Ude

Ragnar Jónasson er tilbage med et psykologisk drama fra det islandske højland, der desværre ikke er på niveau med hans tidligere bøger.  

Fire gamle venners genforeningstur i det islandske højland udvikler sig til et klaustrofobisk kammerspil. Ragnar Jonassons femte roman på dansk er, set i forhold til det øvrige forfatterskab, en forhastet omgang psykologisk spænding med et fladt plot. Hurtigt læst, hurtigt glemt.

Daniel, Armann, Helena og Gunnlauger har kendt hinanden siden ungdommen, men karrieren har ført dem af forskellige veje i livet. Daniel er blevet skuespiller uden det store gennembrud, Armann har haft en vild ungdom med misbrug, men ejer nu et succesfuldt islandsk turistfirma, Helena er uddannet ingeniør, men kæmper med sorgen over en død kæreste, og Gunnlauger er blevet en middelmådig jurist uden venner.

De fire venner har ikke set ret meget til hinanden som voksne, så da Helena og Armann foreslår Daniel og Gunnlauger en genforeningstur op i højlandet for at skyde ryper, går de med på forslaget og drager afsted på gåben ind i det øde højland.

Der går ikke længe før en snestorm pludselig trækker op og de må kæmpe sig vej gennem iskoldt mørke og blitzende snefog til en afsidesliggende jagthytte. Da de endelig får døren op, er det et chokerende syn, der møder dem. Nu er spørgsmålet om de har nerver til at blive i hytten eller hellere vil tage chancen ude i snestormen for at slippe væk.

'Ude' fortælles gennem de fire hovedpersoners skiftende synsvinkler i veloplagt tempo og med spring frem og tilbage i tid og begivenheder. Det står hurtigt klart, at de hverken er så gode venner eller så succesfulde, som de gerne vil give indtryk af. Opfyldte af gammelt nag og misundelse har de hver deres bevæggrunde for at være taget med på turen.

Desværre er handlingen og karakterudviklingen forhastet og overfladisk. Uhyggen lader også vente på sig. Det, vennerne finder i hytten forholdsvist tidligt i romanen, sætter en effektiv krog i læseren og giver motivation for at læse videre, for det er ganske umuligt at regne ud, hvad der er på spil. Men når så endelig plot og tingenes rette sammenhæng afsløres i slutningen, efterlades man med en skuffet følelse.

Det er, som om 'Ude' aldrig rigtig får flyvehøjde. Det er ikke fordi, Ragnar Jonasson ikke kan finde ud af at skrive, for det har han bevist med sin eminente trilogi om Hulda og senest i den effektive gyser Byen. Derfor var mine forventninger også indstillet derefter. Det er ikke det mest originale set up med fire venner på tur som må søge ly under en storm, det er blandt andet set bedre i Steinar Bragis Højlandet. 'Ude' en letløbende spændingsroman, som kan tilfredsstille trangen til islandsk noir-stemning, men så heller ikke mere.