Underholdende og oplysende beretning om diplomaten Henrik Kauffmann. Foruden historien om hans liv, hvor Grønlands skæbne fylder en del, giver bogen perspektiver på Danmarks udenrigspolitik.
Bogen er en "folkeudgave" af forfatterens disputats fra 1996, og Bo Lidegaard har formået at fortælle historien om Henrik Kauffmann's karriere og de verdenshistoriske hændelser, der udspillede sig omkring ham, så det hele bliver både meget spændende og meget oplysende. Fuldstændigt som forfatteren har gjort i sine andre historiske fortællinger.
Kauffmann kom som jurist ind i udenrigstjenesten og startede sit kosmopolitiske liv i New York, Berlin, Rom og Oslo, foruden mange og lange ophold i Fjernøsten. Alene i hans tur fra Beijing gennem Gobiørkenen til Sibirien ville der være stof til en spændende beretning.
Kauffmann blev sendt til Washington i 1939, og der valgte han ved den nazistiske besættelse at erklære sig som uafhængig gesandt. Han agerede derefter som repræsentant for Danmark, men ikke for den danske regering. Her får man virkelig forklaret -som en læser, der trods er for ung til selv at huske omstændighederne, hvordan samarbejdspolitikken stillede Danmark i en meget vanskelig situation rent verdenspolitisk. Henrik Kauffman blev afskediget og tiltalt for højforræderi, men amerikanerne havde brug for ham, derfor kørte han uanfægtet videre.
Her er det så, at Grønlandsoverenskomsten blev underskrevet, og USA fik mulighed for at få militærbaser på Grønland mens dansk suverænitet over Grønland stadig anerkendes, Kauffmann bruger absolut dette til sin egen fordel, og fortællingen hele hændelsesforløbet med alle dramatiske detaljer er nærmest som at læse en klassisk politisk thriller i noir-genren. Vi er ind imellem også lige omkring relationen til svigerinden, som formodes at være hans livs lidenskab.
Det er en bog med detaljer, der er ture ud ad tangenter, der er sideplots, men det giver alt sammen historien flere nuancer, og den er trods alt også letlæst. Det er en bog, man kan lægge fra sig og umiddelbart træde lige ind i, når man samler den op igen. Og det er en kvalitet.
Interessant var det også at læse, at forslaget om at købe Grønland skam ikke er opfundet af Trump. Det var fremme et par gange i slutningen af fyrrene, og faktisk så sent som 1960 af Eisenhower, da det blev nævnt , at det hele ville være meget nemmere, hvis USA bare købte Grønland.
Slutningen er uforholdsmæssigt dramatisk, Kauffmann ligger dødelig syg af kræft, da hustruen køber en ny køkkenkniv, skærer halsen over på ham og stikker sig selv i hjertet.
Kommentarer