Anmeldelse
Udødeligheden af Milan Kundera
Det er en intellektuel, morsom og vittig roman om menneskets længsel efter udødelighed og som som foregår i Paris. På baggrund af lærde diskussioner med sin ven professor Avenarius konstruerer en markant forfatterstemme (Kundera selv) romanen undervejs.
Anbefalet af bibliotekar Anny Skov Madsen, Vejle Bibliotek
Lån bogen på 
Inspireret af en moden kvindes yndefulde hilsen til sin unge svømmelærer finder forfatteren sin hovedperson. Det er den moderne, lidt depressive Agnes, hvis relationer til far, søster, mand og teenagedatter tegnes. Her er det konkrete og modsætningsfyldte levede liv, fyldt med uforståelige og ulogiske handlinger.
I kontrast hertil foretager forfatteren nogle nedpunktslag i kendte forfatteres ord om verden, livets, dødens og kærlighedens paradokser. Vi møder bl.a. forfatterne Rainer Marie Rilke, Beethoven, Goethe og den unge romantiske Bettina von Arnim, som ikke kan leve uden Goethes kærlighed, men reelt higer hun efter udødeligheden i berømmelsens skygge. Og på tværs af tid og rum diskuterer Hemingway og Goethe deres berømmelse.
Det hele skal ses som en civilisationskritisk kommentar til nutidens kultur, der dyrker den sentimentale mennesketype. Ikke mindst medierne er med til at afmontere værdierne. Vi higer alle efter berømmelsens 15 minutter, og vi nægter at se døden i øjnene. Verden er en menneskeret, at give gaver er ikke kun velgørenhed, døden er underholdning, kærlighedens følelser er en falsk illusion af indsigt, og idealerne mere værdifulde end eksistens. Verden bliver mere kompliceret, når man læser Kundera, fordi han tager illusionerne fra os.
Hvert kapitel kan læses som et velformuleret debatoplæg, så her kan man hente nyt skyts til diskussioner. Det er velbegavet underholdning, fordi så mange forestillinger vendes rundt. Man kan ikke lade være med at more sig og overgive sig, men man bliver også lidt desillusioneret undervejs. For for Milan Kundera er intet helligt.
På den måde er romanen en god begyndelse til ikke at lade sig forføre af mediehysteriet og lade sine følelser dominere. Som den overbevisende og talentfulde forfatter han er, tvinger han læseren til at tænke. Den rene eksistens bliver tydelig og nærværende. Romanen minder på flere måder om en anden af hans kendte og filmatiserede romaner, nemlig ”Tilværelsens ulidelige lethed” (1983).
Milan Kundera f. 1929 er tjekkisk eksilforfatter bosiddende i Frankrig.
Forfatterweb om Milan Kundera (adgang fra uddannelsesinstitutioner og biblioteker)
På dansk ved Eva Andersen. Gyldendal, 1990. 392 sider
Det er en intellektuel, morsom og vittig roman om menneskets længsel efter udødelighed og som som foregår i Paris. På baggrund af lærde diskussioner med sin ven professor Avenarius konstruerer en markant forfatterstemme (Kundera selv) romanen undervejs.
Anbefalet af bibliotekar Anny Skov Madsen, Vejle Bibliotek
Lån bogen på
Inspireret af en moden kvindes yndefulde hilsen til sin unge svømmelærer finder forfatteren sin hovedperson. Det er den moderne, lidt depressive Agnes, hvis relationer til far, søster, mand og teenagedatter tegnes. Her er det konkrete og modsætningsfyldte levede liv, fyldt med uforståelige og ulogiske handlinger.
I kontrast hertil foretager forfatteren nogle nedpunktslag i kendte forfatteres ord om verden, livets, dødens og kærlighedens paradokser. Vi møder bl.a. forfatterne Rainer Marie Rilke, Beethoven, Goethe og den unge romantiske Bettina von Arnim, som ikke kan leve uden Goethes kærlighed, men reelt higer hun efter udødeligheden i berømmelsens skygge. Og på tværs af tid og rum diskuterer Hemingway og Goethe deres berømmelse.
Det hele skal ses som en civilisationskritisk kommentar til nutidens kultur, der dyrker den sentimentale mennesketype. Ikke mindst medierne er med til at afmontere værdierne. Vi higer alle efter berømmelsens 15 minutter, og vi nægter at se døden i øjnene. Verden er en menneskeret, at give gaver er ikke kun velgørenhed, døden er underholdning, kærlighedens følelser er en falsk illusion af indsigt, og idealerne mere værdifulde end eksistens. Verden bliver mere kompliceret, når man læser Kundera, fordi han tager illusionerne fra os.
Hvert kapitel kan læses som et velformuleret debatoplæg, så her kan man hente nyt skyts til diskussioner. Det er velbegavet underholdning, fordi så mange forestillinger vendes rundt. Man kan ikke lade være med at more sig og overgive sig, men man bliver også lidt desillusioneret undervejs. For for Milan Kundera er intet helligt.
På den måde er romanen en god begyndelse til ikke at lade sig forføre af mediehysteriet og lade sine følelser dominere. Som den overbevisende og talentfulde forfatter han er, tvinger han læseren til at tænke. Den rene eksistens bliver tydelig og nærværende. Romanen minder på flere måder om en anden af hans kendte og filmatiserede romaner, nemlig ”Tilværelsens ulidelige lethed” (1983).
Milan Kundera f. 1929 er tjekkisk eksilforfatter bosiddende i Frankrig.
Forfatterweb om Milan Kundera (adgang fra uddannelsesinstitutioner og biblioteker)
På dansk ved Eva Andersen. Gyldendal, 1990. 392 sider
Kommentarer