Tyll af Daniel Kehlmann

Kehlmanns fremragende historiske roman om narren Tyll Ulenspiegel og hans liv under Trediveårskrigen er fortalt med stor indlevelse, varme og humor.

Daniel Kehlmann fik stor succes med romanen Opmålingen af verden, som foregår i oplysningstidens Europa. I ’Tyll’ bevæger han sig cirka 200 år tilbage til tiden før oplysningstiden, en periode som var præget af den altødelæggende Trediveårskrig 1618-1648.

Tylls far er Claus, møller i en lille landsby i det tyske rige. Claus er en mand, som er mere optaget af forskellige filosofiske problemer end af at sørge for at få malet melet. En ting som virkelig optager ham er, hvor mange korn man skal fjerne fra en dynge korn, for at det ikke længere er en dynge.

En dag får landsbyen besøg af to rejsende, som bliver meget interesserede i Claus og en bog, han ejer. Det viser sig, at bogen er forbudt, og de to rejsende er jesuitter, så Claus ender med at blive dømt til hængning for hekseri.

Tyll flygter fra landsbyen sammen med bagerens datter, Nele, og de slutter sig til omrejsende gøglertrup, som består af markedsfolk, sangere og andre optrædende, blandt andet et talende æsel. Tyll lærer sig at jonglere og gå på line, og han opnår efterhånden stor status som nar.

Historien springer i tid og sted. Vi er hos Elisabeth og Friedrich, han var konge i Bøhmen i en meget kort tid – heraf tilnavnet Vinterkongen – og senere opholdt de sig i Den Haag. Her bliver Tyll deres hofnar, for selv om Elisabeth og Friedrich ikke har noget land, har de et hof, og derfor må de have en hofnar. Narrens rolle er at sige alt det, som ingen anden vover at sige, og det er Tyll rigtig god til.

Vi er blandt lærde og videnskabsfolk, blandt andet hos Kircher, som forsøger at finde en kur mod pest. Til sin medicin har han brug for drageblod, og da en drage er kendetegnet ved, at den ikke lader sig se, må han opsøge et sted, hvor der ikke er nogen optegnelser om drager, og sådan et sted er Gottorp. Vi er desuden på slagmarken ved Brno, hvor Tyll er blevet tvunget til at melde sig til hæren. Han bliver minør, fordi han tænker at det er bedre at være i underjordiske gange end at være over jorden, hvor kuglerne flyver. Vi er også med ved processen mod Claus, og med ved Claus’ sidste måltid sammen med bødlen Mester Tilman.

Til sammen danner de forskellige historier, hvor Tyll hele tiden er den gennemgående person, en farverig og sansemættet fortælling om en periode i Europas historie, hvor mange levede under elendige forhold med sult og fattigdom, mens andre var ufattelig rige. En periode som var præget at store flygtningestrømme og religiøse stridigheder akkurat som i dag.

Det eneste jeg kendte til Trediveårskrigen var årstallet 1618-1648, og derfor startede jeg med at læse lidt om perioden, og det var med til at give mig et større overblik. Romanen kan dog sagtens stå alene. Der er mange lag i ’Tyll’, og derfor er det en af den slags romaner, jeg vil vende tilbage til.