Jonas Eriksson debuterer med en imponerende roman om en mørk periode i danmarkshistorien, hvor slaver blev importeret fra Vestafrika.
I begyndelsen af 1700-tallet er den unge Thomas Espersen kommet til København fra en gård på landet for at studere teologi. Da hans mor dør, har han ikke mulighed for at færdiggøre sine studier, og da han meddeler dette til sin professor i oldgræsk, bliver han introduceret for enkefrue Dorothea Kragh.
Dorothea Kragh er fungerende generalpostmester og enke efter Christian 5.s søn. Enkefruen vil være hans velgører, hvis han står i hendes tjeneste i to år, hvilket betyder, at Thomas skal rejse med skibet Leonora til Guldkysten for at være enkefruens øjne og ører, da hun ikke er tilfreds med sin guvernør dernede.
Thomas skal overtage guvernørens post og sende denne retur til Danmark sammen med de længe ventede slaver. På vejen skal Thomas desuden agere tutor for to adelsbørn. Hans temperament koger, da han indser enkefruens rænkespil, men han har ikke andet valg end at takke ja til tilbuddet, hvis ikke han vil tilbage til gården.
Sejlturen bliver en nådesløs affære fyldt med intriger, og Thomas’ eneste trøst er drømmene om sin smukke elev, den 15-årige Natalie. Da skibet når Kysten, chokeres han over mødet med det eksotiske og fremmede land, dets indbyggere og deres skikke, sine egne landsmænd, men mest af alt over, hvordan slaverne behandles. Thomas erfarer desuden, at guvernørens væsentligste opgave er at skaffe slaver gennem forhandling med de mange stammer. Nu frygter han for alvor for sin fremtid som guvernør, men det er ikke en luksus, han kan tillade sig.
'Vejen hjem' er en art dannelsesroman, der viser menneskets smukkeste og grimmeste sider. En blanding af en eventyrlig fortælling med et historisk blik, men også en actionroman, hvis beskrivelser af menneskelig adfærd giver en stor klump i halsen. Thomas Espersen ved ikke, hvad han tvinges ud i, da skibet stævner ud. Han oplever forfærdelige ting og opgiver må på det nærmeste opgive sin menneskelighed.
Kommentarer