.
Seksualitet, ensomhed og dødsangst er vigtige emner i novellerne, der ofte har mænd som hovedpersoner. Lidt frisk kan man sige, at der er en del onani og fadøl til stede, men det er komplekse og fine portrætter af knude-mænd, Askildsen skaber. Som det hedder i ‘Det røde hus’, hvor jeg-fortælleren forelsker sig i en kvinde, han kun har set på afstand: “(…) man bærer sin natur med sig, den er som en knyttet hånd; kunne man blot åbne hånden og lade der flyve pile fra hver finger!” Han tænker i øvrigt altid “man”, aldrig “jeg”, og hans ensomhed er så stor som den himmel, handlingen udspiller sig under.
Meget er usagt og uforløst hos Askildsens karakterer. Deres bevæggrunde forklares ikke, og de er dårlige til at tolke hinandens reaktioner. Man bliver måske lidt af en sortseer af at læse hans noveller, der alle kredser om det vanskelige i forholdet mellem mennesker, men han skriver så godt, at det er værd at tage en smule pessimisme med i købet.
Ikke siden ‘Hundene i Thessaloniki' i 1996 er der kommet nyt fra Kjell Askildsen, men i 2015 udkom ‘Venskabets pris’, der nu også foreligger på dansk. Samlingen består af 12 noveller primært skrevet i perioden 1998 til 2004. De er alle forholdsvis korte med den længste på 8 sider. Ved de korteste, der kun er halvanden side, tager jeg mig selv i at ønske, at de havde fået lidt mere plads til at udfolde deres tematik, men med Askildsens minimalistiske stil fortælles snarere for lidt end for meget. ‘Venskabets pris’ er en fin samling, der understøtter de tematikker, vi allerede kender fra forfatterskabet, og er man til for eksempel Helle Helle eller tyske Judith Hermann, vil man finde flere perler i denne samling. Nye læsere af forfatterskabet kan med fordel begynde med den forrige udgivelse på dansk ‘De 18 bedste’, hvor Askildsen selv har udvalgt de ypperste af sine noveller.
Kommentarer