Anmeldelse
Vandrefalken
Bakers litterære perle tvinger læseren til at stoppe op og nyde verden omkring sig. Et enestående møde mellem natur og poesi.
Hvor ofte stopper du op og nyder naturen omkring dig? Virkelig indånder hvert et sanseindtryk, som var det livsnødvendig ilt? Det er nok de færreste af os, der bare momentvis vier den slags ubetinget opmærksomhed til verden, men med ’Vandrefalken’ har britiske J. A. Baker skabt et poetisk værk, der tvinger os til at sænke tempoet og overgive os fuldkommen til nuet.
Skrevet i dagbogsformat er bogen en åndrig skildring af forfatterens daglige møde med naturen i hjemegnen Essex – og ikke mindst det mangfoldige fugleliv, der dominerer miljøet. Især vandrefalkene optager Baker, og det er med udgangspunkt i rovfuglen, at han udforsker området i detaljer. Han følger sporene efter den elegante dræber, glider gennem mose, krat og skov som en usynlig observatør, imens han dokumenterer dyrets færden med en oprigtig inderlighed, der giver et særegent liv til dagbogsoptegnelserne.
Stilen er langsom, næsten langdigtsagtig, og hver sætning står som et fyldigt tableau af farver, former og sansninger, der i kombination med andre sætninger maler et levende landskabsmaleri. Det er slow-reading, men langt fra kedeligt, og hatten af for oversætteren Mads Joensen, der med stilsikker hånd har overført Bakers ord til det danske sprog.
’Vandrefalken’ er i en genrekategori for sig selv med sin balancering mellem på den ene side poetisk sansning og på den anden prosaisk naturbeskrivelse. Den kan nydes hjemme på sofaen med en kop kaffe og lyden af den knitrende pejs, men samtidig opfordrer den til at blive læst under åben himmel, måske i skyggen af et kastanjetræ i nærheden af en rislende bæk med fuglenes kvidren som lydtapet til læsningen.
Om ikke andet bør man unde sig selv den læseoplevelse, ’Vandrefalken’ tilbyder. Der er måske ikke den store handling, men hvem siger, at naturen ikke er dramatisk. For selv i de små øjeblikke gemmer sig elementer af skønhed og vold, og vandrefalkens liv er i sin essens et spørgsmål om liv og død.
Bakers bog udkom i 1967, og det er første gang, den udkommer på dansk. Men trods dens næsten 60 år på bagen, så taler den lige ind i vor tid, hvor behovet for fordybelse og reetablering af forbindelsen til naturen virker mere presserende end nogensinde.
Bakers litterære perle tvinger læseren til at stoppe op og nyde verden omkring sig. Et enestående møde mellem natur og poesi.
Hvor ofte stopper du op og nyder naturen omkring dig? Virkelig indånder hvert et sanseindtryk, som var det livsnødvendig ilt? Det er nok de færreste af os, der bare momentvis vier den slags ubetinget opmærksomhed til verden, men med ’Vandrefalken’ har britiske J. A. Baker skabt et poetisk værk, der tvinger os til at sænke tempoet og overgive os fuldkommen til nuet.
Skrevet i dagbogsformat er bogen en åndrig skildring af forfatterens daglige møde med naturen i hjemegnen Essex – og ikke mindst det mangfoldige fugleliv, der dominerer miljøet. Især vandrefalkene optager Baker, og det er med udgangspunkt i rovfuglen, at han udforsker området i detaljer. Han følger sporene efter den elegante dræber, glider gennem mose, krat og skov som en usynlig observatør, imens han dokumenterer dyrets færden med en oprigtig inderlighed, der giver et særegent liv til dagbogsoptegnelserne.
Stilen er langsom, næsten langdigtsagtig, og hver sætning står som et fyldigt tableau af farver, former og sansninger, der i kombination med andre sætninger maler et levende landskabsmaleri. Det er slow-reading, men langt fra kedeligt, og hatten af for oversætteren Mads Joensen, der med stilsikker hånd har overført Bakers ord til det danske sprog.
’Vandrefalken’ er i en genrekategori for sig selv med sin balancering mellem på den ene side poetisk sansning og på den anden prosaisk naturbeskrivelse. Den kan nydes hjemme på sofaen med en kop kaffe og lyden af den knitrende pejs, men samtidig opfordrer den til at blive læst under åben himmel, måske i skyggen af et kastanjetræ i nærheden af en rislende bæk med fuglenes kvidren som lydtapet til læsningen.
Om ikke andet bør man unde sig selv den læseoplevelse, ’Vandrefalken’ tilbyder. Der er måske ikke den store handling, men hvem siger, at naturen ikke er dramatisk. For selv i de små øjeblikke gemmer sig elementer af skønhed og vold, og vandrefalkens liv er i sin essens et spørgsmål om liv og død.
Bakers bog udkom i 1967, og det er første gang, den udkommer på dansk. Men trods dens næsten 60 år på bagen, så taler den lige ind i vor tid, hvor behovet for fordybelse og reetablering af forbindelsen til naturen virker mere presserende end nogensinde.
Kommentarer