Et vaskeægte cirkusdrama der udspiller sig under Den Store Depression i 1930’ernes USA.
Sara Gruens første roman på dansk, "Vand til elefanterne", tager sin begyndelse i nutiden, hvor den 93-årige Jacob Jankowski sidder på et plejehjem og tænker sig tilbage til ungdommens dage, hvor han arbejdede som dyrlæge i cirkus.
Som 23-årig mister Jacob pludselig sine forældre, og han står uden penge og med en uafsluttet dyrlægeeksamen. Han flygter ud i verden, ender i et cirkusvogntog og bliver indlemmet i "Brødrene Benzinis Mest Eventyrlige Cirkusforestilling i Verden". Dette er en helt anden verden end den, han kender til, men langsomt kommer han ind under huden på cirkuslivet. Han får lært sig det indforståede hierarki, cirkusslang og-regler, bliver ven med folk og fæ, helt specielt Rosie, den nye, tilsyneladende utrænede, elefant – indtil Jacob knækker koden. Og han forelsker sig i den smukke Marlena, som desværre er gift med den psykopatiske dyrepasser, August.
Historien skifter jævnligt mellem Jacobs ungdomserindringer og alderdomsbekymringer. Dette kunne godt medføre, at man mister fokus, men jeg synes, det fungerer rigtig godt. Man genkender den gamle affældige mand i den unge friske mand og omvendt, hvilket gør, at man får et helt specielt forhold til ham. Især er jeg fascineret af beskrivelsen af den alderdomssvækkede Jacob, den er på én gang rørende og skræmmende.
Alt i alt er det en meget harmonisk historie med gode person- (og dyre-)skildringer. Mange af figurerne og historierne er baseret på virkelige hændelser, som forfatteren er stødt på i sin grundige research af depressionens cirkusliv i USA. Hun har god sans for skæbnefortællinger, og hun fanger perfekt den atmosfære, der gør, at jeg bliver suget ind og næsten fysisk finder mig selv stående i manegen i et sølle og dog prangende andenrangs cirkus.
Desuden er jeg, som dyreelsker, glad for den fremtrædende plads, dyrene har i historien. Måske bliver de lige en tand for menneskeliggjorte, men jeg sluger det råt!
Hvis man er fan af John Irvings bøger, så tror jeg ikke, man går helt galt i byen med "Vand til elefanterne", da der er lidt John Irvingsk galskab over den. Så "Nyd forestillingen!"
Oversat fra amerikansk af Ellen Mygind Kristensen efter 'Water for elephants'. Bazar, 2008. 355 sider.
Kommentarer