Anmeldelse
Uskyldig leg - hvad bliver det næste?
- Log ind for at skrive kommentarer
En virkelig uhyggelig historie om forbandelser og død, men også om stort mod.
Jeremie er 13 år og bor sammen med sine forældre. Han er for nylig begyndt at fornemme en skygge, der forfølger ham. En dag falder hans elskede hund pludseligt død om ude i haven, og Jeremie ser bagefter en sort skygge, der smiler inde blandt træerne. Han ved, at det er døden!
En nat opdager Jeremie, at forældrene sidder i stuen og snakker om en stor gammel bog, som ligger opslået på bordet. Han kan ikke lade være og læser i bogen, som rummer en dyb og forfærdelig hemmelighed om hans familie, som han beslutter sig for at opklare. Måske kan undersøgelsen også kaste lys over mysterierne, som han er stødt på. Den første udfordring går gennem en gammel kælder, hvor Jeremie helt alene må stå ansigt til ansigt med de mest forfærdelige rædsler, som er ved at tage livet af ham.
Sproget er let at læse, og der er mange maleriske beskrivelser i historien, måske lige rigeligt mange. Historien er meget uhyggelig, og det er en sjældenhed, så jeg er overbevist om, at bogen vil finde adskillige læsere. Scenen er en blanding af hverdagsrealisme og det klassiske gys med en skræmmende verden under jorden. Michael Næsted Nielsen har skrevet andre gyserhistorier til børn, og de kan alle få hårene til at rejse sig hos læseren.

Kommentarer