Anmeldelse
Under engelsk himmel af Robert Radcliffe
- Log ind for at skrive kommentarer
Det handler om England 1943, om bombetogter, om død, rædsel og tilfældige tab af menneskeliv, men det handler også om kærlighed og om det nære samfund under krigens betingelser.
Udgangspunktet er 1943, vi er i en lille engelsk landsby, Bedenham, et sted midt i Suffolk, tæt ved er der, som flere andre steder i Sydvestengland, en stor amerikansk luftbase, hvorfra de 'flyvende fæstninger' tager på bombetogter dybt ind i Tyskland.
Vi møder beboerne i landsbyen, vi får lov til at komme helt ind på livet af dem og sidde med ved middagsbordet. Ungerne brokker sig over maden, de voksne er ikke begejstrede over de mange amerikanere overalt.
Men centrum i beretningen er bombegruppe 520 på basen, nærmere betegnet besætningen på B-17 flyet 'Misbehavin’ Martha' med løjtnant John Hooper som chef og en gruppe amerikanske knægte, der på hvert togt risikerer livet.
Forfatteren har været pilot, bor selv i Suffolk og har foretaget en utrolig research, for her er man som læser virkelig med oppe i maskinen og fornemmer kulden, rædslen og sorgen, når de ser en af de andre maskiner i formationen styrte.
Vi er også med drengene på druk inde i Ipswich og på orlov i London, hvor de hver på sin måde oplever rollen som "bombeoffer" under en luftalarm.
De stramme sociale rammer i det lille og nære samfund under krigens livsbetingelser stiller store krav til menneskene. Vi følger også Heather, ung lærerinde i landsbyen og gift med David, der er forsvundet under kampe i Sydøstasien. Hendes nære venskab med John Hooper er ikke uden problemer.
Romanen har mange elementer, man som erfaren læser vil genkende fra trivial-genren - skæbner, der næsten er 'for meget'. For eksempel den evakuerede dreng fra London, der først går så grueligt meget igennem … Men forfatteren formår at fjerne sig milevidt fra alt, der bare dufter af kliché. Han rammer en stemning, der får alt til at virke ægte.
Og miljøet er også ægte, denne anbefaler har i 27 år haft nære relationer til en lille by i Suffolk, der – måske- er Bedenham. Det er uhyre genkendeligt.
Man behøver nu hverken være anglofil eller vild med bombemaskiner og krigshistorier for at have fornøjelse af denne roman, bare kunne lide en god og velskrevet historie.
Oversat af Torben Nilsson. Klim, 2006. 361 sider. Kr 299,-

Kommentarer