Anmeldelse
Tove Jansson - Arbejde og kærlighed
Et interessant indblik i Tove Janssons spændende, kreative og slidsomme liv, hvor også Mumiernes verden åbenbarer sig.
Tove Jansson blev født i 1914 i Helsinki og voksede op sammen med sine forældre og to yngre brødre. Fra barnsben var hendes far, billedhugger Viktor Jansson, hendes største kunstneriske forbillede, men denne beundring varede ikke ved. Til gengæld forblev Tove Janssons kærlighed til sin mor, tegneren med kælenavnet Ham, den største i hele hendes liv.
Tove Jansson debuterede som tegner i det politiske blad Gram, da hun var 15 år, og senere studerede hun på Tekniska skolan i Stockholm. Hendes første bog om Mumitroldene udkom i 1945, og bøgerne om disse fantasivæsner, der hver især repræsenterede vigtige personer i Tove Janssons eget liv, kom senere til at definere hendes kunstneriske liv.
Da Toves elskede mor døde, gjorde Mumiernes verden det også, og Tove Jansson begyndte i stedet udelukkende at skrive bøger til det voksne publikum. Hun mente selv, at det at skrive for børn havde været hendes ”naivitets losseplads” og uden sin elskede mor, kunne Mumidalen ikke længere eksistere. Men Tove Jansson vendte tilbage til Mumiverdenen syv år senere i 1977 med bogen ’Den farlige rejse’med lån fra både forfattere og karakterer, som betød meget for Tove Jansson heriblandt Alice i eventyrland samt illustrationer af Elsa Beskow og John Bauer. Stilen var nu mere eventyrlig og fyldt med farver, men Mumiernes dal var den samme.
Tove Janssons privatliv var præget af kærlighed, også den ulykkelige, familielivet på godt og ondt og den store kamp for at leve af kunsten. Hun var meget bevidst og afklaret om livets usikkerhed: ”Alt er meget usikkert, og det er netop det, der beroliger mig”. At verden hele tiden ændrede sig, bevirkede måske, at hun var modig nok til flere gange at leve i homoseksuelle forhold, selv om det dengang var forbudt. Da hun fik kræft, tog hun det med ophøjet ro, også de svære samtaler med vennerne. Hun døde i 2001.
Biografien er skrevet af kunsthistorikeren Tuula Karjalainen og tager udgangspunkt i Tove Janssons produktioner, deriblandt de mere ukendte, hun udarbejdede som billedkunstner. Bogen afspejler hendes liv og værdier og er et bevis på, at Tove Janssons største kærlighed var kunsten og friheden var det vigtigste. Tuula Karjalainen skriver kronologisk, men alligevel skal man indimellem lige orientere sig om, hvor i Tove Janssons liv, man befinder sig.
Efter endt læsning sidder jeg tilbage med en dejlig fornemmelse af at være en del af et større eventyr, hvor ikke kun Mumiernes verden har åbenbaret sig, men hvor jeg også har fået indblik i Tove Janssons eget spændende, kreative og slidsomme liv. Uden at sige for meget kan jeg afsløre, at når man har læst biografien om Tove Jansson vil hendes Mumifigurer, især duoen Tofslen og Viflen, have en særlig plads i hjertet.
Et interessant indblik i Tove Janssons spændende, kreative og slidsomme liv, hvor også Mumiernes verden åbenbarer sig.
Tove Jansson blev født i 1914 i Helsinki og voksede op sammen med sine forældre og to yngre brødre. Fra barnsben var hendes far, billedhugger Viktor Jansson, hendes største kunstneriske forbillede, men denne beundring varede ikke ved. Til gengæld forblev Tove Janssons kærlighed til sin mor, tegneren med kælenavnet Ham, den største i hele hendes liv.
Tove Jansson debuterede som tegner i det politiske blad Gram, da hun var 15 år, og senere studerede hun på Tekniska skolan i Stockholm. Hendes første bog om Mumitroldene udkom i 1945, og bøgerne om disse fantasivæsner, der hver især repræsenterede vigtige personer i Tove Janssons eget liv, kom senere til at definere hendes kunstneriske liv.
Da Toves elskede mor døde, gjorde Mumiernes verden det også, og Tove Jansson begyndte i stedet udelukkende at skrive bøger til det voksne publikum. Hun mente selv, at det at skrive for børn havde været hendes ”naivitets losseplads” og uden sin elskede mor, kunne Mumidalen ikke længere eksistere. Men Tove Jansson vendte tilbage til Mumiverdenen syv år senere i 1977 med bogen ’Den farlige rejse’med lån fra både forfattere og karakterer, som betød meget for Tove Jansson heriblandt Alice i eventyrland samt illustrationer af Elsa Beskow og John Bauer. Stilen var nu mere eventyrlig og fyldt med farver, men Mumiernes dal var den samme.
Tove Janssons privatliv var præget af kærlighed, også den ulykkelige, familielivet på godt og ondt og den store kamp for at leve af kunsten. Hun var meget bevidst og afklaret om livets usikkerhed: ”Alt er meget usikkert, og det er netop det, der beroliger mig”. At verden hele tiden ændrede sig, bevirkede måske, at hun var modig nok til flere gange at leve i homoseksuelle forhold, selv om det dengang var forbudt. Da hun fik kræft, tog hun det med ophøjet ro, også de svære samtaler med vennerne. Hun døde i 2001.
Biografien er skrevet af kunsthistorikeren Tuula Karjalainen og tager udgangspunkt i Tove Janssons produktioner, deriblandt de mere ukendte, hun udarbejdede som billedkunstner. Bogen afspejler hendes liv og værdier og er et bevis på, at Tove Janssons største kærlighed var kunsten og friheden var det vigtigste. Tuula Karjalainen skriver kronologisk, men alligevel skal man indimellem lige orientere sig om, hvor i Tove Janssons liv, man befinder sig.
Efter endt læsning sidder jeg tilbage med en dejlig fornemmelse af at være en del af et større eventyr, hvor ikke kun Mumiernes verden har åbenbaret sig, men hvor jeg også har fået indblik i Tove Janssons eget spændende, kreative og slidsomme liv. Uden at sige for meget kan jeg afsløre, at når man har læst biografien om Tove Jansson vil hendes Mumifigurer, især duoen Tofslen og Viflen, have en særlig plads i hjertet.
Kommentarer